Anders W. Berthelsen: “For satan, hvor har jeg lært meget af min kone”

Hvorfor skulle netop Lykkelige omstændigheder være din filminstruktørdebut? 

“Jeg har nok en svaghed for feelgood. Hele den genre og muligheden for at have det tragiske og komiske med, alle de her situationer og øjeblikke vi kan leve os ind i,” siger Anders W. Berthelsen. 

Hvordan var det at instruere tidligere kollegaer og venner? 

“Da først jeg stod der, føltes det egentlig ret naturligt. Jeg var godt forberedt og bevidst om at sørge for, at ingen var usikre på, hvor vi skulle hen,” siger Anders W. Berthelsen. 

Hvis ikke jeg lavede dette interview lige nu ... 

“Ville jeg være ved at hente min datter ved toget. Og bagefter på vej hjem og få en eftermiddagssnack.

Når jeg har pauser mellem film, er det noget af det skønneste at gøre. Så længe hun gider. Hun er 14 år nu, så det er på lånt tid, det er jeg klar over,” siger Anders W. Berthelsen. 

At springe ud som instruktør ... 

“Krævede mod. Jeg har drømt om det længe, men følte, at jeg skulle være parat. Det er ikke noget, man bare gør. Man er kaptajnen på skuden, skal guide alle sikkert i havn og træffe alle beslutninger.

Jeg var medinstruktør på Ser du månen, Daniel, og det var en fornuftig beslutning, at jeg ikke stod med den film alene, for det er en voldsom historie, der bygger på virkelige hændelser og personer, så det var fint, at jeg var i en slags masterclass hos Niels Arden Oplev der.

Nu har jeg i stedet instrueret en romantisk feelgood, for jeg har en stor kærlighed til den type film, og da så Kim Fupz (Aakeson, red.) lå inde med et manus, var jeg ret hurtigt begejstret,” siger Anders W. Berthelsen. 

Min drivkraft er ... 

“Nysgerrighed. Jeg er altid nysgerrig efter at finde ud af, om de visioner, jeg har for en film, kan virke. Jeg elsker at fortælle historier – og som instruktør er det på en anden måde end som skuespiller. 

Jeg har skullet finde en tone og en stemning i filmen. Været med i hele det nørkle-arbejde, som foregår efter optagelserne med lyd og klip, som er så spændende. Normalt er jeg ude af filmarbejdet, når optagelserne er slut. Og jeg har da prøvet at sidde som skuespiller til en filmpremiere og være lidt overrasket over en drejning i det, der blev den endelige film. Heldigvis flest gange i positiv retning,” siger Anders W. Berthelsen. 

Min kone har lært mig ...

“Jamen, hvor skal jeg begynde? For satan, jeg har lært meget af hende.

Hun er dygtig til alt inden for musik og nuancer i musik. Hun er god til mennesker og har en helt umiddelbar glæde og sødme. Hele hendes måde at engagere sig i ting på. Lige fra politik til kunst og kultur. Hun har hele paletten og er en fantastisk sparringspartner. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende.”

Hemmeligheden bag et langt forhold er ... 

“At snakke rigtigt meget sammen. Vi vender alle ting. Snakker alt igennem. Tager aldrig noget for givet. Er dybt involveret i hinandens arbejde og liv. 

Jeg tror, det er det vigtigste.”

Sidst, jeg rystede på hånden, var ... 

“Sikkert til en filmpremiere. Jeg bliver altid usikker i store forsamlinger, hvor der er stor ståhej. Det gælder ikke i forhold til mit arbejde, det er mere de ting, der følger med. Jeg er alt for genert til at sidde på live-tv og snakke om mig selv.

Så den slags sker aldrig med sikker hånd. Og det er faktisk ikke blevet bedre med alderen,” siger Anders W. Berthelsen. 

At fylde 50 år var ... 

“Lidt et skæringspunkt. Jeg har aldrig tænkt over min alder, da jeg fyldte 30 år og 40 år, men jeg stoppede op ved 50. Som om jeg lige kunne høre et ur tikke?

Og så har jeg så lagt det væk igen. Jeg prøver bare at holde mig nysgerrig og åben. Og jeg føler mig ikke gammel overhovedet,” siger Anders W. Berthelsen. 

Sidst, jeg drog et lettelsens suk, var ... 

“Da jeg landede efter en flyvetur til Prag. Jeg er ikke fan af at flyve. Jeg befinder mig bedst på korte ture uden for meget turbulens, så det er altid en lettelse for mig, når vi lander.

Men jeg var også lettet, da filmen om Bamse sad i kassen, for det var en hård omgang med fire timer i sminken først, så optagelser i 8-10 timer, herefter afsminkning, og så hele det pres, der ligger i at skulle portrættere et kendt menneske, som mange har et forhold til,” siger Anders W. Berthelsen. 

Det har været en øjenåbner for mig ... 

“At følge min datters udvikling. Hver eneste dag, siden hun blev født, har været en øjenåbner, for ingenting bliver nogensinde, som man tror. Der sker hele tiden noget.

Det er så sejt, at hun pludselig har en mening om alt muligt. Så tror jeg, at vi er på vej et sted hen, men det er vi slet ikke. Det er sindssygt interessant at følge med i. Lige nu føles det, som om hun bliver noget kreativt, men hvem ved – det kan ændre sig i morgen.”