Hidden Figures - anmeldelse
© Hidden Figures / 20th Century Fox (2016)

Hidden Figures giver dig 3 nye kvindelige forbilleder

Tre kvindelige matematikere hos Nasa spillede en central rolle i USA's kamp for at blive de første på månen

26. januar 2017 af Sara Ferreira

Vores faste film- og tv-anmelder Sara Ferreira har anmeldt komediedramaet Hidden Figures. Sara er Cand.mag. i medievidenskab, og hun ser helst film alene og tv med sit strikketøj. Læs med her, og find ud af, hvad hun synes om filmen. 

Med: Taraji P. Henson, Janelle Monáe, Kirsten Dunst

Instr.: Theodore Melfi.

Premiere: 26. januar

Handling: Da USA i 1950’erne kæmpede for at blive de første på månen, spillede tre kvinde­lige matematikere hos Nasa en central rolle. Et trekløver, som skiller sig ud ved at være både kvinder og farvede.

Deres plads er i produktionen, men en dag hives en af dem ind til direktionen for at løse komplicerede rumraket­-regne­stykker. Og vanetænkningen om, at kvinder og farvede ikke sidder med til de vigtige møder, udfordres.

Magasinet Liv mener: Underholdende og vigtig film om tre ukendte og helt igennem fantastiske kvinder.

Til dig, der ... aldrig får nok af stærke kvindeportrætter.

Magasinet Liv giver Hidden Figures 5 ud af 6 stjerner.

Måske er du interesseret i ...

Seneste