Jamie Oliver: “Jeg vil være lykkelig, hvis jeg dør i mit køkken”

Tre ord, der karakteriserede mig som yngre ...

er naiv, arbejdsom og begejstret

“Når jeg ser tilbage på de bedste øjeblikke i de 21 år, der er gået, siden min første kogebog udkom, er det skræmmende, hvor ofte de handler om, at jeg bare naivt kastede mig ud i projekter. Jeg gjorde ting, som ikke burde kunne lykkes, men det gjorde de ofte alligevel.

Når vi bliver ældre, så overvejer vi lidt længere, tager færre chancer og føler større ansvar for andre. Dengang jeg var ‘the naked chef’, var jeg bare chef for mig selv.”

Tre ord, der karakteriserer mig nu ...

er taknemmelig, begejstret og lidt mindre naiv

“Jeg ved egentlig ikke, hvilken version jeg bedst kan lide: Yngre eller ældre Jamie? 

Der er så meget, vi kan lære af unge mennesker. Det er ligesom politikere, der går ind i politik med passion, men efter fem år er de allerede ødelagt af magten. Jeg ved ikke, hvordan det sker, men det sker. Jeg vil gerne have mange unge mennesker omkring mig, når jeg arbejder.”

På forsiden af min nye kogebog ...

er min familie for en gangs skyld med

“Jeg har egentlig altid forsøgt at adskille mit arbejdsliv fra mit familieliv, men denne bog handler om at være sammen om måltider, og jeg følte, at denne forside passede til et optimistisk budskab om, at vi skal tage os af hinanden efter pandemi og lockdown.

Mine to ældste døtre er dog ikke med. De er flyttet hjemmefra, men selv om de havde været hjemme, tror jeg ikke, de havde sagt ja til at være med. Det passer ikke til et dynamisk teenageliv at stille op på forsiden af sin fars kogebog, ha ha.”

En aktuel forandring i mit liv er ...

at vi er flyttet ud af London 

“Vi er flyttet til Essex (i det sydøstlige England, hvor Jamie Oliver selv er vokset op, red.), børnene har skiftet skole, og jeg forsøger at ændre mit liv, så jeg får mere tid til sjov.

Måske skal jeg eksperimentere lidt mindre, end jeg har gjort de seneste 15 år? Jeg er stadig kreativ, men jeg trænger til at zoome ind.”

Et måltid i min familie ...

er en følelsesmæssig rutsjebanetur

“Ingen tør jo rigtigt sige det højt, men børn kan være små banditter, og jeg har fem børn, og jeg har ovenikøbet fået dem i tre sæt, så lige nu er de mellem 19 år og 5 år. Stemningen om bordet hos os er nogle gange en krigszone.

Når det er sagt, så findes der jo mad, som afvæbner børn. Vi kan alle sammen huske en ret fra vores barndom, som vi elskede at få. Hele stemningen kunne ændre sig, når man hørte, at ‘ah, skal vi have det til middag i dag’. I går lavede jeg lam, og da de yngste børn kom hjem, kunne jeg høre dem spørge deres mor i baggrunden, hvad vi skulle have, og så var de sådan: ‘Åh nej, er det rigtigt?’. De er hårde ved mig.

For en af de essentielle ting, når vi laver mad, er jo ønsket om at servere for nogen, der elsker det. Men det gjorde de faktisk alligevel i går. Med min yngste, River, er det generelt sådan, at han hader alt, lige indtil han får det ind i munden.”

De seneste to år har lært mig ...

at små ting gør mig lykkelig

“Vi har alle været igennem den samme elendige periode med lockdown og pandemi. Det har lært mig at være mere i nuet, og at jeg ikke behøver så meget for at være lykkelig. Smukke øjeblikke opstår af noget helt enkelt. 

Jeg har lært at være taknemmelig det seneste år. For at have min familie, for sundhedspersonale, for lærere, for postmanden.” 

At lave et måltid mad til andre ...

kan være en måde at sige ‘I love you’ på

“At lave mad kan være meditativt, et ritual, mad kan få dig til at føle det, som om du har fået et stort knus. Det seneste år er der sket det, at en masse nye mennesker laver mad, surdejsbrød, alt det der, folk har købt potter og pander som aldrig før. Vi lever i en mærkelig tid, men det hjælper at være sammen med venner og familie.

Til et af mine nye tv-programmer inviterede vi frontpersonale som sygeplejersker og andre, der har arbejdet, til de var helt udmattede, det seneste år. Jeg lavede mad til dem og sørgede for, at de fik et glas vin og et godt grin. Det var godt at gøre på det tidspunkt.”

Jeg har en alder nu ...

hvor jeg oftere går til begravelse end til bryllup

“Jeg er 46 år, og flere mennesker i min omgangskreds er gået bort. Jeg forsøger at reducere støjen i mit liv og fokusere på at sove ordentligt. Søvn påvirker vores humør, kreativitet og helbred, og vi fortjener alle en god nats søvn. Det er et helt nyt perspektiv for mig, for jeg har aldrig kunnet komme i seng.

Samtidig er jeg også opmærksom på at finde tid til at prøve nye ting af i mit liv, det er også sundt for mig. For eksempel har jeg skrevet al musik i mine nye tv-programmer. Jeg er vendt tilbage til noget, jeg holdt af i min barndom, og det har været en stor tilfredsstillelse.”

Hvis jeg skulle tage en pause ...

ville folk blive skuffet, tror jeg

“Jeg føler en stor forpligtelse over for alle de mennesker, der har købt mine bøger. Helt ærligt, jeg vil være en lykkelig mand, hvis jeg dør i mit køkken.”

Lige nu glæder jeg mig til ... 

at hente vores nye hunde­hvalp

“Det er da en passende afslutning, ikke? Mere optimistisk end billedet med, at jeg dør i køkkenet. I stedet annoncerer jeg her et nyt medlem af Oliver-familien. Denne gang er det dog ikke en baby, men en Border Collie, som min kone og min søn har bestemt, at vi skal have.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 16. december 2021.