Ny undersøgelse: Børn af +40 kvinder klarer sig bedre

Ny svensk forskning afslører overraskende fordele ved at få børn i 40-års alderen

21. april 2016 af Rikke Hellerup Madsen

Alt det pjat om et småneurotisk biologisk ur og desperate kvinder der får børn to minutter inden lukketid, bliver forhåbentlig manet til jorden nu. 

En ny omfattende undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Population and Development Review, fastslår nemlig, at børn af +40 forældre klarer sig bedre end børn af yngre forældre.

 

Brug for et nyt syn på +40 mødre

Den samlede vurdering lyder, at selv om det kan være svære for +40 kvinder at blive gravide, så er de børn, der kommer ud af det, foran flokken på en række områder:

 “Vordende forældre er typisk udmærket klar over de risici, der er forbundet med en sen graviditet, men de er mindre opmærksomme på de positive virkninger", udtaler ledende forsker Mikko Myrskylä:

"Vi har brug for at udvikle et andet perspektiv på sene første- og andengangsfødende,” uddyber han.

Er du en cool mor? Tjek dig selv her 

1.5 millioner deltog i undersøgelsen

Forskere ved Max Planck Institut for demografisk forskning og London School of Economics undersøgte 1,5 millioner svenske mænd og kvinder født mellem 1960 og 1991. De fandt, at børn født af +40 kvinder går igennem livet med en række fordele.

Højere, sundere, klogere børn

Interessant nok indikerede undersøgelsen at majoriteten af børn født af +40 kvinder, både er højere og sundere end gennemsnittet.

På det intellektuelle plan havde børnene født af mødre +40 år generelt en længere uddannelse, og var mere tilbøjelige til at klare sig godt i standardiserede tests – også i forhold til deres ældre søskende, som af gode grunde havde yngre forældre, dengang de kom til verden. 

Bonusbørn, delebørn, ingen børn? Det kan være svært at få familen til at hænge sammen

Hvorfor klarer børn af +40 kvinder sig bedre?

Årsagen til at +40 mødre har sundere og mere veluddannede børn, er som udgangspunkt ikke betinget af arv og miljø. Forskerne peger i stedet på en generel forbedring af samfundet de seneste årtier, med bedre adgang til sundhedspleje og lige vilkår i den vestlige verden. 

Quartz.com bemærker, at undersøgelsen kan være begrænset af at Sverige – ligesom Danmark – giver gratis uddannelse gennem gymnasiet, så unge svenskere i al almindelighed har lige adgang til uddannelse. Men den kritik afvises af forskerne, som forventer at kunne præsentere lignende resultater for lande som USA og England på et senere tidspunkt.

Fordele opvejer ulemperne

Samlet vurderer forskerne, at fordelene ved at vente med at få børn helt opvejer de potentielle ulemper – så som øget risiko for Downs syndrom, diabetes og Alzheimers senere i livet. 

Du vil (garanteret) også kunne lide