Nikolaj Koppel (46)
- er gift med grafisk designer Sille Koppel, far til Simon og Emilie.
- er underdirektør i Tivoli. Tidligere kanalredaktør på DR P1 og P2 og vært på blandt andet Åbent Hus på P2 og Aftenshowet på DR1. Og før det redaktionschef på mandemagasinet Euroman, musikchef i Tivoli og koncertpianist.
Er der en rød tråd i de programmer, du siger ja til, når vi ser dig på skærmen?
“Hvis der er nogen tråd, så er det, at jeg har stolet meget på min egen mavefornemmelse, og jeg synes, jeg har forladt de steder, jeg har været, på en god måde. Jeg kan godt lide variation og den dynamik, der er i at lave noget meget bredt og noget smalt. Og ja, det kan sgu godt være, at det er, fordi jeg rummer både et folkeligt og et intellektuelt gen. Jeg kan sagtens nyde at se en undergrundsfilm fra Polen, men jeg elsker også at se tv-serien Glee, fordi den er super godt lavet.”
Du er uddannet pianist. Hvad fik dig til at vælge det fra?
“Det tærede hårdt på min relativt nybagte familie. Jeg rejste meget og syntes, der var for mange ting, jeg ville gå glip af, hvis jeg skulle tilbringe de næste 50 år foran et klaver. Du bruger også rigtig meget tid på at øve. Jeg var meget bevidst om, at hvis jeg skulle drive mig selv over i et nyt spor, var det et strategisk godt tidspunkt at gøre det på i en alder af 30. Men det var da en kæmpe satsning at springe ud i journalistikken, fordi det var et felt, jeg ikke havde nogen uddannelsesmæssige forudsætninger for at bevæge mig ind på.”
Hvordan bruger du klassisk musik i din hverdag?
“Ud over at jeg prøver at komme til koncerter, har jeg et meget brugsagtigt forhold til musik. Det er ikke tilfældigt, at vi har vores bedste anlæg ude i køkkenet. For det er typisk sent om aftenen, når jeg står og smører madpakker, at jeg har en eftertænksom stund, hvor jeg nyder at stå og lytte til musik.”
Du og din kone, Sille, har været gift siden 1998. Hvordan holder I kærligheden i live?
“Jeg ligger ikke inde med facit. Som klovnene i cirkus skal du kunne balancere mange tallerkner på samme pind på samme tid. Du skal sørge for, at børnene passer deres skolegang, deres sport, får sund mad, at der bliver tid til løbeturen, tandtråd og at pleje kærligheden. Det er lidt af en kunst, men jeg synes, Sille og jeg er rimelig gode til at stjæle os tid til hinanden.
Vi sørger for at have nogle små honningkrukker stående rundt omkring. Sådan en hverdagsaften, hvor børnene er til sport, er Sille god til lige at foreslå, at vi lader arbejdet ligge og i stedet sætter os ud på terrassen sammen. Men vi løber også ind i fælder. Vi har uger, hvor vi henter pizza to dage i træk, selv om vi ellers går op i at leve sundt. Det er bedre end at blive fuldstændig gasblå i ansigtet af stress.”
Du friede i Fredensborg Slotshave under en regnbue. Er du et romantisk menneske?
“Njah. Det med regnbuen var rent held. Jeg er ikke typen, der kommer drønende med røde roser hver tredje dag. Men jeg husker vores bryllupsdag, og jeg rammer ikke forkert, som en, jeg kender, gjorde et år, hvor han havde købt blomster tre dage for tidligt.”
Du har tidligere fortalt, at I var fra hinanden i en periode. Hvordan ændrede det jer?
“Dengang var vi faktisk ikke gift endnu. Det går helt tilbage til min studietid, hvor vi havde en periode, hvor vi ikke var kærester længere. Hvis vi har taget noget lærdom med fra dengang, så er det måske at vi ikke skal tage hinanden for givet.”
Hvad kan mænd lære af kvinder? Og omvendt?
“Mænd er bedre til ikke at tage tingene så tungt. Og så er vi gode til at koble fra. Du behøver bare at gå ned i den lokale park, og så vil du spotte tre mænd, der som små drenge løber rundt i shorts med en fodbold og ser lykkelige ud. For mange kvinder er fodboldkampe ens. For mænd er det en kamp, der aldrig er spillet før. Omvendt kan vi mænd også være lidt for hurtige til at parkere ting. Det være sig diverse parforholdsknaster, hvor vi hurtigt er videre i teksten. Sille er bedre til at sige: ‘Stop, det her er vi nødt til at runde’.”
Hvilke kvinder finder du tiltrækkende?
“Jeg er mere til power end prinsesse. Men for mig er humor en af de allervæsentligste grundsten. Evnen til at favne og nyde livet – lidenskabelighed i forhold til naturen, kunsten og kærligheden. Videbegærlighed sætter jeg også pris på.
Min kone har en lidt bizar interesse for fugle, og jeg elsker, når hun står der med kikkerten, fuldstændig optaget af en fugl i haven. Jeg tager ikke med på fugleture – der sætter jeg grænsen – ligesom hun heller ikke gider at tage med mig ind og se en fodboldkamp. Sille kan både være forfinet og slagkraftig. Hun er tre gange så god med værktøj, som jeg er. Der er ikke meget handyman i mig. Jeg er typen, der sidder i cafeen med avisen, hvis jeg bliver hevet med i Ikea.”
Hvornår har du sidst sagt undskyld?
“Jeg er god til at bede om forladelse. Lige så svært det kan være, lige så godt føles det. Det bliver nemmere med alderen. Du er knap så ærekær, og du ved godt, når du har været en idiot.”
Er kvinder mere forfængelige end mænd?
“Det ligger mere naturligt til kvinden. Men i virkeligheden handler det jo meget om smag. Jeg er middel på skalaen, hvad forfængelighed angår. Jeg bruger ikke meget mere end 60 sekunder på at finde ud af, hvad jeg skal tage på. Til gengæld tror jeg, at jeg er bedre end gennemsnittet til at shoppe med min kone. Så længe vi ikke skal bruge alt for mange timer i skobutikken.”
Hvad kan modne kvinder, som yngre ikke kan?
“Du bliver mere rummelig med alderen. Erfaring, ro og overblik. Men der er også noget ekstremt inspirerende over en 22-årig, som bare kører skråsikkert derudad. Men lige så charmerende det er, lige så enerverende kan det også blive. Med alderen følger tvivlens nådegave.”
Hvor meget ro og orden kontra spontanitet og kaos har du behov for i dit liv?
“Fifty, fifty. Jeg kan godt lide orden på hjemmefronten, og jeg svinger tit støvsugeren. Jeg har flere gange været tæt på at misse et fly, fordi jeg fik øje på tre vinglas, som jeg lige måtte vaske af. Og jeg synes, det er pisseirriterende, hvis der ligger 17 bunker vasketøj og flyder – så må jeg have det af vejen. Arbejdsmæssigt kan jeg dog godt lide at bringe lidt kaos i orden.”
Hvordan er du som teenagefar?
“At være teenagefar er mindst lige så svært som at være teenager. Men det står i spillereglerne, at det er dig, der skal være den store.”
Hvad øver du dig på at blive bedre til?
“Nuet. Vi lever i en hektisk verden, og vi er hele tiden på vej, men det er vigtigt, at vi minder os selv om, at rejsen er 99 procent af det.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 19.