Tomas Villum Jensen (46)
- er gift med sangerinde Maria Montell, far til Villum, Smilla og Lilly.
- er filmproducer og -instruktør af reklame- og virksomhedsfilm og syv spillefilm, heriblandt Solkongen og Ved verdens ende.
- er engageret i hjælpearbejde i Afrika og organisationen Kids Aid.
Et øjebliksbillede af dit liv – hvad optager dig?
“Altså ud over at jeg skal have styr på min fotoudstilling til efteråret, lige har købt nogle bogrettigheder, er i gang med at instruere reklamefilm og producere en tv-serie og nogle rejseprogrammer?
Ja, så har Jonas Schmidt og jeg lige ansøgt om at komme i Guinness World Records, fordi vi gerne vil bestige Danmarks syv højeste bjerge på et døgn.
Meningen er at besøge Yding Skovhøj, Ejer Bavnehøj og så videre ned ad listen, så jeg er i form til en ny tur op ad Kilimanjaro.”
Hvad er det med dig og Afrika?
“Den første gang, jeg var i Kenya, var under en tørke for fem-seks år siden, og jeg så, hvad der sker, når der mangler vand. Først var det mindre dyr som geder, vi så ligge og dø langs vejen. Senere så vi kameler, som ellers kan gå flere måneder uden vand. Jeg kom hjem med trangen ‘vi må kunne gøre noget’, så jeg blev involveret i 3literrentvand-kampagner og brøndprojekter i Uganda.
Jeg har efter tørken også besøgt steder, hvor børnene kun havde brunt muddervand at drikke. Det sætter vores egen dagligdag i relief, og det er ikke kun elendighed, jeg tænker på. Den fascination, som Karen Blixen blandt andet har beskrevet, den forstår jeg nu. Jeg tror på, at vi skal give hjælp til selvhjælp. I Kenya går rigtigt mange børn i skole, og bagefter stikker de hjem og fortæller forældrene, at det er bedst at stille tallerkener og krus højt, så de bliver holdt væk fra jorden og dyrene.”
Hvad har du selv lært af dine børn?
“At vi skal huske at møde andre mennesker med åbent sind. Mine børn leger med dem, de synes er sjove. Om du er god på skateboard eller til fodbold har intet med hudfarve eller religion at gøre, og mine børn skelner ikke mellem de ting.
Jeg har optur over, at de intet filter har, og det kan vi voksne lære meget af. I hvert fald når du kigger på nogle af de debatter, der fylder i aviserne i øjeblikket, så handler de ret meget om, hvilke filtre verden ses igennem. Det handler om tolerance, overskud og empati.”
Hvad vil du gerne give videre til dem?
“At vi skal hjælpe andre, hvis vi kan. At have empati. Det gør også dig selv glad, når du hjælper andre og kan se, at det gør en forskel.
Nogle gange skal børnene også bare lukke arret og være glade for det, der er. Og ikke fokusere på det, der mangler. Her i lille Danmark går vi op i ting, der aldrig ville have været et problem i Afrika, hvor de er glade for det, de får.”
Hvem er den vigtigste kvinde i dit liv?
“Det er Maria. Hun har vendt op og ned på mit liv. Fra at være single til at være far til tre. Og gift. Vi lever sammen og laver mange ting sammen, som for eksempel turen til Kilimanjaro i foråret, hvor vores fælles mål var at samle penge ind til Kids Aid. Men vi laver også mange ting hver for sig, og vores job kræver, at vi skal være klar til at rejse. Hvis jeg skal filme over et brusende vandfald, så giver det sig selv, at det ikke kan lade sig gøre i Slagelse. Hvis Maria skal spille koncert i Japan, kræver det, at hun tager af sted.
Det er vigtigt for Maria og mig som mennesker at få de ture, og sådan var vores liv også hver især, da vi mødte hinanden i 2003. Det forudsætter, at du er indstillet på at være væk fra børnene, og at du ved, at den anden tager over.
Og børnene ved godt, at mor eller far kommer hjem igen, og så drikker vi letmælk og spiser frikadeller, som vi plejer.”
Hvad er blevet bedre med alderen?
“Det er, at børnene er blevet ældre og mere selvkørende. Der har været nogle år, hvor jeg arbejdsmæssigt har følt, at det var svært at nå det hele, for jeg har det bedst med at gøre tingene selv. Den ubalance har jeg haft svært ved, men det er blevet nemmere, og jeg er igen klar til at smøge ærmerne godt op.
Nu kan mor og far meget nemmere gøre de ting, de drømmer om, og bruge den tid, det tager. Det var sværere med små børn, og når noget bliver svært, så bliver det problematisk, som så bliver irriterende, som så bliver ikke så godt.
Men altså, vi vil også gerne have, at børnene klarer sig godt og får lavet lektier, og at de andre forældre ikke synes, vi lever alt for mærkeligt.”
Hvad er det bedste ved kvinder over 40?
“Det der ordsprog med 40, fed og færdig gælder ikke for de kvinder, jeg kender. Ingen lever op til det ordsprog – tværtimod. Der er i den grad gang i den, og de fester til den lyse morgen. Det er så livsbekræftende at holde en fest.
Med alderen synes jeg også, at mange – også mænd – bliver mere tolerante og mindre firkantede. Efter de 40 år er der også kommet mere overskud til at donere en 500-mand. Men i øvrigt behøver det ikke at koste noget at hjælpe andre. Gå ind, og ryd op i dit skab, fyld en stor sæk, og giv den videre til Blå Kors. Det koster dig ikke noget, og du får endda ryddet op.”
Et godt råd til kvinder 40+?
“Skru ned for forventningsblusset. Skru ned for ‘vil du se mit fine hjem?’. Det behøver ikke koste en milliard at holde en fest.
Det er okay at bede folk om at tage lidt med selv og bare bruge engangsbestik. Lav en sammenkogt ret – bare der er noget at spise. Selve maden er ikke vigtig, for det, der gør en fest, er alt det, der sker, efter at maden er spist.
Hellere holde en enkel fest tit og så få set sine venner og sin familie.
Et andet godt råd er: Drop at forstå, hvorfor en fodboldkamp er vigtig. Bare acceptér, at sådan er det. Og det samme skal mænd gøre med sko og støvler!”