Sådan bliver du en god egoist og lærer at sige fra

Norske Trine Elverum er psykolog med egen praksis. Læs mere om hende her.

Er du så hjælpsom, venlig og positiv over for andre, at du indimellem føler dig som en dårlig person, hvis du en engang imellem siger nej? Så bør du læse med her, hvor psykologen giver dig en række redskaber til, hvordan du siger fra – uden at få en klump i halsen.

“Det er egoistisk at sætte mig selv først”

Igennem vores liv hjælper vi andre på den ene eller anden måde, og det starter allerede i barndommen og ungdommen, hvor vi følger de “ordrer”, vi får fra vores forældre, lærere og måske ældre søskende. Som unge voksne er det mest vores egne krav, som vi styres af, indtil vi igen er “i tjeneste” hos chefer, partnere eller vores egne børn.

Når du er rundet de 40 år, er det derfor helt naturligt, hvis du har et behov for at fokusere lidt på dig selv, men det kan være svært at undgå den automatiske tanke, som siger: “Det er egoistisk at sætte mig selv først.”

Tæt på selvudslettelse

Der findes faktisk to typer af egoisme. Det, som vi normalt forbinder med egoisme, er en selvtilfreds opførsel, som kun er for vores egen skyld, og som ofte påvirker andre negativt. Når nogen ikke deler fordele med andre, så får personen mere selv, og det er egoistisk. Når nogen tager hele æren for noget, flere har gjort, er det også egoistisk.

Egoisme som etisk doktrin er en anden type egoisme, og det siger som udgangspunkt, at det er rigtigt at handle, så det tjener en selv. Det betyder ikke, at handlingen skal være negativ for andre, men den skal gøre noget godt for dig. Det er det, vi kalder for sund egoisme.

Vær god mod dig selv

At tage sig af andre er et udtryk for overskud, for kroppen er grundlæggende egoistisk (på den positive måde). Kroppens vigtigste funktion er nemlig at sikre, at du overlever, og det betyder, at den ikke er nær så modtagelig for andres behov, når den mærker, at du ikke har det godt.

Hvis du er træt, er dit system optaget af at spare på kræfterne, og den orker ikke at bruge kræfter på det, som ikke handler om “overlevelse”. Det kan føre til, at du bliver irriteret og ender med at såre nogen, som du egentlig holder af.

Når du gør noget for andre, som ikke er godt for dig selv, skaber du faktisk et dårligt udgangspunkt for din egen godhed. Så før du kan være god mod andre, er du nødt til først at være god mod dig selv.

Det er vanskeligt

Det er svært at skuffe nogen, og andres skuffelse er svær at tage imod, fordi du bliver magtesløs. Når nogen bliver skuffede, opfører de sig som om, det er den andens skyld, men det er det ikke. Den, som bliver skuffet, er selv skyld i skuffelsen. For den, som bliver skuffet har nemlig haft forventninger til den anden, som den anden nødvendigvis ikke har været enig i.

Har du venner, som bliver skuffet over, at du ikke altid er der? Har du voksne børn, som bliver skuffet over, at du ikke passer deres børn? Det er ikke din skyld, at de har forventninger, som du ikke ønsker og/eller ikke kan løse.

Det er let at tænke, at andre burde forstå dig bedre, og det er let at håbe på, at andre for en gangs skyld ville tage ansvaret for, at du har det godt, men desværre fungerer det sjældent sådan. Hvis alle blev bedre og sundere egoister, så ville livet blive bedre for alle.

En uklar afvisning

Det er din opgave at tydeliggøre dine grænser, mens det er andres opgave at takle skuffelsen over, at du ikke levede op til de forventninger, som de måtte have til dig.

De fleste mennesker synes, at det er vanskeligt at afvise nogen, og ofte ender de med at blive utydelige i det, de siger.

“Det passer ikke så godt lige nu,” er en meget almindelig måde at afvise en person på. Grunden til, at det bliver en uklar afvisning, er, at den, som afviser, er bange for at sige direkte nej.

Problemet med denne form for afvisning er, at den, der spørger, ikke forstår, at svaret virkelig er et nej. Derfor vil personen højst sandsynligt prøve at spørge dig igen en anden gang.

Måske bruger du en nødløgn i situationen, men det resulterer ofte i, at du ender i en ond cirkel af bortforklaringer eller gentagende spørgsmål, og det tapper dig for energi.

Desuden er det ikke særlig sødt af dig. Ja, du læste rigtigt. Det er dumt af dig ikke at give et mere klart og tydeligt svar. Den, som ber dig om en tjeneste, og som får et uklart svar, vil tro, at tjenesten stadig er mulig at få på et andet tidspunkt. Personen vil derfor vente, indtil du er klar, i stedet for at bede en anden om det.

Hvis du klart siger, at du eksempelvis “ikke kan passe ungerne”, får de muligheden for at løse problemet på en anden og hurtigere måde i stedet for, at de skal vente på dig. Klarhed reducerer simpelthen risikoen for skuffelse.

Det er nemt at sige nej!

Det at sige nej kan formuleres på mange måder. Det kan siges, så det sårer andre, og det kan siges, så det accepteres. Kort sagt er det muligt at sige nej på en okay måde.

Hvis du eksempelvis bliver bedt om at bage en kage til ungernes fritidsklub, og du ikke har tid, kan du svare: “Jeg synes, det er dejligt, at du godt kan lide mine kager. Desværre har jeg så meget at se til, at jeg knapt nok har tid til at bage til mig selv, så desværre må jeg sige nej til dig. Jeg håber, at du finder en anden løsning.”

Mange synes, det er værre at afvise nogen, når det drejer sig om selskab. Når de bliver spurgt om at deltage i noget, tager de ofte med, selvom de i virkeligheden ikke har lyst.