Lea Østergaard Andersen
Lea Østergaard Andersen er Magasinet Livs chefredaktør.© Thomas Dahl | Morten Andersen

Leder: Vi hylder 80'erne!

Årets marts-nummer er på gaden. Et nummer spækket med power og pasteller og et blik tilbage på årtiet, der bare bliver ved. Vi hylder 80'erne i et stort tema!

5. marts 2020 af Lea Østergaard Andersen

80’erne. Det lyder lækkert. Som sød musik (i ordets mest bogstavelige, pop-søde betydning!) i mine ører. Men nu er jeg jo også 46, going on 47, og var mellem 7 og 17 år, da 80’erne stod på. 

Og det er og var I jo også, helt præcist eller sådan cirka. Eller også er I ældre, og så var 80’erne blot et endnu større ungdomsformende og transformerende årti for jer – og 90’erne lig med virkelig voksen og ikke fælles ungdom. Eller også er I yngre – og 70’erne lig med ikke eksisterende for jer og derfor heller ikke fælles ungdom.

Summa summarum: 80’erne er årtiet, vi 40+ kvinder deler. Og vi her på redaktionen elsker! Jeg mener, sig tre sammenhængende ord på engelsk, og vores ad’er Camilla skal synge dig en 80’er-sang baseret på de ord. Hun kan simpelthen ikke lade være. Det er meget imponerende – og uundværligt festligt! 

Ligesom 80’erne. De bliver bare ved. Med at kaste spændende kvinder og historier af sig, inspirere mode og skønhed og trække det ene tåkrummende, fællesskabsskabende minde efter det andet frem. Derfor: Et 80’er-nummer af Magasinet Liv!

Chefredaktør Lea Østergaard Andersen

Vil du have fingrene i 80'er nummeret af Magasinet Liv?

Vi giver dig et nummer spækket med 80'er stemning i form af farverige outfits, nostalgiske billeder, sjove minder, interviews med kvinder om det, de husker bedst ved årtiet og meget mere!

Find magasinet hos din nærmeste forhandler, eller tilmeld dig som abonnent på Magasinet Liv. Netop nu får du to Kay Bojesen spurve, et par tights fra Active Fit, en Royal Copenhagen skål eller en anden valgfri gave med i købet, når du tilmelder dig som abonnent på Magasinet Liv. Læs mere om de forskellige tilbud her! 

Magasinet Liv nr. 4
Magasinet Liv nr. 4.© Ditte Capion

Seneste

Måske er du interesseret i...