Redaktionen anbefaler
Hver måned fortæller Magasinet Livs redaktion om deres personlige favoritter i alt det, der sker og er lige nu.
I dette nummer er det redaktionschef Lea Østergaard Andersen, der deler ud af sine favorit-opdagelser.
Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserHver måned fortæller Magasinet Livs redaktion om deres personlige favoritter i alt det, der sker og er lige nu.
I dette nummer er det redaktionschef Lea Østergaard Andersen, der deler ud af sine favorit-opdagelser.
Vi trænger til mere musik derhjemme. Eller rettere, flere højtalere af den trådløse slags. Øverst på listen står den her transistor-inspirerede skønhed fra B&O’s übercool underlinje, Beo Play.
Beolit 15 er designet af en af mine absolutte favoritdesignere, Cecilie Manz, og, åh, hvor kan jeg godt se den sorte i kontoret. den aluminiumsfarvede i stuen, den champagnefarvede i soveværelset.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Jeg har en næsegrus beundring for kunsthåndværkere. Det der med at kunne sætte sig ned og rent faktisk skabe et fysisk produkt blot med sine hænder og sin fantasi – jeg ville ønske, jeg kunne det samme. Drømmer faktisk lidt om at lære at dreje i ler, men den ender altid, når jeg er ved at gå til i irritation og klaustrofobi over tørt ler på mine hænder. Kan have det lige så lidt som gaffel på tavle og flamingo mod flamingo.
Så jeg tager til Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads i København i stedet for. Et hav af Danmarks dygtigste kunsthåndværkere fordelt på 148 boder samlet på et sted en weekend om året. I år 11.-13. august. Der er også de fineste smykker!
Det er ikke for at være fodformet – men det er det så alligevel. For jeg elsker rågummisåler! De gør bare min gang på jorden lettere. Så selvfølgelig skal jeg også have et par sandaler med den bløde bund. Heldigvis er de ikke længere kun lig med andefødder og andet bredbaget fodtøj fra 70’erne. I dag kan rågummien også være sort og ja, rå (sådan da).
Galleriet fortsætter efter annoncen
Jeg er helt pjattet med P3-programmet Gandhi, der kører alle hverdage fra 9-12 på P3, med David Mandel og Christian Fuhlendorff i værtsrollerne. Det er helt eminent!
Det meste af litteraturhistorien er skrevet af mænd, og da særligt i de rigtigt gamle dage – som for eksempel i slutningen af 1800-tallet, da det moderne gennembrud gryede. Men der var altså også kvinder, som skrev, og dem vil jeg gerne vide noget mere om og læse noget mere af. Så jeg tænker at tage de her to bind i forlaget Gladiators nye Sandalserien med på sommerferie: Sommer af Amalie Skram og I udvalg af Olivia Levison.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Få alt inden for kvindeliv, underholdning, kultur, mode, skønhed, sundhed og lækre opskrifter leveret direkte i din indbakke tre gange om ugen.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Magasinet Livs nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Magasinet Liv via e-mail.Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere