Jens Jacob Tychsen: “Modne kvinder, som hviler i sig selv, er super sexede”

Hvad optager dig lige nu? 

“Jeg er begyndt at holde foredrag, optræde og synge sange. Hidtil har jeg haft det bedst med at skjule mig bag mine roller, men det er virkeligt sjovt og rørende at møde de her Badehotellet-fans,” siger Jens Jacob Tychsen. 

Hvilken rolle gad du godt spille? 

“Efter flere år med min karakter Hr. Weyse har jeg så meget lyst til at krydre det med noget mere down to earth eller noget mørkt og dystert. Jeg hader at blive sat i bås.”

Hvad er dit mest Edward Weysiske-karaktertræk? 

“Selvironi. At jeg kan se det åndssvage i mig selv og tage pis på min egen forfængelighed. Gudskelov,” siger Jens Jacob Tychsen.

Hvis jeg ikke lavede dette interview, ville jeg...

“finpudse mine optrædener. For når man er mig, bliver det aldrig godt nok. Der er altid en joke, der kan blive sjovere. Selvkritik er både min rigtigt gode ven og min værste fjende. 

Jeg tegner og maler rigtigt meget, og der er også altid en lille prik, der helt sikkert kan blive bedre. Lige indtil jeg får puttet så mange detaljer på, at det er ødelagt.”

Jeg kan godt lide at tro på... 

“at meningen med livet er kærlighed. Jeg er et ret givende menneske, også i form af gaver. Tit mange og for meget. Det kan tage overhånd. Anette, min kæreste, siger, at jeg simpelthen må stoppe med at købe ting til vores søn, Louie, men jeg kan ikke lade være.” 

Et kig ind i min hjerne ville vise... 

"en del forvirring. Min hjerne kører indimellem på højtryk. Der kommer rigtigt mange idéer, men jeg er ikke så god til at få dem struktureret og omsat.” 

Sandheden om mig er nok...

“at jeg aldrig bliver helt voksen. Hvis jeg går i BR med Louie, er det lige så meget, fordi jeg selv vil derind. Er der kommet noget nyt fedt legetøj, kan jeg finde på at sige: ‘Louie, skal du ikke have det?’, bare fordi barnet i mig synes, det er alletiders! 

Jeg er så heldig, at jeg kan omsætte meget af den barnlighed til mit arbejde, når jeg lægger stemme til tegnefilm.”

At være 42 år er...

“både godt og skidt. Det er rart ikke længere at være den unge, naive, men i stedet kunne dele ud af mine erfaringer. 

Men da min ven Steen Stig Lommer for nogle år siden tilbød mig en rolle i en forestilling på Grønnegårds Teatret, sagde jeg nej tak, fordi rollen ikke lige var mig. Hvortil Steen svarede: ‘For helvede, Jens Jacob, du er en voksen mand! Du kan ikke spille den unge elsker længere!’.”

Sidst jeg græd...

"var da jeg så Kim Walls forældre prøve at beskrive deres sorg. Det var så hårdt at se på. Hvordan kan de overhovedet leve? Falde i søvn og vågne og komme igennem en dag? Det var så tydeligt i deres øjne, at de kæmper og prøver at skabe en overbevisning, der fungerer for dem, som kan jage alle de grimme spøgelser på flugt. 

Det går sikkert også dybt ind, fordi jeg selv er forælder. Jeg tør ikke tænke på det, men jeg tror ikke, jeg kunne komme videre, hvis der skete mine børn noget.”

Sidst jeg skreg af grin...

“var nok over noget tv-bingo på Kanal 4, som jeg af og til ramler ind i. Der sker ofte de mest sindssyge ting, når seerne ringer ind. Det kan være ægteparret, der skændes live, fordi hun har forlagt kuglepennen. Eller forleden, hvor en mand skulle åbne en låge, og bingoværten bad ham trykke på telefonen, hvortil manden igen og igen sagde, mens han holdt telefonen op til øret, at han ikke kunne huske, hvor han havde lagt den! Jeg elsker det!”  

Hvis jeg kunne rejse i tiden...

“ville jeg rejse tilbage til 1800-tallet. En clairvoyant har fortalt mig, at jeg har levet der i et tidligere liv, hvor jeg var en højtstående personlighed, muligvis operasanger. Men også et meget ubehageligt menneske, som var nederdrægtigt over for kvinder og mine omgivelser. 

Jeg døde i en forholdsvis tidlig alder, og hun mente, at jeg er kommet tilbage i denne her udgave, fordi jeg skal lære at blive bedre til at øse ud af min kærlighed.”

Den vigtigste kvinde i mit liv er...

“ikke kun en, men tre. Nemlig de damer, der har kendt mig længst: Min mor, min mormor og min søster, som er indbegrebet af den altoverskyggende kærlighed. 

De kvinder har altid støttet mig i alt. De har set både mine gode og dårlige sider og er fulde af tilgivelse og forståelse.”

Jeg beundrer kvinder...

“der har humor. Det er meget befriende med kvinder, som ikke tager sig selv så helvedes højtideligt, men som kan grine af sig selv og tør slå gækken løs. Men også tage de dybe snakke.

Den blanding er helt fantastisk, og den har Anette selvfølgelig. Vi har været sammen i nu 12 år, og humor er meget vigtig i vores forhold.” 

Kvinder irriterer mig... 

“når de går for meget op i grøntsager, fitness og flade maver. Hvem gør I det egentlig for? På Instagram har det der ‘se mit perfekte liv’ taget overhånd. Man ved jo bare, at det er løgn. 

Heldigvis vender flere og flere kvinder, som blandt andre Hella Joof og Amanda Collin, det lidt på hovedet og tør være grimme.”

40+ kvinder er...

“sindssygt dejlige. Der er ikke noget så sexet og skønt som modne kvinder, som hviler i sig selv. Og så må kvinder gerne have former. Alle de knogler og botox... puha, det er slet ikke mig. Stå ved jeres rynker, for de rynker er dejlige. Jeg hylder virkelig kvinders naturlighed!” 

Det vil altid være mystisk for mig...

“hvorfor kvinder og mænd ikke kan leve i fred og fordragelighed. Hvorfor skal vi leve som hund og kat? Hvorfor kan det ikke være kat og kat eller hund og hund? Vi burde da efterhånden have lært lektien. 

Løsningen må være at nå frem til en dybfølt, grundlæggende kærlighed, hvor vi respekterer og hjælper hinanden, men også giver luft. Skal din partner i byen en fredag, så lad være at spørge: ‘Med hvem? Hvor skal I hen?’, men sig: ‘Hav en pragtfuld aften, og mor dig!’. Så skal du se, hvad du får igen af kærlighed.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 8.