Lea Østergaard Andersen: 10 ting, jeg først har fået lyst til, efter jeg fyldte 40

1. At gå på aftenskole. Ordet kunne jo få mig til at klukle tidligere – særligt hvis jeg tænkte på italiensk-holdet i Italiensk for begyndere. Jeg var da grader coolere end det. Nu er jeg ligeglad med cool. Jeg har bare lyst til at lære noget mere, noget nyt. Inklusive italiensk.

2. At være mere alene. Med mig selv. På et hotel. Bare en enkelt nat!

3. At invitere til flere og større fester og ikke kun gå til dem. Jeg vil have alle dem, jeg elsker, i mit hjem igen og igen og ikke kun til nytår og runde fødselsdage. Så er der så lige det med at få det planlagt...

4. At gå i koboltblå. Det var godt nok en svær farve i mange år efter 80’erne. Men det hjalp, da de begyndte at kalde den elektrisk blå i 10’erne.

5. At lave fotoalbum. For hvor er der sket meget. Med mig, mine venner, mit hår!

6.At spise remoulade. Lidt som at begynde med at ryge som 30-årig. Hvorfor?

7. At få permanent. Og nej, jeg er altså ikke gået helt i baglås. For for guds skyld ikke de små, snerpede puddelhundekrøller! Men mere sådan nogle store, fyldige, luftige … Måske i virkeligheden bare et løft. Bare lige en centimeter over hovedbunden. Er det for meget forlangt!

8. At gå i svømmehal. Var aldrig pjattet med det i de unge år. Så alt for meget mig selv udefra. Nu ser jeg kun alle de andre damers smukke og vanvittigt forskellige kroppe, der er bevis på alt det, de har levet. Det er helt poetisk. Nærmest som at være til en kunstnerisk fotoudstlling.

9. At lytte til jazz. Jeg var en poppige i, nå ja, alle mine årtier, men for nylig er jeg blevet ganske bidt af jazz. Jazz-afficionadoer vil så sikkert kalde det, jeg lytter til, pop-jazz.

10. At plante krukker til haven. Jeg kan stadig ikke forstå, at jeg kan lide det, når jeg siger sætningen højt. (Det lyder så uhyggeligt meget som min mor!). Men det kan jeg altså. Lide det.