Mikkel Beha: “Jeg tør stå ved mine bløde sider”

Du er 48 år. Hvad ser du, når du ser dig selv i spejlet?

“En mand, som er ældre, end han føler sig. Jeg er så umoden på alle mulige områder, men har altid tænkt, at på et eller andet tidspunkt bliver jeg voksen, men så var det jo nok sket. Når jeg har været gift i 28 år, har tre store børn, er 48 år gammel, har bygget mit eget hus og ejer to biler, så er jeg vel voksen per definition?

Omvendt er det skønt at blive ældre, især fordi jeg har fundet ro med mange ting. Jeg er simpelthen blevet så omgængelig på mit arbejde. Det er skønt både for mine omgivelser og for mig selv, at jeg ikke længere kaster mig ud i enhver diskussion og konflikt. Mange af dem kan sagtens sorteres fra til fordel for at bruge energien på noget lysere og lettere.”

Hvad ser du, når du ser jævnaldrende kvinder?

“Jeg kan sagtens se, at en ung kvinde er pæn, men det klæder de fleste at blive ældre, hvis de er i ro med sig selv. Det er kvinder, der higer mod at ligne en, som er 15 år yngre, ikke. Uanset hvor meget botox de tager, hvor mange mandler de tæller op til morgenmaden, og hvor mange kilometer de løber, kan vi godt se, hvor gamle de er, og hvor meget energi de bruger på at se yngre ud. Kvinder, som står ved deres alder, de kan være skønne i mange årtier.”

Du og din kone har været sammen i 28 år. Hvad er jeres hemmelighed?

“Vi er gode til at lave projekter sammen. Vi trives bedst, når vi har gang i et byggeprojekt, som vores hjem i en gammel slæbebåd. Det kan også være at hive 10 måneder ud af kalenderen og tage ud og sejle med vores unger. Da vi havde små børn, aftalte vi, at vi ikke måtte have fuldtidsarbejde begge to på samme tid. Det kunne vi klare økonomisk, fordi vi boede i kolonihavehuset og kørte rundt i en gammel lortebil til et par tusind kroner, som jeg selv kunne reparere. Det gav en frihed, og den har været vigtig for os.

Vores liv sammen er sværest, når vi rammes af det, vi kalder DNH – Dansk Normal Hverdag. Når vores dage fyldes med for mange rutiner, kaster vi os ud i et nyt projekt, og så blomstrer vores kærlighedsliv i takt med det. Efterhånden, som vi er blevet dygtigere håndværkere, er projekterne – og vores kærlighed – blevet større.”

Du er kendt som en flirt. Er der forskel på at flirte med unge og med voksne ­kvinder?

“Det er meget sjovere at flirte med voksne kvinder. De har jo forstået, hvad det går ud på. De spiller hurtigt med, men kender også spillereglerne og grænsen. Marian ved godt, at jeg flirter med andre, og det er okay, så længe det bliver ved det. I forholdet unge kvinder og gamle mænd – og det er snart mig – er jeg meget bevidst om ikke at blive den gamle gris.

Giver jeg en kompliment til en kvindelig kollega, er jeg enormt omhyggelig med at gøre det, når der er andre til stede. Jeg har taget mig selv i at have samtaler, som var lige på kanten, hvor det kom for tæt på, selv om jeg gjorde det for sjov og i højt humør. Det er bare sværere, end da jeg var yngre. Jeg håber, at jeg kan blive ved at flirte med en vis elegance og stil, så det ikke bliver sølle.”

Hvad har din far, Troels Kløvedal, lært dig?

“At vi er herre over vores eget liv. Han er et rigtig godt eksempel på, at er der noget, du drømmer om og brænder for, så kan det lade sig gøre. Det har ikke altid været nemt at sejle med Nordkaperen rundt. Der har været mange sure ture, dårligt vejr og dage, hvor de havde nul kroner, men han blev ved og ved. Jeg føler selv, at jeg er herre over mit eget liv. Det er ikke noget, du bliver en gang for alle.

Arbejdslivet, banken og rudekuverterne angriber mig, og jeg skal hele tiden generobre mit liv. Det lyder måske lidt hippie-agtigt, men når jeg står op om morgenen, spørger jeg mig selv: Er jeg en fri mand? Og kan jeg svare ja, er det med til at give nogle videre og friere rammer til at manøvrere i i forhold til min familie og mit arbejde.”

Hvad er så det vigtigste, du har lært af din mor?

“At man skal holde humøret oppe. Hun havde et smittende humør og en god energi. Hvis jeg bliver lidt tungsindig og træt i det, så tænker jeg på Marianne. Hun var chef i tv-branchen og mor til tre og formåede at være passioneret både omkring sit familieliv og sit arbejdsliv. Hun havde et pissegodt øje for at finde og hjælpe unge talenter, som var lidt usikre på sig selv, og give dem selvtillid.

Hun trådte aldrig på nogen for selv at komme et trin højere op, og det prøver jeg selv at efterleve. Hun var meget ­givende også som mor, og vi har altid fået at vide, at vi var gode nok. Jeg havde en fornemmelse af, at hun var min makker. Det var trygt.”

Hvad er dit mest kvindelige træk?

“Jeg har flere veninder, end jeg har venner. Når mine mandlige venner har været til herre­middag eller er på fodboldtur i Hamborg, sidder jeg med en veninde på en café en lørdag formiddag. Jeg har det nemmere med kvinder, og selv om Marian og jeg snakker om det meste, er der af og til ting, der er bedre at snakke med en anden om. Noget, jeg ikke vil belemre Marian med, noget jeg føler, jeg selv kan fikse, men lige skal have lidt venindehjælp til.”

Du er far til tre store drenge. Hvad har du lært dem om kvinder?

“Det, de ved, har de lært ved at se på os. De har set os være søde ved hinanden, holde af hinanden, og de har hørt mig tale ordentligt til min dame og sige, at hun ser lækker ud og kysse hende. Og de kan se, at det virker!”

Hvad kan kvinder bedre end mænd?

“Hjemme hos os er det Marian, der er løsningsorienteret og har det store overblik. Det er kendetegnende for mange kvinder, og de skal passe på ikke at tromle deres stakkels mænd ned og degradere dem til en del af børneflokken, som skal struktureres og bestemmes over. En af udfordringerne for den moderne kvinde er at tage stilling til: Hvor langt er det, jeg skal gå med mit planlægger-gen og min analytiske sans og skarphed? Og hvor er det, jeg i stedet skal bakke ud og give ham plads?

Der er nogle få fysiske ting, som mænd kan bedre, og det er for eksempel at løfte store tunge ting. Hjemme hos os er der heldigvis en del store ting, som skal flyttes rundt.”

Hvad kræver det af en mand at lave tv for kvinder?

“At jeg tør stå ved mine bløde sider. Jeg kan tale med om efterårsmoden, men jeg forbeholder mig retten til at bevare min mandlige distance eller ironi i et indslag om for eksempel pelsmode. Så bliver jeg nødt til at være oprigtig og sige: ‘Det er da fjollet at betale 70.000 kroner for en jakke’. I kraft af mit job ved jeg mere om mode og kvindestof end Marian. Vi har siddet her og grinet af, at det er helt forkert, at det er mig, som sidder i mit arbejdstøj med svejsesår i panden og ved noget om Louboutin-sko.”

Interviewet er bragt første gang i Magasinet Liv nummer 25.