Maliina blev Liv Model 2019: “Det er tid til at stoppe op og tænke lidt”

Hvad fylder i dit liv lige nu?

“At anden halvdel af mit liv begynder. Jeg er optaget af at finde de værdier, som skal fylde nu. For jeg har kørt meget karriere: Arbejdet i FN, som minister i Grønland og som projektdirektør. Jeg føler, det er tid til at stoppe op og tænke lidt, for jeg har altid fulgt den vej, hvor det er godt at være dygtig, men måske skal andre værdier i fokus nu.”

Hvad ser du, når du ser dig selv i spejlet?

“Jeg ser en person med erfaring, som har brugt sin krop i vind og vejr. Jeg har dyrket rigtigt meget sport. Som ung var jeg konkurrencelangrendsløber, senere blev jeg uddannet fitnesstræner, men fik en diskusprolaps i ryggen, da jeg var i midten af 20’erne. Den oplevelse gør, at jeg især er glad for, at min krop i dag er stærk og stadig kan overraske mig positivt. 

Jeg har været med i Arctic Circle Race, der er et langrendsløb på 180 kilometer over tre dage, og føler mig faktisk stærkere, end da jeg var 25 år.”

Hvor var dit yndlingssted som barn?

“Min far var fra Sydgrønland, og jeg husker det som et eksotisk paradis, når vi holdt ferie dernede. Der var grønne bakker og fårehold og helt anderledes end i Nuuk, hvor jeg er opvokset med fjelde og en helt anden natur. Det gjorde stort indtryk på mig. 

Det samme gjorde besøg hos min mormor i Ølgod. Min mor er dansk, og jeg tilhører en årgang, hvor det var bedst at lære dansk, så jeg er faktisk ikke særligt god til grønlandsk. Dengang tænkte man meget i enten eller, hvor det i dag heldigvis er mere både og. 

Det at mangle sproget kan være en øm situation for mig, men jeg er mindre sårbar over for de kommentarer, jeg indimellem møder nu. For jeg er grønlænder. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Grønland er mit hjem.”

Hvad er den største kolbøtte, dit liv har slået?

“Det var, da min far fik Alzheimers, da han kun var 50 år, og jeg lige var færdig med gymnasiet. Han var syg længe, for hans krop var jo stadig ung, men til sidst kunne han ikke kende nogen af os. 

Sammen med min mor måtte jeg være sygehjælper for min far, og det var ufatteligt hårdt, og jeg fik angst. Han døde i 2005. Men jeg tror, det har betydet, at jeg forstår andre mennesker i sorg. Jeg ved, at livet ikke altid er lyserødt, og jeg er blevet bedre til at turde være ærlig om det.”

Hvilken ting ejer du, som betyder meget for dig?

“Jeg har et maleri i min stue, som min far har valgt. Da han gik bort, fik jeg billedet, fordi vi altid begge har holdt af det. Det forestiller et parteret lam og er i smukke røde nuancer. Det er meget Grønland og meget min far.”

Hvilken stor beslutning har du senest været i tvivl om?

“Jeg er typen, der kan tygge drøv på beslutninger, så min opgave er at træffe nogle aktive valg og stå ved dem. Jeg får ikke noget godt ud af at have for mange tanker. Slet ikke bagefter, at en beslutning er truffet. 

Opgaven for mig er igen og igen at minde mig selv om, at det ikke nytter at tænke på de ting, jeg kunne have gjort anderledes, men det kan være svært at slippe. Især de svære valg, som for eksempel min skilsmisse.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. december 2019.