Fiskegratin med rejer og ærter
© Tine Guth Linse

Mormors fiskegratin med rejer og ærter

Fiskegratin er hyggelig og lækker mad. Server gerne dild, citron og frisk mynte til. Suppler med en grøn salat, hvis du synes

6. februar 2019 af Allt om Mat

Måltid for 5 personer

Ingredienser

  • 1 kg. kartoffel 
  • 1 dl. skummetmælk 
  • 1 spsk. smør, usaltet 
  • 1 dl. ærter, frost
  • 1/2 stk. citron, økologisk 
  • 300 gram torskefilet 
  • 300 gram rejer 
  • 1 knivspids sort peber
  • 1 knivspids køkkensalt 
  • 1 bakke dild 
  • 1 håndfuld mynte, friskt 

Sådan gør du 

  1. Sæt ovnen på 200°.
  2. Tø rejerne op, og dryp dem af i en sigte.
  3. Skræl og skær kartoflerne i mindre stykker. Kog dem i saltet vand, til de er bløde.
  4. Hæld vandet fra kartoflerne, og rør/pisk dem til mos. Tilføj mælk, og pisk det godt sammen. Tilføj en klat smør.
  5. Kom de frosne ærter i en skål. Hæld kogende vand over.
  6. Skyl citronen, og riv skallen af.
  7. Skær fisken i mindre stykker og bland med rejer, ærter, citronskal og hakket dild. Krydr med salt og peber.
  8. Smør en bradepande med en klat smør, og læg fiske-blandingen nederst. Smør kartoffelmos på som et låg. Du kan evt. lave fint låg med en sprøjtepose eller lave flotte mønstre med en gaffel.
  9. Bag i ovnen, ca. 40 min, til mosen er gylden og sprød.
  10. Server med en let salat til.

Måske er du interesseret i ...

Seneste