Anders Samuelsen: “Jeg falder for kvinder, som får mig til at glemme tid og sted”

Hvad går du og glæder dig til?

“Jeg glæder mig til en ny dag i morgen. Jeg glæder mig til at hygge mig under et tæppe hjemme i stuen. Det er summen af små og store ting, jeg glæder mig over i livet.”

Hvilken afdød politisk personlighed ville du gerne have mødt?

“Churchill. Han var et stort menneske på mange planer. Hans livsførelse var ekstrem, men alligevel formåede han at spille en afgørende rolle i at afslutte Anden Verdenskrig. Det ville jeg snakke med ham om.”

Hvem var du fan af som barn?

“Fodboldspilleren Allan Simonsen, der blev kåret til den bedste spiller i Europa, da jeg var omkring 10 år. Dengang spillede han i Borussia Dortmund og skiftede efterfølgende til FC Barcelona. Han var stjernen på landsholdet, men virkede samtidig yderst sympatisk.”

Hvis ikke jeg lavede dette interview...

“så sad jeg i et fly og læste en bog. I de seneste par måneder har jeg læst en til tre bøger om ugen inden for alle mulige emner. Lige fra tennisspilleren Andre Agassis selvbiografi over romaner til den svenske statistiker Hans Roslings bog Factfulness, hvor han med statistik spidder den gængse negative opfattelse af, hvordan det går i verden. 

Det er i øvrigt en bog, Bill Gates vil forære alle, der gennemfører en universitetsuddannelse i USA. Inspireret af det har jeg har foreslået at gøre det samme til dem, der tager en ungdomsuddannelse i Danmark.”

Jeg skal også snart i gang med...

“at forberede næste møde. Jeg elsker at være udenrigsminister og partileder samtidig, men hold da op, der er mange møder. Og dermed rigtigt meget forberedelse. Jeg nyder det hele, og det er ikke som sådan kommet bag på mig, men det er bare massivt. Og samtidig helt fantastisk.”  

Privat er jeg...

“jævnt kedelig. Egentlig nok mest fordi jeg forsøger at koble meget af, når jeg endelig kan holde fri og bare være sammen med mine nærmeste. 

Jeg er meget på i det daglige og nyder det faktisk, men derfor får jeg nok også lidt mere ro på, når jeg kan være helt privat.”

Mine sønner ville sige, at jeg burde være minister for...

“flere skiferier. Det er et frirum for os som familie, at vi den ene gang om året kan tage på skiferie. For det er en tradition, som vi har, og som jeg bare skal overholde.”

At være 50 år er...

“helt suverænt. Jeg hviler mere i mig selv og er generelt et rigtigt godt sted i livet, hvor erfaringen og selvironien er stor, fysikken stadig fin, og nysgerrigheden endnu til stede. Mine børn er blevet voksne og er i gang med at udleve deres drømme og liv. Det giver mig tryghed og vished og ro.”

Nu er det lettere...

“at tage lettere på det, der tidligere var tungt. Det kommer nok også med alderen. Og selv når noget går mig på i dag, så er jeg skruet sådan sammen, at jeg grundlæggende tror på, at alting ordner sig. Når livet er hårdt og svært og ikke særligt sjovt, så har jeg en tryg vished om, at vi nok skal komme igennem det.”

Det er stadig svært for mig...

 “at forstå, hvorfor man lytter til alle de kloge-Åger, der gør sig forestillinger om, hvordan jeg eller mine kollegaer tænker, og forsøger at oversætte det, vi siger, for at få det til at passe ind i en eller anden spinmanual. 

Jeg siger det, jeg mener, og jeg arbejder stenhårdt på at gennemføre så meget som muligt. Det behøver ikke yderligere oversættelse. Og det er der heller ikke noget spin i.”

Når jeg bliver gammel, så håber jeg...

“at jeg kan sidde og holde i hånd med mit livs kærlighed. Det kan lyde pladder romantisk. Men jeg kan ikke ønske mig meget mere end at sidde omgivet af familien med mit livs kærlighed og høre glad musik, som vi synger med på. Eller at planlægge nye fælles oplevelser.” 

Jeg bliver rørt, når...

“jeg tænker på alle dem, der har hjulpet mig videre og undervejs har haft overskud til at tilgive mig mine fejl. Guderne skal vide, at jeg har begået fejl og også været i virkeligt strid modvind for dem. Og når jeg så opdager, at mine venner og min familie stadig er der, så bliver jeg rørt.”

Jeg griner, når... 

“jeg husker på, at ikke alt skal tages så alvorligt. Der er alt for mange småting, der kan få mediedanmark til at gå amok. Jeg har tit lyst til at sige ‘slap nu af’ med et smil. Der må være vigtigere ting, vi kan diskutere.”

Jeg griner ad mig selv, når... 

“jeg fejler. Selvironi er en af mine stærke sider, og det er jeg glad for.”

De vigtigste kvinder omkring mig... 

“er dem, jeg bliver inspireret af og hvor jeg ønsker, at samtalen kunne fortsætte i det uendelige.  En kvinde, som altid har været og altid vil være i mit liv, og som samtidig er en af mine vigtigste sparringspartnere, er min storesøster Mette (Bock, red.), som i dag er kulturminister. Hun har været en klippe for mig, siden jeg blev født.”

Jeg føler mig maskulin, når... 

“en kvinde ser på mig med et blik fyldt med kærlighed og tilgivelse.”

Mine mest feminine træk er... 

“et skarpt hoved og overbærenhed.”

Jeg falder for kvinder... 

“som får mig til at glemme tid og sted. En kvinde, som giver mig fornemmelsen af, at hende her er der krummer i. For hende må jeg lære bedre at kende, og hun kan sikkert lære mig noget.”

Kvinder har lært mig... 

“mere, end de selv er klar over. Og det er positivt ment. Kvinderne i mit liv har lært mig meget om livet, kærlighed, tilgivelse og om tusindvis af andre ting.”

Jeg har endnu ikke knækket koden til... 

“hvordan jeg får en sixpack. Og hvordan jeg lægger telefonen fra mig en hel weekend. Det første ved jeg ikke, om kommer til at ske. Det andet skal jeg lære.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 11.