Erik Balck Sørensen (46)
- er gift med Tine og far til Sally på 14 og Nora på 12 år.
- er partner i Vækstfonden Venture og tidligere medstifter af blandt andet Bloggers Delight, Downtown og Billetto.
Hvad tænker du på, hvad drømmer du om, og hvordan har livet været mod dig, mand? Er du nysgerrig på, hvad der sker i hjernen, hjertet og kroppen på den mand, der er havnet ved siden af dig i sofaen, så få måske nogle af svarene her, hvor vi har taget en snak med en mand om livet.
Hvor er du i dit liv lige nu?
“Jeg er et godt sted! Vi har to sindssygt velfungerende piger. Vores hverdag fungerer ret uafhængigt af, hvad pigerne gør, og jeg behøver ikke stå til rådighed som for fem år siden. En frihed, som jeg nok først er ved at vænne mig til.
Jeg lægger lidt flere timer på mit arbejde, og så bruger jeg mere tid med gamle venner. Især syv-otte venner fra gymnasietiden, som jeg ses mere og mere med. Vi er langt forbi forstillelse og rivalisering og tør bringe os selv i spil og bede om hjælp.
Hvert år omkring nytår mødes vi over en middag og planlægger den årlige skitur og fartur. Vi har også lige været i London, hvor det eneste punkt på programmet var, at der ikke måtte være et program. Det betyder sindssygt meget, at de også er mine livsvidner.”
40-års krise, ringer der en klokke?
“Jeg er nødt til at erkende, at det har der været noget med. Det var ikke tallet som sådan, for på dagen holdt jeg fødselsdag for 120 mennesker. Men et års tid efter kom jeg meget i tvivl om, hvad pokker jeg skulle fylde mit liv med!
Det blev helt centralt for mig, hvordan jeg løbende kan blive dygtigere arbejdsmæssigt, men også dygtigere til at håndtere mulige konflikter med dem, der står mig nær. Jeg har været med til at bygge en række selskaber op og sad som direktør for det ene, men jeg følte ikke, at jeg blev klogere af at tage på arbejde. Det var en belastning, og jeg blev ked af det.
Min gode ven, som er psykolog, foreslog, at jeg talte med en af hans gode kontakter, en erhvervspsykolog. Han er et vildt menneske! Han så lige igennem mig og gennemskuede, hvad jeg er for en.
Han sagde meget stille og roligt til mig: ‘Læg dine automatsvar væk, ellers spilder vi hinandens tid’. Budskabet var: Du er et sikkert sted, og i den her situation, hvor du skal hjælpe dig selv, skal du ikke manipulere med mig.
Jeg blev lagt ned og følte mig nøgen, samtidig med at jeg følte mig set. Det var ret fedt faktisk og rykkede mig frem til, at jeg skulle noget andet arbejdsmæssigt.”
Hvad fylder på dit arbejde?
“At jeg hver dag gerne vil foretage mig noget, hvor jeg føler, jeg bliver klogere. Jeg er gået fra selv at være iværksætter til at investere i og rådgive iværksættere. Jeg kender den ene side af det, men der er en teknisk side og erfaringer som investor, som jeg ikke har.
Det er svært, at der er noget, jeg ikke er god til. For en mand som mig er det direkte forbundet med svaghed. Jeg tror, det ville betyde noget, hvis vi mænd kunne komme ud over den der reptilhjerne, så vi ikke bare bullshitter os igennem det, vi ikke ved noget om.
Jeg kan slet ikke forestille mig at holde op med at arbejde før om i hvert fald 30 år, og står jeg stille nu, så bliver det lange 30 år.”
Hvad kunne du godt bruge mere af i dit parforhold?
“Jeg har kendt Tine i 16 skønne år, og selv om jeg aldrig har brudt mig om soulmate-udtrykket, så beskriver det meget godt, hvordan jeg har det i forhold til Tine. Når vi har issues, er det, når det hele bliver for kontrolleret.
Jeg kan godt lide, at der er plads til at køre den forkerte vej, til at starte ét sted og ende et andet. Jo flere planer Tine prøver at lægge, desto mere irriteret bliver jeg. Jeg er heller ikke god til, når Tine gentager ting, jeg skal huske eller vide, for det er feset ind første gang! Det er en følelse af, at nu spilder vi tiden på at tale om noget, vi allerede har talt om.
For mig er det vigtigt hele tiden at samle op på den anden og på ‘os’, og at vi har en samtale kørende.
Jeg tror på, at samtalen, sammen med sex og kærlighed og alt muligt andet, er kittet. Stopper samtalen, så holder man op med at være interessante for hinanden.
Tine er gået i gang med at læse igen ved siden af sit arbejde, så nu diskuterer vi alt fra grammatik til samfundsforhold. Jeg kan ikke lige se os løbe tør for samtale, så jeg vil helst ikke pive over et eller andet, jeg savner.”
Hvad har du lært af og om kvinder?
“Nu har jeg jo to piger og vil vende tilbage til det med samtalen. Vi taler meget med dem, og de er virkeligt gode til at give udtryk for, hvordan de har det. Og gode til at sætte sig selv i spil følelsesmæssigt, og det har jeg stor beundring for. Det kunne vi mænd lære så meget af.”
Hvordan er du forskellig fra din far?
“På så mange punkter! Jeg er fra Lolland, men jeg flyttede, da jeg var 18, og har rejst. Min far har boet der hele sit liv. Min oplevelse er, at livet i provinsen er meget traditionsbåret.
Måske er det nemmere at sige, hvor vi ligner hinanden. Vi har begge en lidt firkantet tilgang til børneopdragelse og er begge meget interesserede i samfund, økonomi og matematik. Og så taler min far meget og er glad for mad – ligesom mig.”
Hvordan ligner du din mor?
“Min mor er meget følsom, og jeg er også en lidt følsom en. I det omfang, jeg bliver drillet af andre mænd, så er det med det. Men det er fint, for jeg har nogle super spændende samtaler med kvinder, som rigtigt mange mænd, jeg kender, ikke har. De aner ikke, hvad de går glip af!
Til fester, hvor værterne har besluttet, at kvinder skal sidde ved ét bord, og mændene ved et andet, der tænker jeg: Årh, vil du da ikke skyde mig?! For jeg gider ikke sidde med mænd, jeg ikke kender.
Halvdelen af dem siger ingenting! Men ved kvindebordet er det altid sikkert, at der kommer gods og nerve på bordet.”
Hvad har fyldt mest i dit liv de seneste 10 år?
“Børnene. Men ikke kun dem, for at være arbejdsmenneske og iværksætter er en del af min identitet. At bygge noget op fra ingenting, og lige pludselig løber der 50 mennesker rundt omkring en. Det har været 24/7, for sådan var præmissen.”
Hvad glæder du dig til?
“Jeg har det svært med, at børnene bliver store. Jeg kan ikke overskue at tænke på, at de skal flytte hjemmefra. Faktisk kan jeg næsten ikke sige det. Jeg ser stadig mine piger, som de var, da de var fem-seks år. Jeg har dem siddende i kroppen som oplevelser og udtryk og lyde, som jeg gerne vil fastholde.
Samtidig er min største ambition med vores piger, at de bliver sig selv. Og der er et indbygget paradoks i det her, som jeg ikke lige kommer overens med. Når Sally kommer med teenageproblemer og helt fysisk bliver højere og højere, så er det for mig en virkelighedsforskydning, som jeg ikke kan følge med i.
Den der Ikea-reklame med sønnen, der flytter hjemmefra, ‘kun lige rundt om hjørnet’, den måde moren kigger på sin lille, store søn på. Det bliver mig.”
Hvad drømmer du egentlig om?
“Der er noget lollandsk jordbundethed i mig. Jeg er romantiker, men samtidig søger jeg også udviklingen. Jeg drømmer om at fastholde den måde, jeg og min familie og venner har det på med hinanden, mens vi udvikler os.
Jeg har det også godt med mine tre søskende og mine forældre og i stedet for at drømme om noget, jeg ikke har, så husker jeg mig selv på, at det, jeg har, jo er vildt og særligt.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 6. februar 2020.
