Frossen cheesecake med brombær og lime
© iStock

Frossen cheesecake med brombær og lime

Prøv denne lette og noget anderledes isversion af den klassiske ostekage til dessert!

11. december 2018 af Redaktionen

Til 6-8 personer

INGREDIENSER

  • 200 g brombær, friske eller frosne (gem 50 g til pynt)
  • 2-3 spsk. sukker, efter smag

Bund:

  • 125 g ymerdrys (uden sukker) eller knuste rugkiks
  • 25 g hasselnødder, finthakkede
  • 2 spsk. brun farin
  • 75 g smør, smeltet
  • 1⁄4 tsk. stødt kanel

Ostecreme:

  • 200 g kondenseret mælk
  • Kornene af 1⁄2 vaniljestang
  • Saft og revet skal af 1 økologisk lime
  • 400 g flødeost naturel eller mascarpone
  • 2 æggehvider
  • 1 knivspids salt

Pynt:

Masser af friske brombær og revet limeskal

FREMGANGSMÅDE

  1. Kom brombær og sukker i en gryde, og giv det et kort opkog. Smag evt. til med ekstra sukker. Lad det køle helt af.
  2. Bland alle ingredienser i bunden af en skål, og sæt den til side.
  3. Rør den kondenserede mælk sammen med vaniljekorn, limeskal og -saft og flødeost i en skål.
  4. Pisk æggehviderne stive med saltet i en anden skål, og vend dem herefter forsigtigt i ostecremen.
  5. Hæld ostecremen i en sandkageform. Fordel de afkølede brombær udover, og kør rundt med skaftet på en grydeske, så bærrene fordeles og danner et fint mønster i cremen.
  6. Fordel blandingen til bunden oven på cremen og pres det let ned. Dæk formen med husholdningsfilm, og sæt den i fryseren i ca. 3-4 timer.
  7. Tag ostekagen ud af fryseren ca. 15-20 min. inden servering. Vend ostekagen ud på et fad, og pynt med friske brombær.

Tip: Kan du ikke skaffe kondenseret mælk, så pisk 2 æggeblommer med 2,5 spsk. sukker, til det er lyst og luftigt. Fortsæt i punkt 3 og vend yderligere 1 dl piskefløde (pisket til blødt skum i) under punkt 4 inden æggehviderne.

Bær fra Samvirke af Mia Irene Kristensen
© Saxo.com

Bær fra Samvirke er en kogebog i den populære serie, der består af i alt otte kogebøger.

Bogen indeholder 30 spændende opskrifter på spændende retter fra både det søde, det kolde og det varme køkken. Udover lækre opskrifter indeholder bogen også beskrivelser af bær - både dem der kan købes i supermarkedet, men også dem, du selv skal ud og plukke i naturen.

Bær, Samvirke, 50 kr. hos Saxo.com

Måske er du interesseret i ...

Seneste