Anna Grue
© PR

“På mange måder blev stress et vendepunkt for mig”

Læs det ærlige interview med forfatter Anna Grue, og kom tæt på hendes arbejdsliv, kærlighedsliv og livsværk

6. januar 2017 af Stine Bjerre Herdel

Hvis der er en ting, der er livsvigtig for Anna Grue, så er det at arbejde. Ikke så hun får stress af det. Der har hun været og skal aldrig hen igen. Men så hun hele tiden er beskæftiget med noget nyt.  

Magasinet Liv har taget en snak med forfatter Anna Grue, hvor hun i et ærligt interview bl.a. diskuterer arbejdsliv, kærlighedsliv og livsværk. Læs med lige her.

Anna Grue (58)

Privat: Gift med kunstmaler Jesper Christiansen og mor til Rune på 39, Astrid på 35 og Johan på 26 år. Samt bedstemor til fire børnebørn.

Job: Er forfatter og tidligere chefredaktør og grafiker. Er aktuel med den syvende Dan Sommer-dahl-krimi, I lige linje 

Privatliv

“Jeg er uhelbredelig arbejdsnarkoman. Så det er faktisk svært for mig at skille mit liv ad i privatliv og arbejdsliv. Jeg arbejder stort set altid – og jeg elsker det! Det samme gælder for min mand, Jesper Christiansen, som er kunstmaler. Både Jesper og jeg trives med den stilfærdige hverdag, hvor vi hver især nørder med vores arbejde og projekter. Jeg elsker alle former for projekter. Det kan være at rive et hus ned og bygge det op igen, anlægge et staudebed eller hækle et tæppe, der tager et år. Det betyder også, at vi nok ikke er de mest sociale mennesker. Vi er selvfølgelig sammen med vores børn og ser nogle venner indimellem, men du ser os ikke til en stor fest nytårsaften eller til sankthans.” 

Arbejdsliv

“Jeg er egentlig uddannet grafiker, men op­dagede ret hurtigt, at jeg var rigtigt god til at arbejde med rubrikker og billedtekster og til at konceptualisere. Jeg kan ligesom mærke, hvordan tingene skal se ud. Så først blev jeg forsideredaktør på BT, og senere blev jeg chefredaktør i Aller Media. Jeg arbejdede virke­ligt meget i mange år. Det har jeg altid gjort. Mine første bøger har jeg også skrevet mellem klokken fire og otte om morgenen, mens jeg havde fast arbejde ved siden af. Det var nemt at finde energien, fordi det var sjovt, og fordi den første bog blev antaget med det samme. Så gik jeg bare i gang med at skrive den næste. Arbejds­ narkomanien kommer sig nok blandt andet af, at jeg er vanvittigt nysgerrig af natur og synes, at alt er spændende. Men jeg ved, jeg skal passe på. Jeg øver mig i at sige nej hver eneste dag.”

Livtag

“Jeg har været igennem flere store udfordringer i livet og nok i særdeleshed den stressrelaterede depression, jeg fik i 2004. En dag sad jeg i min bil uden for porten til Aller Media, og pludse­ lig gik det op for mig, at jeg sad og græd. Og da jeg tænkte over det, havde jeg faktisk grædt hver dag i lang tid og havde desuden haft nogle voldsomme vredesanfald på arbejdet. Jeg havde knoklet på overtid i 15 år, og min krop kunne bare ikke mere. Så jeg var helt ude af spillet i tre måneder. Kunne ingenting og fik ordineret medicin mod depression, som jeg desværre blev virkeligt tyk af. Så jeg var også igennem en fedmeoperation for fem år siden. Det har dog ikke kun været negativt at opleve at gå ned med stress. På mange måder blev det et vendepunkt for mig. Blandt andet gik det op for mig, at jeg ikke skal være chef og have medarbejdere. Så kort tid efter, at jeg var kommet tilbage, sagde jeg op til fordel for drømmeopgaven: At udvikle et blad om hunde: Vi med hund. Jeg tror også, at det var på grund af depressionen, at jeg kom i gang med at skrive bøger. Hvis ikke det var sket, havde jeg nok kæmpet videre med mit arbejde.” 

Livredder

“I det daglige er det min have i sommerhuset. Der samler jeg kræfter, mens jeg ser på himlen og hiver noget ukrudt op af jorden. Hvis det skal være en person, er min veninde Lotte Garbers (også forfatter, red.) der altid for mig i alle tænkelige situationer. Også selv om der kan gå flere uger imellem, at vi får snakket sammen. Til gengæld kan vi snakke om alt.” 

Kærlighedsliv

“Jeg har været gift med den samme mand i 39 år. Vi har to børn sammen, og så har jeg et barn, som jeg fik som 19­årig med min første mand. Men jeg mødte Jesper allerede året efter, og så har der ikke været andre siden. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at være gift med nogen anden mand. Vi har en virkeligt stærk samhørighed og rejser gerne til Frankrig bare for at undersøge noget om en særlig fransk kunstner eller tre uger til England, hvor vi kigger på kunstnerhaver. Ha, jeg tror faktisk ikke, at vores børn nogensinde har været på en ferie med legeplads eller swimmingpool. Rent tempera­ mentsmæssigt er Jesper og jeg til gengæld hinandens yin og yang. Jeg er frembrusende og ivrig, og spurgte du mig, så flyttede vi en gang om ugen. Hvis det stod til Jesper, så boede vi sikkert stadig i vores første lejlighed. Men jeg har aldrig været ude for, at vi ikke har haft lyst til det samme.” 

Livræd

“Jeg er bange for både højder, forlystelser i Tivoli og alt, hvor der kan ske noget med børn eller dyr. Jeg har set 20 minutter af en gyserfilm i mit liv, og det var Poltergeist. Jeg læser heller ikke den slags krimier, der er blodige og udpens­ lende. Pudsigt nok er der flere af de krimiforfat­ tere, jeg beundrer, for eksempel Ruth Rendell, der har det på samme måde. Ikke dermed sagt, at du skal vige tilbage for det uhyggelige, når du er krimiforfatter, men selv om mine bøger handler om mord, så er de ikke voldsomme. Jeg svælger aldrig i selve mordet. Det interesser mig ikke. Jeg er interesseret i at finde forklaringen.” 

Livskraft

“Jeg er vanvittigt disciplineret, og det er nok min største drivkraft. Hvis jeg kører sur i noget arbejde, så gør jeg det alligevel. Jeg arbejder det væk. Hvis jeg for eksempel ikke gider læse mit manuskript igennem, så tvinger jeg mig selv til det. Og på den måde kommer jeg videre. Så jeg henter simpelthen energi ved at være disciplineret. Det er også derfor, at jeg kan ud­ give en bog om året. Jeg henter også energi ved at læse. Jeg elsker at være inde i mit eget hoved, både når jeg læser, og når jeg skriver.”

Livsværk

“Man kunne godt tro, at når jeg nu går så meget op i mit arbejde, så er det også vigtigt for mig at blive husket for noget af det. Men mit livsværk er de tre unger, jeg har fået. De er alle sammen godt i gang med deres liv nu og har fået deres egne børn – og er lige så opslugte af deres arbejde som deres forældre. Det at bygge den her familie op og få dem alle sammen på rette spor, det er den største bedrift i mit liv.” 

Livvidde

“Jeg har kæmpet med min vægt hele livet. Jeg er sådan en, der skal passe på, hvad jeg putter i munden, samtidig med at jeg elsker mad. Så jeg prøver at få motion ind i min hverdag, men det ville være synd at sige, at det er noget, jeg går op i. For mig at se skal kropslig udfoldelse og sved på panden have et formål, og jeg knokler gerne i haven eller går en tur med hunden. Men jeg kan ikke forestille mig noget værre end at fise formålsløst rundt på vejene. På et tidspunkt fik jeg en personlig træner og løb også fast i et helt år, men gav op. Jeg prøvede ellers med både musik og heppede på mig selv ... men jeg var forpustet hele tiden, og jeg kedede mig! Så nej, jeg kommer aldrig til at træne op til et maraton.” 

Livsråd

“Jeg har et mantra, som jeg har taget fra Nike: Så gør det dog! Folk beklager sig over arbejdet eller manden eller over, at de ikke gider at bo i byen. Jamen, så flyt da på landet. Skift manden ud. Sig det skide job op. Vær glad for det liv, du har – eller lav om på det, du ikke kan lide. Bare gør noget! Jeg møder også ofte folk, der siger, at de altid har drømt om at skrive en bog. Så gør det dog. Eller folk, der siger, at de er ensomme. Så gå ud, og opsøg nogle andre. Der findes aftenskoler, foreninger, bestyrelser – der er tilbud alle vegne. Det med at sidde på sin røv og se Luksusfælden, mens man siger, at man keder sig, det giver jeg ikke en skid for. Altså, det er ikke for at være streng ... men det er jeg! Da jeg var chefredaktør, hang der en seddel på min dør, hvor der stod: ‘Problemer modtages ikke, medmindre der følger et løsningsforslag med’. Det er klart, at det ikke er alle ting her i livet, du kan gøre noget ved. Hvis nogen er syge eller dør. Men er du ude i almindelig brok, så synes jeg, der medfølger en forpligtelse til at gøre noget ved det.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 70

Seneste

Måske er du interesseret i...