Hyldeblomstdrink med gin og mynte
© iStock

Din nye yndlingsdrink: En skøn kombination af hyldeblomst og gin!

Hyldeblomstsaft hører sig sommeren til, og det samme gør lune sommeraftener med kølige drinks. Kombiner de to og prøv denne vidunderlige sommerdrink med hyldeblomst, gin og mynte

1. juni 2018 af Simone Schnoor

Hvad smager mere af sol og sommer end et glas hjemmelavet hyldeblomstsaft? Tilføj et par ekstra ingredienser og forvandel den søde saft til en vidunderlig sommerdrink, der passer perfekt til de lune sommeraftener!  

Her får du opskriften på en lækker og forfriskende hyldeblomstdrink med gin og mynte. Hvis du ikke kan få fingrene i noget hjemmelavet hyldeblomstsaft, kan du også sagtens bruge købe-udgaven. 

Sommerdrink med hyldeblomst og gin

Til 1 drink:

  • 2-4 cl gin
  • Hyldeblomstsaft 
  • Danskvand, gerne med citrussmag
  • 1 usprøjtet citron
  • Friske mynteblade

Sådan gør du:

  • Hæld 2-4 cl gin op i dit glas, alt efter hvor stærk du vil have drinken.
  • Fyld glasset ca. 1/3 op med hyldeblomstsaft.
  • Fyld resten af glasset op med danskvand.
  • Skyl citronen og skær den tyndt i halve eller hele skiver.
  • Tilføj et par citronskiver og mynteblade til drinken og rør rundt.
  • Tilsæt isterninger.
  • Pres evt. lidt citronsaft i drinken. 

Tip: Hvis du er til bitre drinks, kan du evt. skifte danskvanden ud med tonic vand. 



hyldeblomstdrinks med sugerør og mynte
© iStock

Måske er du interesseret i ...

Seneste