Felix Smith: “Alder er sexet!”

Hvad er dit eget ypperste talent?

“Jeg spiller en okay tromme. Min mor sendte mig til tromme undervisning, da jeg var fire, fordi jeg havde for meget krudt i røven. Jeg prøvede først med spansk guitar. Det gik ikke. Jeg har af og til et trommesæt, men ikke lige nu. Det går lidt larmende i spænd med at have børn på tre og ni år.” 

Hvad er den bedste underholdning, du kan byde dig selv?

“Alle biler med mere end 400 heste kræfter og en lang tysk motorvej!”

Hvis jeg ikke lavede det her interview...

“var jeg på vej ned for at tage en svømmetur. Jeg er tit på hotel og benytter mig altid af deres indendørs pool, når det kan lade sig gøre. Ellers er jeg mere til action. Som surfing. Det er sjovere. 

Med alderen er det blevet vigtigere for mig at holde mig i form, men det må samtidig godt være sjovt, så jeg på den måde kan slå to fluer med et smæk.”

Et øjebliksbillede af min hjerne ville vise...

“plads til udvidelse! Det er vigtigt hele tiden at være videbegærlig. Jeg har en dyb fascination af alt det, du kan proppe ind i hovedet, men ikke nødvendigvis får brug for. Jeg har en naturlig trang til at dykke ned i mærkværdige ting. Da det kom frem, at de havde fundet et hemmeligt rum i Keops-pyramiden på størrelse med et fly, brugte jeg en weekend på at nørde rundt i det. Generel vidensnysgerrig kan du måske kalde mig.

Det arbejder jeg også på at give videre til mine børn. Du må fandeme ikke være kræsen i forhold til, hvad du følger med i. Hvis dine børn ser, at du er fascineret af noget, fascineres de også. Og det er så smukt.”

Når jeg ser mig i spejlet, ser jeg... 

“mig selv og skynder mig videre. Jeg er jo – med mit udseende – en del af pakken i det job, jeg nu har haft i 15 år, og så bliver du sgu bare træt af dit eget både selvbillede og spejlbillede. Jeg accepterer, at det er en del af det, jeg lever af, men jeg nægter at overgive mig til pludselig at være ham, der står og plukker øjenbryn og har et batteri af cremer på badeværelses hylden. 

Det, der betyder noget for mig, er, at Marie, min kæreste, kigger på mig og synes, at jeg ser dejlig ud.”

At være 41 år er…

“Faktisk helt okay. Og cirka halvvejs i livet. For mig handler alder om, hvordan du har det. Jeg går ikke og føler mig ældre end for 10 år siden. Alder er ligegyldig, så længe du føler dig rask og frisk.

Selve min fødselsdag betyder ikke så meget for mig. Jeg føler virkelig, at jeg får opmærksomhed nok i min hverdag. På min 40-års fødselsdag sad jeg i en bil på vej til Frankrig, og på min 41-års fødselsdag sad jeg i en bil på vej til Portugal.”

Nu er det lettere... 

“at savne min familie, når jeg er på landevejen. Jeg har accepteret, at jeg har et arbejdsliv, som involverer et vist afsavn i forhold til min familie. Jeg er bare ikke så tit hjemme på de samme tidspunkter som andre mennesker. Til gengæld har jeg meget lang sommer ferie. 

I mange år har jeg nok haft dårlig samvittighed over for min familie. Det er jeg holdt lidt op med at have. Og så længe jeg ikke føler, at mine børn mangler noget eller savner mig, skal jeg huske bare at bevæge mig ud i verden med god samvittighed. Alt det, jeg gør, gør jeg jo ikke kun for mig selv. Jeg gør det jo også for dem.”

Det er stadig svært...

“at acceptere, at jeg aldrig bliver professionel racerkører. At vide, at det vindue definitivt er lukket. Jeg har aldrig været i nærheden af at kunne dyrke det på et professionelt plan. Det kræver så afsindig meget af – ja, af din far i virkeligheden. Og min far boede i Australien, så det var svært at blive kørt til Formel 1 eller gokart. Når du er yngre, har du i flere henseender fornemmelsen af, at ‘jeg kan da stadig godt nå det’, men en dag er der bare ting, du ikke kan nå mere. Det kan være temmelig demotiverende. Men jeg føler ikke, at jeg har spildt mit liv, fordi jeg ikke har nået de 6-7.000 drømme, jeg har haft gennem årene. Du når det, du når!” 

Jeg gad simpelthen så godt...

“rejse jorden rundt med min familie. Jeg vil gerne vise dem hele verden. Vi er godt i gang, men jeg vil gerne rejse væk med dem på den der lange, kontinuerlige rejse, hvor de glemmer, hvordan det er derhjemme.”

Sidst, jeg græd...

“var, da jeg så den sidste halve time af Forrest Gump, som jeg ikke havde set siden midt-90’erne. Modsat dengang syntes jeg pludselig, at den var lidt sørgelig, Det var ikke uhæmmet gråd, bare en fugtig øjenkrog. Det er jeg heller ikke bange for at vise. Jeg græder ellers ikke så meget. Måske fordi jeg ikke har så meget at være ked af?” 

Det bedste grin, jeg har oplevet... 

“er min kærestes. Hun har et megapinligt grin. Enten griner hun ikke, eller også griner hun, så det hele brager. Rigtigt højt og særpræget. Og på underlige tidspunkter. 

I biografen er det meget sjovt første gang, hun griner på et andet tidspunkt end alle andre, men når hun for fjerde gang er ved at dø af grin over noget, ingen andre synes er morsomt, så bliver der tysset på hende. Så vi ser film derhjemme. Jeg elsker hendes grin, og at hun er ligeglad med, hvordan andre mennesker opfatter hende. Hun griner meget. Også af mig.”

Den vigtigste kvinde i mit liv er...

“uden sammenligning min fantastiske kæreste, Marie, som sørger for, at hele butikken kører, og at alle er sunde og raske. Marie har en lethed i livet, et stærkt modergen og et stærkt overlevelsesgen. Og så er hun kok. Og fra Albertslund. Der skal sgu meget til at slå hende ud af kurs. Og det er nødvendigt i vores liv, som bare ikke er som de fleste andres. Det kræver en selvstændig kvinde. 

På papiret er hun kun et år ældre end mig, men på så mange punkter virker hun bare klogere end mig. Hun er løvemor og driver butikken med hård hånd. Det er simpelthen så dejligt. Og næsten allervigtigst: Dejligt, at hun selv synes, at det er dejligt. Jeg føler mig meget heldig.” 

Kvinder over 40 skal vide... 

“at I er røvlækre! Det er det eneste, I skal huske på midt i alle jeres ‘midlife crises’. Alder er sexet!”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 83.