Jimmy Jørgensen: “Der lever stadig en lille punker i mig”

Hvis jeg ikke lavede dette interview ...

“Ville jeg være i gang med hyggelig hverdagslogistik. Det vil sige mad­pakker og planer for at hente og bringe. Mine hverdage starter klokken seks, og det giver mig god tid til få familien af sted og træne lidt, inden jeg typisk skal til en prøve i løbet af formiddagen.

Jeg begyndte at træne dagligt for 10­-15 år siden, og jeg kan mærke, at jeg får det bedre af det. I perioder hvor jeg ikke får trænet, kæmper jeg mere med min psyke, så selv om man aldrig gider lige inden, så træner jeg så tit som muligt,” siger Jimmy Jørgensen.  

Dengang i 80’erne var jeg ... 

“Punker og kom i ungdomshuset. Jeg spillede punkmusik og havde hanekam og ville under ingen omstændigheder have noget at gøre med den mere kommercielle musik i årtiet, som jeg til gengæld nu glad står og fremfører hver aften. Og sådan kan livet jo ændre sig.

Der lever da stadig en lille punker inden i mig, men jeg er mere medgørlig i dag, og altså det der med, at ting ikke må være kom­mercielle, det bliver jo svært med tiden, hvor sådan noget som hus­leje og børn spiller ind. Og den udvikling er i øvrigt sket for alle, jeg kender fra dengang,” siger Jimmy Jørgensen.  

Ellers husker jeg mest 80’erne for ... 

“Fattigdom. Det var sådan noget med at spise spaghetti eller morgenmadspro­dukter til aftensmad for at få råd til at gå i byen i weekenden. Jeg havde en konto, så jeg kunne købe på kredit alle steder, hvor det var muligt. I Magasin og Rødovre Centrum blandt andet.

Jeg var bestemt ikke en del af yuppierne og aerobic og jogging­tøj i friske farver, som jo også var karakteristisk for 80’erne.” 

Når jeg ser mig i spejlet i dag ... 

“Bliver jeg forbløffet. Jeg kaster oftest bare et flygtigt blik i spejlet, der er ingen grund til at stå der og glane. Dem, der har skabt mig, har ikke lavet mig til et spejl, og det siger jeg ikke, fordi jeg er utilfreds med noget. Det er bare sådan, det er,” siger Jimmy Jørgensen.  

Sidste gang jeg grinede uhæmmet ... 

“Var da en kollega skulle synge lige efter en omgang corona. Det lyder muligvis ikke helt så sjovt, når man genfortæller det.

Men da vi stod samlet hele flokken på Elsk mig i nat, hvor vi jo deler både surt og sødt over en længere periode, og skulle holde prøve, lige efter at en del medvirkende havde haft corona, kunne den ene efter den anden slet ikke komme i gang med at synge uden at komme til at hoste. Alle, der har været syge, er pressede i nedre region af lungerne, og det fik vi et kæmpe grineflip over.” 

Den klassiske midtvejskrise i 50’erne ... 

“Er jeg sprunget over. Jeg føler jo lidt, at jeg tog min 30-­års krise som 11­-årig ...

Det er selvfølgelig mest sagt i sjov, men jeg havde meget tidligt i mit liv nogle angstanfald, der gav mig mange eksistentielle tanker, og hvis du kan få dem vendt – og det er bestemt ikke så nemt, som det lyder – men hvis du bliver taget alvorligt og måske får hjælp til at vende dine tanker, kan du blive stærkere af det. Og for mig har det betydet, at jeg har taget mine kriser tid­ligere i livet,” siger Jimmy Jørgensen. 

Hvis min kæreste skulle karakterisere mig med tre ord, ville hun sige ... 

“Til tider irriterende, til andre tider dejlig og forhåbentlig sjov. Det er svært at sige, synes jeg. Men Signe og jeg kan heldigvis stadig få hinanden til at grine.

Selv om vi efterhånden har været sammen længe og er rodet godt og grundigt sammen med børn og hverdagsliv, så har vi det stadig sjovt, og uden at lyde som en kæmpe kliché, så tror jeg da, det er ret godt for et forhold.” 

At komme op i det røde felt ... 

“Er noget, jeg har øvet mig meget i at undgå. Jeg har i mange år kæmpet med at være i det røde felt for tit og for hurtigt. Det kommer nok blandt andet fra min opvækst, hvor det ikke var det parlamentariske grundlag, der kom først, det var mere det korporlige.

Som yngre blev jeg hurtigt hidsig, men jeg har arbejdet meget med at lære ikke at hidse mig op, og det er heldigvis en af de gode ting, der er kommet med alderen. Jeg er en mere rolig type i dag,” siger Jimmy Jørgensen.