Carsten Bjørnlund: “I kvinder er skønne - men jeg forstår jer ikke altid”

Hvad optager dig lige nu?

“Premieren på filmen QEDA, hvor vi befinder os i 2095, og verden er ramt af en miljøkatastrofe. Jeg spiller militærmanden Fang Rung, som lader sig spalte mole­kylært for at rejse tilbage til 2017. Her skal jeg finde forskeren med nøglen til at undgå katastrofen. Det har været en fed film at være med i.” 

Du har lige udgivet en single. Har det vækket nogle drømme?

“Ja, i mit næste liv vil jeg være rockstjerne. Med streg under stjerne. Ikke bare en eller anden musiker. Jeg skal sgu være Freddie Mercury!” 

Hvis jeg ikke lavede det her interview lige nu, ville jeg... 

“hygge mig med familien. Måske være i koloni­haven og få læst avis. Eller... i hvert fald få læst en enkelt avisside. Vi har jo fire børn, så der kan godt være smæk på. Det har også været nogle travle år med fire sæsoner af Arvingerne, en spillefilm og udgivelsen af den første EP med mit band, Rovdrift, med seks sange på. Så jeg er lidt brugt.” 

At være 44 år er... 

“fint nok. Jeg er heldig at have en okay fysik og et nogenlunde niveau af energi. Men der er klart en forskel på at være 27 og 44. Det gør ondt steder, hvor jeg ikke har haft ondt før. Især hvis jeg ikke husker at motionere. 

Jeg har også valgt at tage hele 2017 uden alkohol, fordi det gik op for mig, at jeg, siden jeg var 14 år, har drukket hver uge. Det vil sige hver uge, hvert år – i snart 30 år! I starten var det typisk i weekenderne, jeg bare hældte alkohol på. Så efterhånden får du børn, og så breder det sig. Du drikker mindre ad gangen, men til gengæld er det fordelt lidt ud over ugen. Mængden er nok enten den samme eller større. 

Det sværeste ved ikke at drikke alkohol er det sociale omkring det. Det er jo noget, vi gør sammen, så vi bliver lidt en undskyldning for hinandens misbrug. Og omvendt. Når der er en i et selskab, der ikke drikker, så bliver andre mindet om deres misbrug.” 

En af livets store glæder er... 

“at tage fri. Gerne længe. Jeg holdt engang fri i et halvt år. Tog et motorcykelkøre­kort og gjorde en masse gode ting for mig selv. Jeg mødte sjovt nok mange, der ikke kunne forstå det: ‘Hvad? Hvorfor arbejder du ikke?!’. Men også mange, der var misundelige. Jeg kan i hvert fald virkelig anbefale at holde fri, hvis du har eller får muligheden.” 

Hvis jeg virkelig kunne rejse i tiden, ville jeg... 

“rejse til fremtiden. Jeg vil helst opleve noget, jeg ikke har oplevet endnu. Jeg har ikke noget nostalgisk behov for at rejse tilbage og genopleve noget af det liv, jeg har levet.

Skulle jeg rejse tilbage, skulle det være til 60’erne og 70’ernes gigantiske festivaler, hvor der bare blev elsket og festet. Eller måske rejse tilbage og være tilskuer til store historiske begivenheder. Slaget på Reden for eksempel.” 

Hvis jeg skulle lave noget helt andet... 

“ville jeg holde fri. Jeg er glad for det, jeg laver. Jeg tror altid, jeg vil have behov for at udtrykke mig. Men tanken om at skifte spor melder sig da, for jeg kan da også godt miste appetitten indimellem. Har vi det ikke alle sammen sådan? Måske er det, fordi vi ikke tager nogle or­dentlige pauser. Vores samfund er skruet sammen på en måde, hvor penge er omdrejningspunktet for alt, og det at tage en pause ikke er mange forundt. 

Jeg gad godt holde fri et helt år! Jeg har i øvrigt lige købt Eskild Halbergs bog Arbejde er roden til alt ondt. Han har selv sagt sit job op for at få tid til at leve sit liv. Gjorde jeg det, skulle det være for at sejle jorden rundt med min gode ven.” 

Jeg griner... 

“når noget er lidt langt ude. Humor må godt være sort og grotesk. Jeg er vild med Bodil Jørgensen, når hun spiller præst i Rytteriet og råber og bander. Standup comedy kan også være virkeligt sjovt. Helst udenlandsk standup som Louis CK, Ricky Gervais og David Cross. Generelt tror jeg faktisk, jeg griner ret meget.” 

At hvile i sig selv er... 

“at erkende, at du ikke ved alt. Du må tage livet, som det kommer. Hvis jeg skulle sige noget til mig selv som ung, er det, at du ikke må vokse op og tro, at et godt liv er lig med et 100 procent lykkeligt liv. Sådan er det jo ikke. Livet er lyst og venligt, men det er også pissebesværligt og smerte­fuldt. Der er en, der klogt har sagt: ‘Lykken er ikke baseret på de kort, du bliver tildelt, men på, hvordan du forholder dig til dem’.” 

Kærlighed er... 

“noget, jeg stadig ikke forstår. Findes den overhovedet? Jo, det gør den selvfølgelig, men i den der roman­tiske forstand? Vi vokser op med en glansbillede­fortælling om, at kærlighed er noget, du BANG! rammes af. Særligt jer kvinder. I bliver jo propfodret med sådan noget misforstået prinsessemøg! Det er få prinser, der kommer ridende på en hvid hest. Sandheden er jo, at de fleste mænd kommer i en Skoda og stiger ud i en skjorte, der strammer lidt over maven.

Langt hen ad vejen handler det at falde for en anden om urinstinkter. Møder vi en anden, der dufter godt, så taler vi med den anden. Og hvis det er fedt, så er vi i gang. Først der begynder det svære. Alt det med at rumme et andet menne­ske. Også dæmonerne. Og for mig er det der, kærligheden kommer.” 

Kvinder over 40 er optur, når... 

“jeg mærker jeres erfarenhed. En kvinde over 40, som er sig selv bekendt, og som er modig i forhold til livet, det er da optur! Og ja, så er der det der med forfaldet i fysisk forstand. Det er en kamp mod tyngdekraften, det ved jeg godt, og der er bare visse ting, du ikke kan træne dig til. Jeg tror, jeg har sagt det før, men: Du kan sgu da have lige så meget sjov med en slatten pat som med en spændstig!

I virkeligheden er I selv jeres værste kritikere. Vi skal til bryllup i dag, og min kæreste stiller med garanti op i tre forskellige outfit og spørger mig, hvad hun skal tage på. Altså, hvad ved jeg? Jeg synes jo bare, hun ser dejlig ud i dem alle tre!” 

Det vil altid være mystisk for mig... 

“hvad der sker med kvinder den der ene gang om måneden. I har bare nogle udsving, som aldrig kan forklares. Det er først for nylig, at jeg har givet mig selv lov til ikke at kæmpe imod ved at forsøge at rationalisere eller blive irriteret. Og jeg vil faktisk sige, at jeg i dag har mere styr på min kærestes cyklus, end hun selv har. I kvinder er skønne. Men jeg forstår jer ikke altid.” 

Denne artikel er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 82.