Navn: Betina Linde
Uddannelse: Landmand
Job: Underviser på en specialskole
Privat: Har en kæreste og er mor til Mathias på 21 og Marie på 18 år
Yndlingsfarve: “Gul. Og rødt på neglene!”
Yndlingsdyr: “Jeg har haft heste og hunde. Men også tårnfalke og duer i pleje.”
Livret: “Andesteg.”
Favoritmusik: “Duran Duran, som min veninde og jeg har lyttet til, siden vi var 10 år. I år var vi til vores fjerde koncert med dem.”

Hvad fylder i dit liv lige nu?
“Min lille hundehvalp, frøken Smilla, som er kvart gammel dansk hønsehund, trekvart labrador. Min gamle hund fik jeg aflivet for et par måneder siden, fordi hun fik kræft i maven. Egentlig tænkte jeg, at jeg skulle være fri nu og ikke binde mig til en hund igen. Men så fandt jeg Smilla. Og jeg glæder mig, til vi er ovre det første hvalpeår, og der kommer lidt mere ro på.”
Hvad ser du, når du ser dig selv i spejlet?
“Jeg ser en moden kvinde, som er godt i gang med at finde sig selv, efter at jeg blev skilt for tre år siden. Nu kan jeg gøre, hvad jeg har lyst til uden at skulle spørge nogen. Mine børn er voksne, og det giver nye muligheder.
Min kæreste og jeg går mange ture med vores metaldetektorer. Det er nærmest meditativt at gå bare mig eller os to ude på en mark med slukkede telefoner. Det, vi finder i jorden, og den historie, det fortæller, får mig til at se med nye øjne på områder, jeg ellers kender godt. Nu ved jeg, hvor der var ofreområder eller særligt meget færdsel i for eksempel middelalderen.
I spejlet ser jeg også en kvinde, som er ved at lære at sige fra og pyt og kan skelne mellem de to. Det har jeg ellers været rigtigt dårlig til. I stedet har jeg bare taget alt ind og tænkt, at det var min fejl, og haft tillid til, at tiden læger alle sår.”

Hvor var dit yndlingssted som barn?
“Hele Agersø. En lille ø vest for Skælskør, hvor jeg er vokset op og bor. Vi er 190 fastboende, og på min skole var vi 25 børn fordelt på seks klasser. Agersø er lig med ro for mig. Jeg kender hele øen, fordi mine veninder og jeg red rundt overalt som børn.
I dag går jeg lange ture med min hund i stedet. Det betyder meget for mig at være omgivet af vidder og at kunne se langt. Jeg er indfødt og regnes for en ægte øbo. Mine forældre er født og opvokset på Agersø, og tre ud af fire bedsteforældre er herfra.”
Hvad er den største kolbøtte, dit liv har slået?
“Det er min skilsmisse! Det var en forfærdelig, men nødvendig beslutning. Men al den opbakning, hjælpsomhed, omsorg og kærlighed, jeg efterfølgende fik fra familie og venner, gjorde det lettere at komme igennem og bekræftede mig i, at det var den rigtige beslutning.
Det er jeg yderst taknemmelig for. Også for min dejlige kæreste, som turde tage mig ind i sit liv, mens jeg stod midt i en livskrise. Det var modigt.”

Hvilken ting ejer du, som betyder meget for dig?
“Min bil! Den er frihed for mig. Jeg købte den, da jeg blev skilt. Det er en gammel spand, men den er min! Den er som en forstørret taske. I den har jeg alt, der er vigtigt for mig: Min hund og min metaldetektor.
Og i den pendler jeg frem og tilbage mellem Agersø og min kæreste, som bor ved Skælskør. Jeg har også mange gode snakke med min datter i bilen, når jeg henter og bringer hende fra hendes far.”
Hvilken stor beslutning har du senest været i tvivl om?
“At få hund igen. Min gamle hund var mit anker gennem min skilsmisse, og jeg savnede den her ven, som fulgte mig på mine daglige, lange ture. Jeg kunne slet ikke holde ud at gå de samme ruter uden hund og nåede frem til: Jeg skal have en ny ven!”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. december 2019.