Lars Løkke Rasmussen om livet

er gift med lærer Sólrun Løkke Rasmussen, som han har Bergur på 30, Lisa på 24 og Simun på 23 år med.
Danmarks statsminister fra 2009 til 2011 og igen fra 2015 til 2019. Formand for Venstre fra 2009 til 2019. Tidligere finansminister og indenrigs- og sundhedsminister. Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1992.
Er aktuel med bogen Om de fleste og det meste – erindringsglimt.

Hvad står der på dit nye visitkort?

“Der står ‘senior special advisor’ hos advokatfirmaet Gorrissen og Federspiel, men der skulle nok stå ‘between jobs’.

Jeg har nydt at skrive min bog og klummer. I mange år fik jeg et oplæg fra andre, hver gang jeg skulle skrive et læserbrev eller holde en grundlovstale eller sankthansbåltale. Det har været sjovt at starte på helt blankt papir igen, og lidt ligesom da jeg begyndte min politiske karriere.”

Hvis ikke jeg lavede det her interview lige nu, ville jeg...

“gå i tørvejr. Jeg er lige kommet op fra metroen i hamrende regnvejr. Og regnede det ikke, ville jeg være gået på arbejde i stedet for.”

Selv om det optager mig, så handler min nye bog ikke om...

“personfnidder. Jeg håber, jeg skuffede alle de kommentatorer, der håbede på fest i gaden. For mig er bogen resultatet af et pusterum til at reflektere over forskellige nedslagspunkter i mit liv.”

Den kvindelige politiker, der har gjort størst indtryk på mig, er...

“Madeleine Albright. Som var USAs udenrigsminister under Clinton. Hun er i 80’erne, demokrat og stadig aktiv i partiets internationale arbejde. Hun har en østeuropæisk baggrund, men kom til USA og gjorde karriere i en mandeverden, der var endnu mere mandsdomineret dengang. Det var against all odds. En lidt yngre version kunne være Angela Merkel.”

Det seneste år har jeg nydt...

“selv at kunne bestemme over min tid. Det mest signifikante ved at holde op, først som statsminister og så som formand for Venstre, er, at jeg nu selv designer min hverdag. Før slog jeg jo bare op i en kalender, en anden førte for mig.

Jeg så en, der skrev på Twitter: ‘Ham der Lars Løkke har han nogensinde haft et rigtigt arbejde?’. Og nej, det har jeg jo ikke, men jeg har arbejdet meget. Men fra september sidste år har min kalender været helt tom, både meget bogstaveligt og i bredere forstand, for hvad skal jeg lave den næste del af mit liv? Det er en befriende og urovækkende følelse på samme tid.”

Det seneste, jeg har lært om mig selv, er...

“at jeg ikke er så god til at være med uden rigtigt at være med. Jeg er menigt folketingsmedlem, men har været vant til at have en helt anden indflydelse.

Det er svært at stå på sidelinjen, så jeg skal snart træffe en beslutning om ikke at stå der længere og enten acceptere, at der er nogle døre, der er lukkede bag mig, eller slå dem op igen. Jeg dur ikke til at stå i entreen.”

Det vildeste, jeg har prøvet, var...

“da jeg overvandt min egen højdeskræk. Jeg fløj med forsvaret i en stor Herkulesmaskine i Baltikum, hvor vi skulle besøge de F16-fly, vi havde udstationeret der. I 10.000 meters højde siger de: ‘Kunne det ikke være fedt, Lars, hvis vi åbner bagklappen, og så kommer der to F16-fly op, du kan vinke til?’.

Jeg tør dårligt gå op i Rundetårn, men der var så mange mennesker omkring mig, at jeg alligevel sagde: ‘Selvfølgelig, det gør vi da bare’. I dag har jeg optur over det. Det er vel det, man kalder positivt gruppepres.”

Hvis jeg vidste, at alle lyttede, ville jeg sige...

“politik er bedre end sit rygte. Jeg føler, at mange tænker om os politikere, at vi ikke ved, hvad vi gør, og bare pr. definition er uenige. Men det er langt bedre end det!

De fleste politikere er resultatorienterede med hver deres holdningsmæssige afsæt, og derfor slår det gnister, men vi er alle båret af en ideel ambition om at prøve at gøre Danmark til et lidt bedre sted.”

Jeg griner af mig selv...

“ret ofte. Jeg har ikke svært ved at udstille mig selv, og jeg kommer vedvarende til at gøre det. Da jeg var til studenterfest i sommer, kom de unge og sagde: ‘Du skal lige prøve det her studentervandfald’, hvor de skænker øl eller champagne ud over en stabel huer, og så drikker man af den nederste.

Det havner så på Anders Hemmingsens hjemmeside og får en halv million visninger, og jeg tænker, er det smart eller hvad? Men jeg har for år tilbage... da jeg blev statsminister første gang og nok forsøgte at være lidt selvkontrollerende, fordi jeg havde det image, jeg havde, og kom efter Anders Fogh... taget en beslutning om, at jeg er nødt til at stå ved den, jeg er. Det vinder jeg mest ved.

Mit yndlings Piet Hein-gruk lyder: ‘Der findes en ro, og den beror på, at man er tro mod den, man tror på’. Det kræver også, at jeg må udstille mig selv en gang imellem, men jeg behøver ikke ligefrem opsøge det.

Jeg har fået Vild med dans-invitationer, men det kommer ikke til at ske. Da vi skulle giftes, sagde Sólrun ‘skal vi ikke lige øve den der brudevals’, men vi nåede det aldrig, og da klokken blev midnat, og de spillede op til brudevals, og jeg stod over for Sólrun og spurgte ‘vil du lige hjælpe mig her?’, svarede hun ‘nej, now you’re on your own, og så var det ellers en katastrofe af en brudevals.”

Hvis jeg skal beskrive min kone med tre ord...

“så er klippe det første, der falder mig ind. Hun er jo færøsk granit, og det betyder så to ting: At man kan slå sig på hende, og at hun er urokkelig. Hun har været der for mig altid. En af mine venner sagde engang, at det gode ved Sólrun er, at hun holder Lars oppe, når han er nede, og Lars nede, når han er oppe.”

Derhjemme er jeg minister for...

“gryder og pander!”

Jeg har endnu ikke knækket koden til...

“hvorfor det gik galt i Venstre sidste år. Hvis jeg skal være meget ærlig, så vågnede jeg hver morgen den første tid og tænkte: Hvad fanden var det, der gik galt? Og så kom det ned til at være hver anden morgen, hvor jeg tænkte, hvordan jeg fik det repareret, og nu er det kun en gang imellem, det kommer op i mig, at det da gik skævt på en dum måde.