Et anfald af?
Her for en lille uge siden fik jeg sgu et anfald. Af den mentale slags, som føles uhyggeligt fysisk. Jeg ved stadig ikke helt, hvad det var. Ambulancemanden kaldte det et panik-/stress-/angstanfald. Jeg følte det mest som panik.
Det skete i løbet af fem minutter. Kom flyvende ind på job efter at have flyttet om formiddagen. Og om aftenen og lidt af natten, fordi vi lige skulle have tømt et helt Shurgard-rum fyldt af en halv kælder og bagefter lige have sorteret, så vi kun fik det allermest nødvendige med ind i huset igen.
Havde kun drukket kaffe og cola og spist to tebirkes. Og så efter et møde og noget stille og roligt computer-arbejde fik jeg pludselig alle symptomer på influenza på 10 sekunder.
Jeg fik ondt i maven, kvalme, blev svimmel, ville ligge ned, blev helt grå, ville ikke ligge ned. Det hele snurrede rundt. Og så begyndte det at snurre i mine fingre. Og jeg ringede 112. Jeg troede simpelthen, jeg var ved at få en blodprop.
Det fik jeg heldigvis ikke. Jeg hyperventilerede. Og jeg kom ned at ligge, og jeg blev blev talt til ro af fabelagtig 112-sygeplejerske og ditto dejlig ambulancemand og holdt i hånden og på panden af både min elskede mor og mine elskelige kollegaer. Jeg blev passet godt på. Tusind tak for det.
Men jeg fik en vanvittig forskrækkelse, og jeg er i fuld gang med at finde ud af hvorfor. For det skal ikke ske igen.
Jeg tror, en del af forklaringen ligger i, at det er hårdt at klemme en husrenovering ind i et i forvejen stramt budget, og at det er hårdt altid at have dårlig samvittighed, uanset hvad du bruger din (fri)tid på.
Men en større del af forklaringen ligger i, at jeg alt for længe har spist alt for usundt (sukker, fedt og uregelmæssighed) og motioneret alt for lidt. Hvilket vil sige slet ikke. Og jeg kan mærke det nu. Jeg kan ikke slå det hen, som jeg kunne tidligere.
For min krop er tung og fuld af protester. Og mit hoved tænker åbenbart så meget på det, at det bliver nødt til at lukke min krop ned, før jeg kan forstå det.
Men jeg har forstået det nu. Nu skal der ske noget. Og ikke mere spillen ligeglad og stærk. For jeg var pokkerme sårbar, som jeg lå der på gulvet. Jeg hører, hvad I siger, Anne og Julie (side 30 i det nyeste magasin) og Signe (side 14). Og Mei-Mei (side 62).
Chefredaktør Lea Østergaard Andersen
Vil du læse i det nyeste Magasinet Liv?
Så skynd dig ned hos din nærmeste forhandler eller tilmeld dig som abonnent på Magasinet Liv! Netop nu får du et smart aktivitetsur, en Nordic Steamer, en Royal Copenhagen skål eller noget helt fjerde med i købet, når du tilmelder dig et abonnement på Magasinet Liv.
