Ozark
© Zero Gravity Management | Media Rights Capital (MRC)

Savner du en (virkelig) god serie? Så er dette Netflix-drama perfekt!

Det er sjældent, at vi er så begejstrede, som vi er for denne gribende Netflix-serie! Den er en klar anbefaling til indendørshyggen

13. oktober 2018 af Sara Ferreira

Ozark

Kanal: Netflix.

Instr.: Bill Dubuque, Mark Williams.

Med: Laura Linney, Jason Bateman.

Handling: I første sæson landede den pæne og småkedelige revisor Marty Byrde, hans kone og deres to børn i Ozark, Missouri, USA. Ad omveje var han blevet viklet ind i noget rigtig lort med et mexicansk narkokartel, og valget stod mellem døden eller seriøs hvidvaskning af millioner af dollars. Alt gik fra slemt til værre, og sæsonen endte selvfølgelig med en cliffhanger. Sæson 2 fortsætter ufortrødent. Narkokartellet vil have endnu flere penge vasket rene, alt imens lokalsamfundet og en forstyrret FBI­-agent gør livet ualmindeligt besværligt for familien Byrde. 

Magasinet Liv mener: Sæson 2 holder samme høje, nervepirrende og sjove niveau. Og så stilles der interessante spørgsmål om privilegier, klasse og kapitalisme. 

Til dig, der … har en forkærlighed for tv­-serier som Breaking Bad, Weeds og Fargo.

Magasinet Liv giver serien 6 ud af 6 stjerner.


Du kan se traileren for Netflix-serien Ozark herunder.

Måske er du interesseret i ...

Seneste