Hoved med spørgsmålstegn
© iStock

Mette sprang ud som 40-årig: "Jeg er stolt over mit nye liv"

Mette var gift og havde to børn, da det langsomt gik op for hende, at hun var til kvinder. Hun forlod sin mand, sprang ud som lesbisk - og fandt sig selv.

17. september 2014 af Karen Seneca

“Jeg ville ikke bare være den passive, men vidste ikke, hvordan man gjorde, så jeg gjorde mig mange forestillinger inden: Ville det blive pinligt? Kunne jeg finde ud af det? Var jeg dårlig? Men det kom meget naturligt for mig, og det satte endelig tingene på plads. Jeg følte mig afklaret: "Jo, jeg er til kvinder.”

Mette sprang ud som 40-årig

"Tag dig dog sammen! Hvorfor nu sætte det hele over styr? Jeg har det jo godt nok. Jeg er 40 år. Det er da latterligt, det her". Tankerne kværnede rundt i hovedet på Mette. Hun var midt i 30’erne, gift og havde to børn. Havde kendt sin mand, siden hun var 25 år, og levede i en ganske almindelig kernefamilie. Og nu var hun begyndt at overveje, om hun mon var lesbisk.

Tankerne om et andet liv var ikke særlig velkomne. Men de trængte sig mere og mere på.

“Jeg havde aldrig før tænkt på, at jeg skulle være lesbisk. Jeg kendte ingen homoseksuelle og satte aldrig spørgsmålstegn ved min seksualitet.

Men på et tidspunkt blev jeg meget betaget af en kvindelig kollega. Jeg var nærmest forelsket, men tænkte slet ikke i seksuelle baner. Alligevel blev hun en slags katalysator for min interesse for kvinder,” fortæller Mette.

Hun valgte ikke at fortælle kollegaen eller andre om sin betagelse. Men tankerne fortsatte.

“Jeg begyndte at tænke: Hvad er det her for noget?". Jeg kan huske en aften, hvor jeg zappede over på en film, der handlede om en lesbisk model. Det gjorde indtryk på mig at se en film om en kvinde, der elskede kvinder.

Det blev lidt af en milepæl for mig. Jeg begyndte at læse om at være lesbisk på nettet. Det var en meget langsom proces, der tog fire-fem år.”

Mand og børn

Som ung pige i Esbjerg havde Mette altid drengekærester, og da hun mødte sin mand midt i 20’erne, blev hun meget forelsket. De fik to børn sammen og levede i et ægteskab uden de store problemer, bortset fra de almindelige med, at livet som småbørnsforældre ofte levner meget lidt plads til romantik.

“Det gik meget op i praktiske ting, og vi glemte at være par,” fortæller Mette.

Efter at hun havde født deres to børn, havde der langsomt sneget sig 20 kilo ekstra på sidebenene, og Mette begyndte at få problemer med sit selvværd og begyndte i det hele taget at tage sit liv op til revision.

“Jeg var kedelig. En mor, der bare gik på arbejde og hjem igen. Jeg brugte ikke rigtig tid på mig selv, men var mere optaget af andres behov. Så der måtte ske en ændring, for jeg følte mig ikke i live. Jeg ville ikke være, som jeg var."

Sussanne blev fedme-opereret: "Den lækre sild er jo mig nu"


Det første kvindekys

Mette begyndte at løbetræne, kiloene forsvandt, og hele garderoben røg ud. Men det var ikke den eneste ændring.

Da hun var 40 år, var hun klar til at undersøge "det med kvinder". Var det bare en fiks idé? Eller var det virkelig den vej, hun skulle gå?

“Jeg havde en god hverdag. Jeg var meget glad for min mand, og det er jeg stadig. Men kvinder begyndte at fylde mere i min bevidsthed. Jeg følte, at jeg måtte prøve det af, men skulle jeg bare sige, at jeg ville skilles, uden at vide, om det var rigtigt?”

Selv om Mette aldrig havde været utro tidligere, besluttede hun sig for at handle på sine følelser. Hun oprettede en profil på dating.dk og fortalte, at hun var gift, men interesseret i at møde en kvinde.

Hun begyndte at skrive sammen med en kvinde, og en søndag eftermiddag i december besluttede de to kvinder sig for at mødes. På en plads i København. Midt i julemylderet.

Mødet blev skelsættende for Mette. “Hun lignede en kvinde, for at sige det rent ud. Hun havde læbestift og kjole på. De lesbiske, jeg havde mødt før, havde ikke set sådan ud. Jeg har prøvet at blive lagt an på af en stor kvinde i murerskjorte. Det virkede meget afskrækkende.

Men da jeg så hende her, tænkte jeg: "Så er der måske håb alligevel". Og da vi talte sammen, glemte jeg helt at høre efter, fordi jeg sad og tænkte: Hvad nu? Er jeg fysisk tiltrukket af hende? Hvordan vil det være at røre hende?.”

De to kvinder gik ind på en café og talte sammen, og bagefter fulgtes de tilbage til pladsen.

“Jeg følte, at jeg måtte gøre noget, så jeg spurgte, om jeg måtte kysse hende. Så midt
på pladsen mellem brændte mandler, gløgg og en million mennesker kyssede vi, og det var et fantastisk kvindekys. Blødere og helt anderledes end at kysse mænd.”

Sex og skyld

De næste dage gik Mette rundt og var både tændt af lyst til mere og fuld af dårlig samvittighed over at lyve for mand og børn. Det føltes godt og rigtigt at kysse denne kvinde, og hun vidste, at hun måtte undersøge det nærmere.

En ny date blev aftalt. Denne gang hjemme hos kvinden. Og det fik endnu en gang Mette på nettet - denne gang for at blive klogere på sex mellem kvinder.

Sandhedens time

Dagen efter fortalte Mette sin mand, at hun ville skilles. Hun sagde ikke, at hun var til kvinder, men at hun ikke elskede ham mere. Det med kvinder var stadig så nyt for hende, at hun selv måtte vænne sig til tanken, før hun kunne fortælle om den. Men allerede 14 dage efter fortalte hun sandheden til sin mand.

“Han var ualmindeligt forstående og sagde: "Det kan jeg ikke gøre noget ved. Det foregår i dit hoved, så uanset hvad jeg gør - kommer med gaver eller slår græsset - kan jeg ikke konkurrere med det".

Siden har han været meget fin og støttende, også i forhold til børnene. Men jeg havde en enorm skyldfølelse, så da jeg flyttede måneden efter, tog jeg kun et par tallerkener, nogle puder og en drømmeseng med.”

Børnene fik ikke noget at vide, før Mette fik en fast kæreste, som hun præsenterede dem for.
Datteren, der dengang var ti år, sagde: “Piger kan ikke være kæreste med piger.”

Mette svarede: “Jo, det kan de godt.” Og det var så det.

“Børnene havde en god alder. De var for små til at have udviklet deres egen seksualitet, og ud over de almindelige problemer ved en skilsmisse - at man savner mor, når man er ved far, og omvendt - har der ikke været noget,” siger Mette.

Hun har lagt vægt på at være åben omkring sin seksualitet og ikke lyve over for børnene. “Når jeg selv er naturlig omkring det, bliver børnene det også. Men jeg har været meget opmærksom på dem. De skulle gerne kunne følge med. Jeg var selv glad og euforisk og fik nye venner, men de har ikke haft lige så lang tid til at vænne sig til tanken som mig, så det er vigtigt at holde øje med, hvordan de har det.”

Læs også Anni mistede sin mand: Jeg fik aldrig sagt ordentligt farvel


Mor blev bekymret

Det første år som nyudsprungen lesbisk var kaotisk. Dels var Mette gået fra en tryg tilværelse som mor i en kernefamilie til et helt nyt liv som fraskilt. Dels var der hendes "nye" seksualitet, som hun selv, hendes familie og venner skulle forholde sig til.

I begyndelsen kunne hun ikke få sig selv til at sige ordet "lesbisk" - i stedet sagde hun: “Jeg er til kvinder.”

Reaktionerne blandt venner og familie var blandede. Mettes mor reagerede for eksempel meget voldsomt, da Mette fortalte hende det.

“Det syntes hun ikke var fedt. Hun havde jo slet ikke haft de tanker om mig. Men hun var ikke fordømmende, det var mere almindelig moderlig bekymring.”

Siden har der ikke været problemer mellem Mette og hendes mor - eller med resten af familien. Og Mette selv? Hun følte, at hun havde fundet sig selv.

“Da jeg kom over hurdlen med skilsmisse og de praktiske ting, var jeg glad og stolt - og det er jeg stadig. Erkendelsen af, at jeg er lesbisk, var det sværeste - altså processen med at finde ud af, om det virkelig var sådan. Men det er bare en lille del af det store hele nu. Meget af det handler om, at jeg står ved mig selv og er blevet rigtig glad,” siger Mette.

For at møde ligesindede meldte Mette sig ind i gruppen Homo med forsinkelse under Lands- foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT). Her samles folk, der
er sprunget ud i en moden alder, for at støtte hinanden, fortælle deres historie og lytte på andres.

Hun er stadig medlem og tager også ud og holder foredrag om det at skifte seksualitet midtvejs i livet. Men:

“Jeg har tænkt en del over udtrykket "homo med forsinkelse". Det passer ikke helt på mig. Jeg har været glad for det liv, jeg har levet. Jeg har ikke fortrudt et minut af det, for jeg sprang ud, da jeg var klar, så jeg føler ikke, at det var "med forsinkelse".”

Bragt første gang i magasinet Liv nr. 2

Læs også Jeg var utro med min venindes mand

Du vil (garanteret) også kunne lide