Mette Walsted Vestergaard har en kæreste og er mor til Agnes på seks og Bastian på fire år, som hun har med sin eksmand, politisk kommentator Michael Kristiansen. Hun er journalist, cand.comm. og selvstændig kommunikationsrådgiver. Og tidligere vært på 'P1 Morgen' og 'TV Avisen' på DR 1.
Arbejdsliv
“Jeg sover bedre, og poserne under øjnene er blevet mindre, efter at jeg for halvandet år siden blev selvstændig. Jeg skal ikke længere overlade mine børn til en babysitter midt om natten, fordi jeg skal lave morgenradio og møde klokken fire om morgenen. At blive selvstændig var en beslutning, jeg nøje havde forberedt. Mens jeg stadig arbejdede på P1 Morgen, tog jeg jobs som konferencier rundt om i landet for at spare op. Det var benhårdt, men jeg er ikke nogen gambler. Jeg kommer fra en familie af lønmodtagere, og jeg har to børn, jeg skal forsøge, så jeg turde ikke springe ud uden sikkerhedsnet. Heldigvis er det gået over al forventning. Jeg har sjove opgaver, og mit familieliv er mere fleksibelt. Men det koster på andre fronter. Min datter drømmer om hus, have og hund, men foreløbig bliver vi boende småt, men godt i en lejlighed.”
Livtag
“Jeg var i en form for undtagelsestilstand, da jeg blev skilt fra mine børns far, da min søn kun var tre måneder gammel. Men så oplevede jeg en rørende omsorg fra kvinder, der slog ring om mig. Det var lidt, som når landsbyens kvinder i gamle dage tog hånd om den enlige mor med varm mad og små besøg. Min veninde kiggede i månedsvis ind hver dag for at se, hvordan det gik. Efter nogle måneder tog jeg en beslutning, der gjorde det lettere at deale med min sorg: I to måneder ville jeg ikke tale om min eksmand og min skilsmisse, for jeg ville ikke sumpe til i bitterhed. Det var en fantastisk frigørende følelse. Jeg fik kontrollen over mit liv tilbage.”
Privatliv
“Overordnet tænker jeg på mig selv som enlig mor, men også som en del af en stor og skæv familie. Familier er ikke længere så snorlige. Jeg har nære venner, jeg betragter som familie, og jeg er veninde med min eksmands ekskæreste. Især efter at jeg har fået børn, er jeg blevet opmærksom på den værdi, alle vores forskellige fællesskaber har. Det slår jo aldrig fejl, at det altid er en fredag i november, hvor dit barn er sygt, at du bliver ringet op og får at vide, at din hest står uden dækken i regnvejret. Mine fællesskaber betyder, at jeg er omsluttet.”
Kærlighedsliv
“Jeg har haft en kæreste det seneste års tid. Vi bor ikke sammen, og tiden må vise, hvor det bærer hen. For mig er det en af de vigtigste værdier i et kærlighedsforhold, at man gør sig umage. Jeg tager pænt tøj på, når jeg skal være sammen med min kæreste, og sådan har jeg også haft det i forhold, der har varet længere. Hvis du gør dig umage med din relation, så gør du den vigtig, og vi sanser jo hinanden hele tiden, så jeg er fortaler for, at vi strammer lidt op, når det gælder kærligheden. Jeg ser mange forhold, hvor folk er begyndt at hakke lidt på hinanden og generelt virker lidenskabsløse. Det er, som om der kommer for meget hård hud der, hvor vi skal mærke hinanden. Hverdagen gør selvfølgelig sit, men så meget kræver det altså heller ikke mere at få lakeret de tånegle.”
Livredder
“Jeg har heldigvis flere livreddere i mit liv. Min veninde Katrine har jeg kendt, siden jeg var 12 år. Vi gik i parallelklasse og har redet sammen. Hun kom flyvende, da jeg blev skilt, og hun var også den første, jeg ringede til, da jeg blev gravid. Mine forældre er også verdens bedste livreddere. De kommer kørende og ordner alt muligt praktisk, og det er, præcis hvad du har brug for i en krisesituation. En praktisk gris, der handler uden at sylte for meget ind i snak. Når folk siger, at du skal sige til, hvis de kan gøre noget, er det noget vrøvl, for du har netop brug for, at andre handler, mens du selv mangler kræfter. Da min venindes far døde, tilbød jeg at køre hende til begravelsen. Det er vigtigt – især for os kvinder – at huske, at ikke al problemløsning er snak. Nogle gange er det nødvendigt bare at handle.”
Livvidde
“Jeg har det bedre med min størrelse og min sundhed generelt, end da jeg var 30 år. Jeg har fundet ud af at gøre tingene på min måde. Og nu ved jeg godt, at alle diætister kommer efter mig, men jeg skal simpelthen ikke spise for mange gange om dagen. Til gengæld nægter jeg at sidde på en restaurant og bestille kedelig mad. Jeg har fået en mere moden tilgang til mad og motion. Hvor jeg tidligere skulle ændre alt med det ene håbløse slankeregime efter det andet, så ved jeg nu, at jeg aldrig kommer til at holde en plan om at svømme tre gange om ugen. Til gengæld får jeg motion på legepladsen sammen med børnene, og så rider jeg to gange om ugen. Det kan jeg ikke undvære. Det giver virkelig styrke i ryg og mave.”
Livskraft
“Jeg er meget glad for at arbejde, og jeg føler næsten, at det er et kættersk synspunkt, men jeg er altså bedre til at gå på arbejde end til at stå for familielogistik. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide at være sammen med mine børn. Jeg er en ekstrovert person og henter meget i venskaber. Jeg kan ikke komme så meget ud som tidligere, men så kan mine venner kigge forbi med en flaske rødvin under armen klokken 20, når jeg har puttet børnene, så vi kan få vendt vigtige emner. Det betyder meget.”
Livræd
“Den dag du bliver gravid, får du en grundangst, du ikke anede eksisterede. I forhold til mine børn er jeg nødt til at sætte mig på mine hænder for ikke at være pylret. For de skal jo have lov til at hoppe ud fra det høje klatrestativ. Kroppen skal gøre sig sine egne erfaringer, og så må du bare ette næbbet og lade dem prøve. Når den lille absolut skal efterligne den store og springe mellem vindueskarmen og sengen eller brage ind i muren i vores gård på cykel, så holder jeg vejret, men jeg lader dem prøve. Selvfølgelig skal de ikke falde 10 meter ned, men de er nødt til selv at erfare, at sokker er glatte, når du sætter af fra en vindueskarm.”
Livsværk
“Det er oplagt at sige, at børnene er mit livsværk. Men jeg føler egentlig, at jeg personligt stadig er undervejs. Jeg har ikke leveret et livsværk end nu. Det er en god følelse stadig at have noget til gode, og andre gange kunne jeg godt tænke mig at være landet mere og ikke hele tiden overveje, hvilken vej jeg nu skal gå. Men det er præcis den blanding, der gør, at jeg fortsætter og afprøver nye ting. Da jeg var journalist på DR, pålagde jeg mig selv en politisk neutralitet i offentligheden. Den har jeg stadig i behold som ordstyrer i vidt forskellige sammenhænge. Men det betyder ikke, at jeg ikke mener noget politisk helt privat. Jeg vil ikke afvise, at jeg kan finde på at hoppe fra neutral til mere meningsdannende. Måske.”
Livsråd
“Ud over at være et ordentligt menneske og gøre sig umage? Så tænker jeg, at de bedste råd i virkeligheden ikke er så højtravende. Det er mere sådan noget med, når du har et barn, der er angst for mørke, og du spekulerer over, hvad det dog handler om. Og en veninde så nøgternt siger: ‘Det er en fase. Flyt sengen så længe!’. Den slags råd kan du bruge til noget. Det lyder måske banalt under kategorien livsråd, men det handler om at se problemer i de rette proportioner og løse dem et ad gangen.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 78.
