Navn: Maria Engelhardt
Uddannelse: Cand.tech.al.
Job: Netop begyndt job som konsulent
Privat: Er gift og mor til Marcus på 13 år, August på 10 og Laurits på 4 år
Yndlingsfarve: “Blå og grøn.”
Yndlingsdyr: “Hund. Og den hedder Nansen.”
Livret: ”Forretter, vin og mørk chokolade.”
Favoritmusik: “Coldplay.”

Hvad fylder i dit liv lige nu?
“Jeg er i gang med at finde en ny retning i mit arbejdsliv. I foråret sagde jeg mit job op uden at have en plan B, og jeg fik i den forbindelse en bunke mails fra kollegaer og venner, som skrev, at de ville ønske, at de turde gøre det samme.
Og det var heller ikke en nem beslutning. I starten havde jeg svært ved at falde til ro i en hverdag med tid til at reflektere. Men det er det, jeg har brug for: En lille pause for at finde en retning.
Der er så meget, jeg gerne vil opleve, og hvis jeg skal arbejde, til jeg er 70 år, har jeg jo mange år endnu til afprøve mere end én type arbejde.”
Hvad ser du, når du ser dig selv i spejlet?
“Når jeg ser i spejlet, ser jeg egentlig bare Maria. Jeg går op i mit udseende, men mere i forhold til at være sund og i form. Hvis jeg skal være mere filosofisk, så vil jeg gerne undgå at se så selvkritisk i spejlet, som jeg husker, min mor gjorde.
Jeg vil gerne øve mig på at kunne lide alt, hvad jeg ser efter tre børnefødsler og jævnlige chokoladeindtag.”
Hvor var dit yndlingssted som barn?
“Min onkel havde et hus lige ved vandet med en badebro bygget af min far og ham til min bror og mig. Vi købte en brugt gummibåd for vores lommepenge med en lang line i, som var bundet fast til broen, så vi følte, at vi næsten kunne ro til Sverige.
Som jeg husker det, lå min bror og jeg i den båd i timevis, mens solen altid bragede ned, og vi dykkede og fangede fisk og ål i ålerør. Jeg husker stemningen af at forsvinde ud efter morgenmaden. Og den glæde ved naturen har jeg taget med mig. Jeg elsker stadig gåture i skoven og ved vandet uanset vejret.”

Hvad er den største kolbøtte, dit liv har slået?
“Lige da jeg havde født min anden søn, fik min mor cancer og døde året efter. Jeg kan huske, at aftenen inden min mor blev syg, tænkte jeg, at nu kan jeg ikke blive mere lykkelig. Kort efter sad jeg med min søn i armene og ammede ham i en stol ved siden af min mors seng på hospitalet.
Det var svært at rumme alle de modsatrettede følelser. Jeg var så ked af det, og samtidig lå min lille baby på puslebordet og smilede glad. Det forløb gav mig en bevidsthed om, at vi er her nu, og vi skal ikke fedte rundt med vores beslutninger. Hvis der er noget, jeg gerne vil, så vil jeg ikke vente, og trives jeg ikke, siger jeg fra.”
Hvilken ting ejer du, som betyder meget for dig?
“Jeg har kun ting, som betyder noget for mig. En af de vigtigste er en sofa, som står i mit køkken. Den er gået i arv blandt kvinderne i min mors familie i mere end 100 år. Min mor fik den ombetrukket i blåt stof til mig. Det er en lille topersoners sofa, som jeg hver dag drikker kaffe i eller læser en historie for min yngste søn i, ligesom min mormor og oldemor før mig.”

Hvilken stor beslutning har du senest været i tvivl om?
“Det var voldsomt at sige mit job op, fordi det skaber utryghed og usikkerhed i økonomien. Og det skabte også en usikkerhed hos mig, for vi er så vant til at definere os gennem vores job.
Jeg skulle lige lære at slappe af i det. Undervejs har jeg tænkt en del over at være et godt forbillede for mine drenge. Jeg er opdraget til at hænge i og træffe fornuftige valg om uddannelse og job. Jeg vil gerne lære dem, at der også er en værdi i at turde følge sin mavefornemmelse. Der er mange måder at nå frem til et mål på.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. december 2019.