Mor kigger på sin telefon
© iStock

Undersøgelse viser, hvordan DIN smartphone skader dit barn

Tjekker du ofte mails eller Facebook i nærheden af ungerne?

14. juli 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Den digitale teknologi er hos mange familier blevet en indgroet del af hverdagen. Du bruger vækkeuret på din smartphone til at stå op om morgenen, børnene ser tv, mens de spiser morgenmad, du kigger på dine arbejdsmails, når du kommer hjem fra arbejde, og senere på aftenen slapper du af med Candy Crush eller Facebook.

Desværre har den tid, du bruger på din smartphone, konsekvenser for dit barns adfærd. Det viser undersøgelser.

Forstyrrede samtaler på grund af smartphones

Undersøgelsen er foretaget af forskere fra University of Michigan C.S Mott Childrens’s Hospital og er offentliggjort i Child Development. I undersøgelsen medvirkede 170 familier, og de skulle hver fortælle om deres brug af smartphones, tablets og computere. 

De voksne skulle også afsløre, hvor mange gange deres samtaler med børnene blev forstyrret, fordi de skulle kigge på deres telefon. Forældrene skulle også fortælle, om børnene havde tendens til at klynke, blive hyperaktive, rastløse eller vrede.

Dit barn får adfærdsproblemer

Det kaldes techoference, når interaktionen mellem forældre og børn forstyrres af teknologiske apparater. Dette skete for cirka halvdelen af familierne i undersøgelsen – 48 procent af forældrene fortalte nemlig, at der var tre eller flere afbrydelser mellem dem og børnene i løbet af dagen på grund af en smartphone, tablet eller computer.

Undersøgelsen viser altså, at hvis dit barn har adfærdsproblemer, kan det skyldes dit forbrug af din smartphone eller tablet.

Årsagen er, at det er utrolig svært at holde fokus, når du får oplysningerne eller nyhederne fra din smartphone, samtidig med at du har en samtale eller en anden form for interaktion med dine børn. Ifølge undersøgelsen skal der faktisk ikke særlig meget til, at børn får adfærdsproblemer, for forskerne nævner nemlig, at selv lave techoferences kan have sammenhæng med store adfærdsproblemer.

Selvom undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, og der derfor ikke kan garanteres en direkte sammenhæng mellem børneadfærd og forældrenes brug af smartphones, er resultatterne en øjenåbner og endnu en grund til at styre vores forbrug af vores telefoner og i stedet koncentrere os om at være tilstede sammen med dem, vi holder af. I kan eventuelt holde en familiedag en bestemt dag hver eneste uge, hvor hyggen består af sjove brætspil for hele familien

Du vil (garanteret) også kunne lide