Leder: Jeg ved ikke, hvem og hvad min søn møder ude i verden, men jeg håber, at han ved, at han er lidt af et mirakel

Sov trygt, lille jumbo

Mens jeg sidder og skriver det her, sidder jeg og kigger på min sovende søn. Jeg sidder i kanten af hans værelse. Med ryggen mod dørkarmen og computeren i skødet.

Han er faldet i søvn. Og han kan bare bedst falde i søvn, hvis jeg sidder eller ligger ved siden af ham. Han er ni år. Og kommer også trissende de fleste nætter med sin dyne og pude for midt om natten at sove mellem sin mor og sin far.

Jeg kan selv huske, at jeg var så gammel, da jeg overvejede at holde op med at slæbe min dyne og pude ind til mine forældre om natten, at jeg tænkte, at jeg nok var for gammel. Det holdt mig nu ikke tilbage. Det gør min søn heldigvis ikke. Han har brug for den tryghed. Så han får den tryghed.

Og egentlig har jeg ikke flere pointer end den. Eller det er den, jeg vil frem til. Som jeg sidder og kigger på den smukkeste dreng i verden. All they need is tryghed. All we need. Og så er det op til os at finde ud af, hvordan de får det på den måde, der giver mest mening og genlyd for dem.

Det er jeg kun blevet bekræftet i efter at have læst det nyeste nummer af Magasinet Liv. Jeg ved ikke, hvem og hvad min søn møder ude i verden, men jeg håber, at han ved, at her, hos hans far og mor, bliver han set som lige præcis den, han er. Og at han er mere end rigeligt. Faktisk lidt af et mirakel.

Ligesom Stine og Lise fortæller det på side 32 i magasinet. Om deres drenge, der blev unge og begyndte at tage stoffer – uden at deres mødre (og fædre) anede det. Om det uhyggeligt sårbare i ungdom og forældreskab. Og om det, der fik deres drenge til stoppe og blive voksne uden stoffer.

Tryghed er også, hvad de seks kvinder på side 74 gav hinanden på det tidspunkt i deres fælles liv, hvor to af dem fik mere brug for det, end de havde frygtet. Da de fik konstateret brystkræft. Og de andre fire – Karins søster og mor og Margits datter og veninde – så sagde: ‘Jeg elsker dig, jeg er her, jeg har dig.’

Så sov sødt, lille Anton. Jeg har dig.

Chefredaktør Lea Østergaard Andersen