Uromantiske gaver, vi har fået af vores mænd
© Pexels.com

Redaktionen afslører: De mest uromantiske gaver, vi har fået af vores mænd

Er din mand ikke særlig opfindsom, når det gælder pakkerne under træet? Så er han nok ikke den eneste! Kig med her, og se, hvilke uromantiske gaver vi har fået

26. december 2016 af Redaktionen

Juleræset er netop overstået, og måske er du én af dem, som (igen) i år har bemærket at din mand eller kæreste ikke er så opfindsom, når det gælder gaverne under træet (og alle de andre gaver for den sags skyld). Eller sagt på en anden måde; han giver dig en gave, som han måske også selv er interesseret i – og ikke på den frække måde.

Her på redaktionen har vi samlet de mest uromantiske (og sjove) gaver, vi har fået af vores mænd igennem tiden. Se med, og gør dig klar til et godt grin – måske er der noget, du kan genkende.


1. Bøger fra bogudsalget

"En stabel bøger – købt på bogudsalg. Titler, som vist mere stod på hans litterære ønskeseddel end på min. Jeg testede ikke engang, om de var læseværdige, men solgte dem på et loppemarked." 

2. Isbakke med hjerter

"Min kæreste gav mig en isterningebakke med hjerter. Og et gavekort til at komme ud og wakeboarde med ham. Jeg ved ikke helt, om det var sjovest for ham eller mig?"

3. Samme gave som sidste år

"Min mand gav mig den her mega fede coffeetable bog, jeg havde ønsket mig. Jeg blev rigtig glad for den - det var jo den perfekte gave. Den var så perfekt, at han allerede havde givet mig den året forinden. Haha…"

4. Løbesæt (som jeg trængte til?)

"Min kæreste (som jeg nu er gift med) gav mig den første jul, vi holdte sammen, et sæt løbetøj. Da jeg så spørgende ud, forsøgte han at forklare: 'Jeg har prøvet at finde noget, du virkelig trænger til. Siden har jeg altid fået gaver i kategorien: smykker, tasker, sko..."

Du vil (garanteret) også kunne lide