Christian Tafdrup: “Jeg har altid været stemt i mol”

Sidste gang, jeg havde et djævelsk glimt i øjet, var …

“i en skurkerolle eller måske i et skænderi med min kæreste. Jeg bliver ofte castet til roller som den indebrændte, ondskabsfulde type. De roller ligger lige til højrebenet for mig og er sjove at spille, men jeg synes jo, at jeg er meget anderledes selv. Jeg er ikke så meget i kontakt med de sider, men i et skænderi med min kæreste kan jeg da godt blive spydig og lidt primitiv og selvoptaget. Heldigvis er hun ret god til at slå tilbage.”

Hvis min kæreste skulle beskrive mig med tre ord …

“ville hun sige upraktisk, ambitiøs og forvirret. Jeg har en tendens til at blive doven, når det gælder kedelige hverdagsopgaver og almindeligheder. Lave mad, skrue ting op på væggen, den slags. Vores opvaskemaskine har lige været i stykker, og der kan jeg bitche længe over, hvor irriterende det er.

Med mit arbejde derimod er jeg pligtopfyldende, punktlig og har store mål. Og jeg ved godt, at jeg skal tage mig sammen og lave en plan for at rydde seriøst op i stuen. Jeg har børn og ansvar – og jeg er da blevet lidt bedre til det.”

Når jeg er alene, tænker jeg over … 

“hvordan tiden flyver. Jeg fylder 45, og hvordan skete det lige? Jeg har en stærk, sentimental forbindelse til den 25-årige mand, jeg var engang, og jeg evaluerer konstant mit liv.

Eftersom jeg er lidt sortsynet og generelt angst for sygdom og ulykker, er jeg bevidst om at udnytte tiden. Jeg har altid været stemt i mol. Det har haft den effekt, at jeg altid er opmærksom på ikke at spilde tiden.”

Det vigtigste, mine forældre har lært mig, er … 

“at børn skal tages alvorligt. Vi bruger tid sammen. Vi tager børnene alvorligt. Lytter til dem. Jeg prøver at lure, hvilke små mennesker de er? Vi er ikke så gode til at sætte grænser. De får ret lang snor.

Selv om jeg arbejder meget, er jeg opmærksom på at være til stede. På et tidspunkt, når jeg kigger tilbage, vil jeg huske besøg på legepladser og en lang fredag aften foran Vild med dans. Hvis ikke man er det, kan man ende med at blive rigtigt ked af det.”

Hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden … 

“ville jeg genbesøge mine 20’ere og måske slå hovedet lidt mere fra. Nyde, at livet var mere ubekymret. Rejse lidt mere. Måske tage på højskole? Sådan et år, hvor man laver ler og spiller trommer, er vigtigt i ungdomslivet.

Jeg ville skrue ned for tankerne om, hvad jeg ville være, og hvem jeg skulle giftes med. Det fyldte for meget for tidligt for mig.”

Min alder gør mig … 

“i tvivl om, hvorvidt det klæder mig at blive ældre? Jeg synes faktisk, at jeg er begyndt at se lidt gammel ud. Da jeg fyldte 40, var jeg et godt sted og følte egentlig, at det klædte mig at blive ældre, men dengang havde jeg også lige tabt mig 12 kilo til en rolle. Siden har jeg fået et barn mere, og jeg spiser lidt mere og løber lidt mindre. Lynhurtigt går det den forkerte vej. Mit tøj sidder løst, fordi jeg går og venter på den periode, hvor jeg lige får optimeret mig selv.”

LÆS OGSÅ: Så kort tid behøver du at træne for at rykke din form

Min bror og jeg … 

“har fundet en stemme sammen. Jeg har altid brugt mange kræfter på at skrive, og jeg har haft et ungdomsliv, hvor jeg næsten glemte at være ung. Min lillebror derimod har rejst og skøjtet rundt og prøvet lidt forskelligt.

Da jeg skulle skrive En frygtelig kvinde, lod jeg ham læse nogle dagbøger, som filmen er løst baseret på, og han sagde, at for at det ikke skulle blive for privat føleri fra mig, ville han være med.

Han har et godt øre for mennesker og dialog. Senere blev han også medforfatter på filmen Speak No Evil. Der er en styrke i at kende hinanden så godt og have levet så forskellige liv.”

Mit kærlighedssprog er … 

“nok lidt indirekte. Jeg taler gennem handlinger. Jeg kan godt købe blomster og komme med ideer til ting, vi kan lave sammen. Min kæreste er bedre til at sige direkte, hvordan hun har det. Det skal hives mere frem i mig. Men hun trækker mig ind i et mere ærligt rum. Jeg har altid været ret konfliktsky, det er min kæreste bestemt ikke, og det lader jeg mig inspirere af.”

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilket af de 5 kærlighedssprog taler du?

Det var en øjenåbner for mig …

“at give slip på tanken om andres mening. Jeg har higet efter succes – efter at blive etableret og skabe mig et navn. Med Speak No Evil blev det så pludselig vildt, og der lærte jeg, at det udmatter at være i fokus.

Jeg fandt ud af, at jeg skulle være mindre optaget af, hvad andre synes. Mit humør gik op og ned, afhængigt af andres mening, og det er en dårlig ting. I stedet gælder det om at komme videre, være nysgerrig på næste projekt og være sammen med min familie. Jeg har fået mange gode oplevelser med den film, men så fedt var det altså heller ikke. Du bliver ikke lykkelig af det.” 

Hvem og hvordan er din rolle i Meter i sekundet?

“Jeg har en rolle som højskolelærer. En konfliktsky, lidt frelst type, der lever i en boble mellem de unge på højskolen i Vestjylland. Jeg kender ham godt som type. Han bakker sin kone op, lige meget hvad hun gør!”

Hvad er din erfaring med vestjyder?

“Jeg er københavner og har boet i byen hele mit liv. Fordommen er jo, at vestjyder er mere ordknappe og lidt tørre og private, men når jeg er på optagelser, oplever jeg en større venlighed og imødekommenhed end i København. De putter faktisk ikke så meget med tingene.”

Hvad er dit næste projekt?

“Jeg er i gang med at skrive på to-tre ideer sammen med min bror, og det føles lidt som at bestige et bjerg. Og så har jeg roller indimellem. Blandt andet i en serie på TV2, der får premiere til foråret, og anden sæson af Carmen Curlers.”