Der er intet som at klare alle julegaver online, så du bliver fri for stress, jag og lange køer, og i stedet kan finde lige præcis de ting, der er på de kæres ønskeliste.
Men ved du, hvordan du styrer uden om tvivlsomme onlinebutikker og tilbud, der er alt for gode til at være sande? Sammen med cashbacksitet Eovendo - hvor du kan få udbetalt kontanter eller gavekort for en procentdel af det, du køber for - giver vi dig her syv brugbare råd til, hvordan du sørger for at komme helskindet gennem junglen af onlinebutikker.
1: Shop i butikker du kender
Det er som udgangspunkt altid godt at handle på de onlinebutikker, du i forvejen kender og har brugt før. På den måde kan du være sikker på, at du er på rette spor til en sikker handel. På Eovendo finder du mange velkendte brands og onlinebutikker Ellos, Nice Hair og Saxo for bare at nævne nogle få.
2: Brug E-mærket
Hvis du havner på en onlinebutik, som du ikke kender eller vækker mistanke, kan det være en god idé at tjekke, om den er E-mærket. En smart måde at gøre det på, er ved at indstille et plugin til din Chrome browser, kaldet sikker shopping. Når du har indstillet det, vil du ved dine søgninger få vist, hvilke shops du skal holde dig fra og hvilke du trygt kan benytte.
3: Tjek for skæve priser og dårligt sprog
En anden ting, der kan være indikator på at handle varsomt, er, hvis varerne på en onlinebutik har skæve priser – som f.eks. 347,73. Hvis teksten på sitet ovenikøbet har mange sproglige fejl på dansk, er der god grund til at holde dig fra at shoppe på det site.
Vind et gavekort til en verden af underholdning
Mangler du den perfekte gave, har du lige nu mulighed for at vinde et gavekort på 3.000 kr. til alt fra tøj og musik til elektronik og film hos CDON.com ved oprette dig helt gratis som bruger på Eovendo her inden den 19. januar. Det er Danmarks største cashbacksite, hvor du får en procentdel af det, du køber for retur på over 400 velkendte webshops inden for alt fra mode, skønhed og design til sport, rejser og tech.
4. Vær kritisk og tjek og sidens oplysninger
Det er altid en god idé at tjekke op på et sites informationer, inden du putter noget i indkøbskurven. Hold derfor øje med, om der er angivet adresse, CVR-nummer og en kontakt til kundeservice. Selvom det kan virke som meget arbejde, så læs for en god ordens skyld også handelsbetingelserne, inden du godkender et køb, så du ved, hvad du har sagt ja til.
5: Undgå at handle på et offentligt tilgængeligt netværk
Frit tilgængelige netværk er ofte dårligere beskyttet end dit eget. Derfor kan det være relativt let for kriminelle at indhente de oplysninger, som du videregiver via et offentligt tilgængeligt netværk. Hold dig derfor til WiFi-forbindelser, som ikke er tilgængelige for alle.
6: Https vs http
Det er vigtigt at være opmærksom på, om en onlinebutik er med http eller https. Med https er hjemmesiden udstyret med et såkaldt SSL-certifikat, hvilket betyder, at alt data bliver krypteret, så dine betalingsoplysninger på den måde vil være sikre. Du kan altid holde øje med, om det lille hængelås-ikon er at se foran url’en i adressefeltet, for så kan du trygt shoppe løs på hjemmesiden. På Eovendo kan du altid gøre en sikker handel, da sitet selvfølgelig er SSL certificeret.
7: Tjek, hvor butikken hører hjemme
Handler du inden for EU, er du som forbruger generelt ret godt dækket ind. Handler du derimod på en butik uden for EU, skal du være ekstra opmærksom, da du ikke har de samme muligheder for at fortryde dit køb eller klage over det. Samtidig skal du som regel betale både told, moms, punktafgifter og importgebyr af dine varer, hvilket kan gøre dit køb virkelig dyrt.