Hvis ikke jeg lavede det her interview, ville jeg …
“være i gang med aftensmaden. Når jeg er hjemme, står jeg som regel for maden. Jeg føler, jeg er ret huslig. Det er for mig en måde at være sammen med mine børn på at stå og skrælle gulerødder.”
Da jeg fik min rolle i Bond-filmen …
“fejrede jeg det med en øl og en burger i lufthavnen. Jeg var i London flere gange til casting og samtaler, og da jeg så endelig fik en opringning i bilen på vej fra studierne i Pinewood om, at nu ville de lønforhandle, tænkte jeg: Fedt! Der begyndte jeg at tro på det. Det er spændende at være med i en Bond-film, som udgør så ikonisk en verden. James Bond samler familier”, siger David Dencik.
Efter jeg er fyldt 40 …
“er alt væsentligt i mit liv sket. Eller altså, jeg mødte jo min kone, før jeg fyldte 40, men jeg har fået begge mine børn og haft spændende opgaver som skuespiller efter. Bortset fra, at jeg begynder at mærke, at jeg bliver ældre i mine knæ og led, er jeg ret begejstret for at blive ældre. Jeg synes, min kone bliver mere og mere attraktiv, og mine børn bliver sjovere og sjovere. Det hele samler sig.”
Og inden jeg fylder 60 …
“skal jeg måske købe en stok? Det er jo lige om lidt. Nej, jeg planlægger ikke så meget. Vi lever et spændende liv, og det prøver jeg at minde mig om. Lige nu går det strygende, men i mit fag kan du blive iskold i løbet af et efterår. Men jeg er ikke så bekymret. Jeg er glad for, hvor jeg befinder mig fagligt og privat.”
Hvis min kone skulle beskrive mig med tre ord …
“ville hun sige stædig, egenrådig og … hmm ... jeg vil helst også sige noget godt … selv om jeg synes nu, at stædig og egenrådig kan være fine egenskaber. Men Sofie vil nok sige, at jeg er god til at lave mad til familien, og at jeg er en god skuespiller. Tror jeg.”
Det var en stor dag for mig …
“da min familie var med på optagelser. Det var første gang, mine verdener mødtes. Jeg var nervøs, fordi min familie skulle have en god oplevelse, men det var også vigtigt, at børnene ikke larmede under optagelserne. Vi øvede i at være stille på forhånd! På settet stod vi midt i et filmhold på 200-300 mennesker, og Sofie var virkelig nervøs.
Det var en scene i en flyver, og min søn ville op i den, og det måtte han selvfølgelig ikke. Men det gik fint. Det var en stor dag. Noget, jeg var glad for, og som normalt er umuligt. Børnene kan normalt ikke være med på mit arbejde. Og desuden har de jo deres netværk med børnehave og venner herhjemme. De skal ikke hele tiden rejse fra det.”
Det sværeste ved at være far ...
“er mit fravær. Det er urimeligt, så længe jeg indimellem er væk. Op til tre uger. Det er længe. Også for mig. Og bare fordi jeg kommer ind ad døren, betyder det ikke, at jeg mentalt er hjemme. Det tager let en uge at ryste rejsen og oplevelserne af sig og kunne læse børnene igen.
Det svære er at skabe en harmoni mellem mine to verdener. Og så rent lavpraktisk er det en udfordring at have så tilpas stor tålmodighed, som børn kræver. Det sker ikke så tit, men nogle gange kommer jeg til kort, og det er ikke et sjovt sted at være, når du ikke kan rumme en situation. Men det nytter bare aldrig at hidse sig op”, siger David Dencik.
At sludre med Daniel Craig …
“var sjovt og en smule akavet. Det er altid en fornøjelse at spille sammen med en dygtig skuespiller, men jeg kan blive ramt af min egen klodsethed og af sproglige detaljer, hvis jeg står sammen med Daniel Craig, som er en super fyr, men så prøver jeg måske lidt for ihærdigt at bryde isen?
Jeg er ikke mit fulde jeg, når jeg er på engelsk og ude i verden og desuden er ramt af mine ambitioner om at ville være bedstevenner med de her mennesker og have dem med i sommerhus bagefter. Det er så ikke sket. Nogensinde.”
En kvinde, jeg beundrer …
“er min kone. Sofie kører det hele, når jeg er væk. Jeg har tidligere haft forløb, hvor jeg har taget det for givet, så jeg er meget opmærksom på ikke at miste forståelsen for, at det er forbundet med et offer, at hun giver mig den plads.
Hun sagde op for et par år siden fra et trygt arbejde, og det er virkelig sejt at have det mod og den selvtillid at forlade et job og gå ud i ingenting. Det ved jeg ikke, om jeg ville kunne selv”, siger David Dencik.
Sidst jeg drog et lettelsens suk …
“var, da jeg hentede mit internationale kørekort på Borgerservice. Jeg kan let blive ret stresset over småting. Så når jeg når ned på Borgerservice, kan jeg godt puste ud. Det er måske ikke nogen stor lettelse, men det kan åbenbart fylde alligevel.”
Tidligere har jeg troet …
“at jeg sagtens kunne lave noget andet. Hvis ikke det gik som skuespiller, kunne jeg lige finde på noget andet. Det tror jeg ikke længere, jeg lige kan.
Men jeg føler mig også tryggere nu end tidligere i mit fag. Selv om jeg sagtens kan se mine begrænsninger. Grundlæggende føler jeg mig velsignet, fordi vi kan leve det liv, vi kan, baseret på en relativt smal kompetence om at kunne spille skuespil. Der kan jeg godt nive mig selv i armen og tænke: Wauw.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 23. september 2021.
David Dencik (46)
- er gift med Sofie Dencik, som han har en datter på 6 og en søn på 4 år med.
- er svensk-dansk skuespiller med markante roller i blandt andet filmene Fasandræberne og Fuglene over sundet og tv-serierne Bedrag og Lykke. Har fået en Robert for hovedrollen i filmen En Soap og spillede den sovjetiske generalsekretær Gorbatjov i HBO-tv-serien Chernobyl.
- er aktuel som Waldo i den nye James Bond-film, No Time To Die. Premiere 30. september.
Hvilken Bond-karakter spiller du?
“Jeg spiller en russisk videnskabsmand, som bliver kidnappet, og det har afgørende betydning for, hvordan filmen siden udvikler sig. Mere må jeg hellere undlade at afsløre.”
Har du selv en favorit-Bond-film?
“Jeg er vokset op med Roger Moore, så nogle af hans film, tror jeg. De har sådan nogle fede navne: Octopussy, Moonraker. Det var dengang, jeg lejede en film på VHS og så den så mange gange, jeg kunne nå på et døgn.”
