Merete Pryds Helle: “Jeg ventede for længe med at blive skilt – og det var godt”

Mit arbejdsLIV

“Jeg er gammel i gårde som forfatter, men kom først ud til et bredt publikum med min seneste roman, Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær. Det giver mig en stor glæde og tilfredsstillelse at blive læst.

For nylig fortalte en kvinde mig, at hun havde givet bogen til sin far, som er fra Langeland, hvor bogen foregår. Efter at han havde læst bogen, havde han kørt datteren hen til Østerskov, hvor handlingen udspiller sig. Der fortalte han for første gang nogensinde om sin svære barndom. Jeg har også oplevet læsere, som er kommet til mig og har sagt: ‘Nu forstår jeg min mor bedre’.

Tænk, at jeg har sat det i gang. Jeg er meget ydmyg over, at folk kan bruge min historie til at forstå deres relationer bedre. Jeg har lært, at jo dybere jeg skriver ind i mig selv og mit eget følelsesliv, jo mere kan folk relatere til historien. Det er dybt interessant. Vi ligner jo faktisk hinanden rigtigt meget,” siger Merete Pryds Helle.

Mit privatLIV

“Da jeg vandt De Gyldne Laurbær, gik jeg ud og købte en silkepyjamas fra Stella McCartney. Den var sat ned med 70 procent, men stadig dyr. Men jeg vidste, at jeg ville få brug for den.

For at kunne give af mig selv har jeg meget brug for ro. På nettet er der sådan nogle tests, som viser, om du er særligt sensitiv. Det er du, hvis du kan svare ja til fem ud af 20 spørgsmål. Jeg plejer at kunne klikke samtlige 20 af. Det har været en god dag, hvis jeg stadig går rundt
i min silkepyjamas, når min kæreste kommer hjem fra arbejde.

Bogens succes har gjort, at jeg har fået flere penge. Dem har jeg brugt til at købe et sommerhus i Rågeleje. Jeg bor i indre by i København til hverdag, men jeg savnede noget grønt og noget fuglesang. Jeg kan allerede mærke, hvor meget det sted får mig ned.

Jeg sidder bare og hører på fuglene. Jeg har købt redekasser og sådan en stor foderting. Jeg har også planer om at anlægge en pæonhave og har meldt mig ind i Dansk Pæonselskab. Det får mig ned i gear,” siger Merete Pryds Helle.

Mit kærlighedsLIV

“Siden jeg var 13 år, har jeg aldrig været uden en kæreste mere end to uger ad gangen. Jeg kan ikke finde ud af at være alene. Jeg synes, det er kedeligt, for jeg elsker at dele ting med andre. Derfor var jeg også bange for at blive skilt.

Jeg var gift med Morten i 25 år, og jeg troede aldrig, vi skulle skilles. Men så opdagede jeg, at jeg var alene, selv om vi var gift. Da vi endelig tog beslutningen om at blive skilt sidste år, var vi færdige med alle skænderierne, al jalousien, alle overvejelserne. Det var udtømt.

Så det var en nem skilsmisse, hvor vi var enige om beslutningen, så på den måde kan jeg godt anbefale andre at vente med at blive skilt. Indtil en grænse, selvfølgelig. Jeg ventede nok for længe, men det viste sig at være godt.

Morten og jeg boede mange år i Italien, og han ville gerne tilbage. Det ville jeg ikke. I et sidste forsøg på at redde vores forhold indgik vi et kompromis og flyttede til Paris. Det løste selvfølgelig ikke vores problemer, og pludselig sad jeg alene med min datter i Paris. Der mødte jeg Omid. Vi var begge to lige blevet skilt, men det var ikke svært at blive forelskede. Der er sådan en uhøjtidelighed over ham. Han får mig til at tage tingene lidt lettere.

Og så udstråler han ro, hvor jeg kan være mere distræt og forvirret. Hver aften giver han mig en kæmpe kærlighedserklæring: Han går rundt og finder min telefon, mit ur, mine to computere og mine trådløse hovedtelefoner og sætter det hele til opladning. Han siger ikke noget om det og spørger mig ikke engang. Han gør det bare. Han ser det kaotiske, og så ordner han det,” siger Merete Pryds Helle.

LIVræd

“Jeg har været angst for højder. Men efter at jeg blev skilt, er min højdeskræk faktisk forsvundet. Jeg var ude at gå med Omid i Italien ved Cinque Terre, et sted, jeg vidste, jeg ville blive bange, fordi skrænten går dybt ned. Men jeg blev slet ikke bange. Det tænkte jeg meget over.

Jeg tror på, at angst er en ven, der prøver at fortælle dig noget. I mit tilfælde at jeg prøvede at holde fast i noget, jeg skulle give slip på. At grunden til, at jeg var så bange for at blive skilt, var, at jeg var bange for at falde. For afgrunden på den anden side. Den afgrund var der så ikke – og højdeskrækken forsvandt.”

LIVredder

“Jeg fik blindtarmsbetændelse sidste sommer, og tilfældigvis var både Omid og min eksmand væk. Så det var mine børn, jeg ringede til, da jeg lå og var helt ude af mig selv. Min datter var ude at sejle, men hun fik sat alt i bevægelse, min svigerdatter kørte mig på hospitalet, og min søn og svigerdatter var der, da jeg vågnede af narkosen. Det var livredning.

Det er fantastisk at opleve, hvordan ens voksne børn, som du har draget omsorg for hele livet, pludselig bliver en stor støtte for dig. Så føles det, som om du har gjort noget rigtigt.”

LIVsvidner

“Jeg har to veninder, som jeg har kendt, fra jeg var 15 og 17 år. For mig er det vigtigt at have mennesker, der går langt tilbage. Nogen, der kan hjælpe dig med at se dig selv udefra, for vi er gode til at fortrænge det, der sker i nuet.

Efter at jeg er blevet skilt, kan jeg for eksempel se, at jeg ikke rigtigt var klar over, at jeg havde det dårligt i mit ægteskab dengang. For nylig spurgte jeg min veninde Regina, om jeg var i gang med at gøre det samme igen? Om jeg havde det dårligt uden selv at kunne se det. Hun sagde: ‘Nej. Dengang brokkede du dig altid. Det gør du ikke mere’.

Fordi vi har den lange fortid sammen, kunne hun sætte tingene på plads for mig,” siger Merete Pryds Helle.

LIVtag

“At flytte til udlandet var en kæmpe udfordring, som jeg er rigtigt glad for, at min eksmand og jeg kastede os ud i. Vi kender vores eget samfund så godt, men vi ved ikke, hvor vi står i forhold til de værdier, der er, før vi ser dem udefra.

Selv om det bare var Italien, så var alt anderledes. Tag for eksempel skolesystemet. Du afleverer dine børn til en stålport, og de bliver straffet ved at skulle skrive et ord 500 gange. Jeg havde veninder, som slog deres børn, fordi det gjorde man bare. Jeg fandt ud af, hvad det vil sige at være dansk, og hvad jeg selv synes, er vigtigt,” siger Merete Pryds Helle.