Noget af det, vi kvinder over 40 år har til fælles, er fornemmelsen af at være yngre indeni end udenpå. Måske derfor kom overgangsalderen totalt bag på Lis Wraamann Sønnichsen. Selv om hun udmærket ved og vidste, at den typisk rammer omkring de 50 år, og at tegnene er noget med hedeture, humørsvingninger og uregelmæssige blødninger.
“Indvendig følte jeg mig bare ikke 50 år gammel, så jeg var længe om at reagere på min krops signaler.”
Helt konkret oplevede hun at vågne tre-fem gange hver nat badet i sved. Hun stod op, skiftede nattøj, vendte dynen og sov en urolig og afbrudt søvn. Om dagen kom der også hedeture til.
“Jeg kunne mærke kroppen arbejde, og jeg nåede at tænke: Hvad bliver jeg dog flov over, hvorfor bliver jeg rød i hovedet? Og så var det overstået igen.”
Hun følte sig oppustet. Omkring øjnene havde hun hævelser, som ikke rigtigt ville forsvinde. Hun var træt og havde hver dag brug for en middagslur, og hendes fordøjelse var skiftevis træg og det modsatte. Mentalt følte hun sig vred, trist og energiforladt på en gang.
“Min krop virkede, som om den var i undtagelsestilstand. Jeg havde dårlig hukommelse og måtte nogle gange lede efter de rigtige ord. Det føltes voldsomt at være så meget ude af balance. Jeg var vred på mig selv. Træt af min krop. Tidligere har jeg dyrket yoga og pilates, men nu gik jeg kun korte ture. Jeg havde ikke kræfter til mere.”
En dag så hun så et opslag på Facebook, som handlede om at skabe balance i sine hormoner gennem kost og motion. Og blev fanget.
“Det var spændende at læse om, hvordan hormonerne påvirker os, og jeg blev bevidst om, at jeg var i overgangsalder. Men jeg havde altid troet, at hormoner mest havde betydning for vores kønsliv. Pludselig forstod jeg, at de handler om meget mere.”
Ny rytme, ny balance
Lis gik på biblioteket, lånte bøger om hormonkure og gik i gang med at lave smoothies for at fylde sin krop med vitaminer og mineraler.
“Jeg stoppede alt muligt i blenderen: Salat og gurkemeje, friske bær, banan og krydder urter. Jeg havde det meste af det i mit højbed, og det var næsten en meditativ følelse at gå ud i haven om morgenen og høste ingredienser til en morgensmoothie, som jeg lavede med rismælk. Jeg kunne med det samme mærke en forskel i forhold til at starte dagen med brød og te.”
Hun meldte sig til kurset Hormonkuren hos hormonguruen Caroline Fibæk, og her tog hun en test, der viste, at de hormoner, der var ude af balance hos hende, var kortisol – det mærker hun som stress – og østrogen – det mærker hun som hedeture og humørsvingninger. Og de ubalancer lærte hun at tage hensyn til.
“Jeg lærte at være opmærksom på, hvor jeg kan sætte ind, så jeg har det bedre med de forandringer, min krop gennemgår. Først og fremmest skal jeg i seng i ordentlig tid, og jeg lærte at bruge visualisering til at falde til ro. Det er jo ikke nyt, at søvn er vigtigt for vores velbefindende, men jeg fik strategier til at skabe mere system i mine søvnvaner: Beroligende te, fast sengetid, senest klokken 22, og jeg arbejdede på at skabe ro i min hjerne i tiden op til sengetid.”
Hun satte også sit forbrug af fisk drastisk i vejret fra et par gange om måneden til tre gange om ugen. Droppede alkohol og eftermiddagskaffe og sørgede for at få protein til hvert måltid.
“Jeg har ikke altid lyst til at spise æg eller kød til alle måltider. Slet ikke om morgenen, så jeg har været glad for at bruge hampefrø, der inde holder en del protein, på min havregrød.”
Efter seks uger kunne Lis mærke forskellen.
“Jeg sov bedre, og min energi og mit humør vendte tilbage. Svedeturene om natten forsvandt lige så stille, og jeg er slet ikke så oppustet. Det er en langsom, men sikker proces, og jeg har kunnet mærke, at hvis jeg faldt tilbage i gamle vaner, så begyndte mine øjenomgivelser for eksempel at hæve, og jeg fik svedeture igen.
Jeg troede, at jeg bare måtte leve med min overgangsalder. Nu drager jeg i stedet omsorg for mig selv og giver min krop næring.”
10 centimeter om livet
Hun har også en anden måltidsrytme i dag.
“Før spiste jeg syvotte måltider om dagen, fordi jeg troede, at lavt blodsukker ville gøre mig dårlig, men det var vist noget, jeg bildte mig ind. Nogle gange er det bare et glas vand, jeg mangler. Jeg er nede på fem måltider om dagen nu, og jeg har en lang fasteperiode på 14 timer mellem aftensmad og morgenmad næste dag, fordi jeg kan mærke, at det er godt for min krop med den pause. Det har givet mig en bedre fordøjelse, at jeg spiser knap så ofte.”
10 centimeter om livet er der også røget.
“Jeg har ikke trang til sukker mere. Jeg er fyldt op af nærende mad. Heldigvis har min mand været god til at støtte mig. Han interesserer sig også for mad og går op i at spise sundt, så det har været et fælles projekt for os.”
Hvad er det helt afgørende, du har lært om dig selv?
“Jeg har lært at mærke, hvad min krop har brug for. Det er vigtigt at få lidt lykkehormoner hver dag. Jeg får omsorg fra min mand, mine børn og mine veninder, så dem skal jeg prioritere, men jeg giver også mig selv et stykke chokolade hver dag, fordi det gør mig glad.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 77.
