Kasper Leisner
Kasper Leisner (45). © Lis Kasper Bang

Kasper Leisner: “Nu er der mindre konflikt, mindre drama”

Skuespiller Kasper Leisner har med alderen lært at begrænse dramaet til sit professionelle liv og sætte pris på både sammenbragt familieliv og gode poser under øjnene

20. august 2020 af Karen Greve

Kasper Leisner (45)

  • er kæreste med yogainstruktør Ditte Parby, som han har Valde på 3 år med. Er far til Flora-Sofie på 13 år, som han har med sin ekskone, og bonusfar til Alfred på 12 år.
  • er skuespiller. Har hovedrollen i DR’s serie Frederik d. 9., ligesom du har set ham i Bedrag, Kriger og Gidseltagning. Og hørt hans fortællerstemme i Tinkas Juleeventyr.

Hvad er din drivkraft som skuespiller?

“Skuespillet er et felt, hvor jeg har mulighed for at fortælle noget, som jeg håber, folk kan bruge. Når jeg skaber noget sammen med andre, som betyder noget, er det 10 gange federe end alt andet. 

Kulturen er vigtig for os som mennesker, og lige nu midt i coronakrisen måske mere end nogensinde.”

Hvis ikke jeg sad midt i en corona-nedlukning lige nu (for det gjorde han, da vi talte med ham)... 

“ville jeg være til prøve på Hobitten. Jeg skal spille troldmanden Gandalf, og jeg skulle egentlig til prøve på Det Kongelige Teater i Ulvedalene (Hobitten er udskudt til sommeren 2021, red.).

I stedet sidder jeg i min have sammen med min kæreste, Ditte, og vores tilsammen tre børn. Vi startede dagen med en lille bevægelsesquiz for at holde os i gang. Armbøjninger er bare sjovere, når de involverer en quiz.”

At fylde 40...

“var en super lettelse. Jeg har tidligere godt kunnet føle mig fejlcastet i mit liv. Ikke kunnet finde mig til rette, ikke vidst, hvad min rolle var. I dag er det lettere bare at være i mig selv og acceptere mit liv uden at have travlt med at ændre på tingene.

Jeg nyder min tilværelse, og jeg er egentlig ikke generet af, at mit udseende ændrer sig. Jeg har nogle gode poser under øjnene. Det er fint. Jeg kan lide at være en mand på vej mod 50.”

Den rolle, der har givet mig flest hovedbrud, er...

“en rolle, hvor jeg spillede mig selv. Det var i forestillingen Nordskoven på Mungo Park i 2017, som handlede om mit eget liv, hvor jeg sagde nogle sandheder om min heftige barndom og ungdom fra scenen. 

Publikum skulle identificere sig med historien, den måtte ikke være ligegyldig. Jeg udstillede mine egne fejl og dumheder, det handlede også om skilsmisse og utroskab, og lige inden premieren fik jeg en nedsmeltning og tænkte: Hvad laver jeg? Det her tør jeg ikke!

Men forestillingen blev en succes, jeg fik sindssygt mange breve fra publikum, som oplevede genkendelse. Så det var deres liv, der blev slået hul på, jeg satte noget i gang, der virkede, og det gjorde mig lettet og lykkelig.”

Mit bløde punkt er...

“børn eller dyr i problemer. Jeg har en tuderefleks omkring børn og dyr, som aldrig kan gøre for det. En helt blind refleks efter at forsvare, hvor jeg farer frem uden tanke for eget helbred i øvrigt.

Og hvis jeg ser mine egne børn lege sammen og virkelig connecte, eller hvis de tager et udviklingsskridt eller træffer en god beslutning på egen hånd, så vokser der en lykkefølelse frem, som gør mig blød indeni.”

Af min far har jeg lært...

“at der hver dag er et nyt liv for en vis mand. Min far havde noget med ordsprog. Han skrev dem på dørene i det bondehus, han flyttede til efter skilsmissen fra min mor. Et af dem var, at der hver dag er et nyt liv for en vis mand.

Det er noget med, at du kan gøre, hvad du vil. Du har frihed til at skifte retning, ligegyldigt hvad du kommer fra. Jeg kan godt lide tanken om altid at kunne skifte spor.”

I min ungdom... 

“var jeg grænseløs. Jeg fik få restriktioner af mine forældre, og det har formet mig på godt og ondt, at jeg altid selv skulle finde ud af, hvor grænsen gik.

Jeg har altid kastet mig frygtløst ud i nye ting, hvilket kom mig til gode som skuespiller, men som også involverede mange kvinder og for meget alkohol i min ungdom, og det betaler jeg en pris for i dag, hvor jeg godt kunne ønske mig at spole tiden tilbage til bestemte situationer, som for eksempel har kostet mig nogle venskaber.”

Det var en øjenåbner for mig...

“at møde min kæreste, Ditte. Efter en del terapi har jeg erkendt, at mine forhold til kvinder længe har peget tilbage på min mor. Hun fylder i alle de valg, jeg har truffet i forhold til kvinder, jeg har mødt og er løbet fra. Men nu er jeg faldet til ro med min kæreste.

Hun er meget anderledes end de andre kvinder, jeg har kendt. Der er mindre konflikt, mindre drama. Før har jeg valgt kvinder, som satte noget i gang, som min mor repræsenterer, men Ditte har vendt noget i mig. Hun har med sin udramatiske facon fået mig til at slippe min mor.”

Et emne, jeg absolut ikke har forstand på...

“er matematik. Der er jeg allerede i problemer efter femte klasses niveau. Det er noget med at ringe til en livline.”

De tegnefilmsfigurer, jeg minder mest om...

“er skurken Darth Maul og helten Maui. Darth Maul er fra Star Wars, Maui er fra Vaiana. Jeg har lagt stemmer til dem begge, og Darth Maul er forsmået, hævngerrig, udspekuleret og den sorteste side af mig, mens Maui er en stor, muskuløs helt, som heler verden med sine superkræfter, og så synger han sangen Selv tak, som alle kan lide. Min søn har lige set filmen. Jeg kan godt lide at sige til ham: ‘Det er far, der synger den sang’.”

At have en sammenbragt familie...

“giver mig en følelse af at lykkes. Jeg taler næsten dagligt med min ekskone, Christina. Det var med hende, jeg første gang oplevede ægte kærlighed, og hun var med til at åbne en voksen verden for mig. 

Vi holder fødselsdage for vores fælles datter, Flora-Sofie, sammen og er i det hele taget en god sammenbragt familie. Min kæreste har et kæmpe overskud og kan rumme det hele. Hun og Christina taler også sammen. Så jeg føler, at noget er lykkes, når jeg kan have begge kvinder til stede i mit liv.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. juni 2020. 

Seneste

Måske er du interesseret i...