Al Agami: Hvis jeg kunne ændre én ting i verden ...

Hvis jeg ikke lavede dette interview, ville jeg ... 

“Bare nyde dagen og måske øve lidt freestyle. Så sætter jeg et beat på og rapper derudad, så længe jeg kan. Det kan handle om alt muligt og tage alle veje. Det er jo underbevidstheden, der arbejder, det er improens væsen. Men som regel er man bange for at gøre sig selv til grin eller komme til at bande, og det kan bremse for flowet og kreativiteten. Så det udsætter jeg mig for, når jeg øver, så jeg ikke får de benspænd, når jeg står over for publikum."

Jeg er aldrig holdt op med ... 

“At rappe. Siden jeg var 13 år, har jeg sat tanker på form som rim, og det gør jeg stadig. Det kører i hovedet hele tiden. Jeg er sjældent tom for ord – i hvert fald
ikke inde i hovedet.”

Når jeg er alene, tænker jeg over ... 

“Hvad som helst. Men lige nu forsøger jeg at sætte mig ind i AI, fordi jeg skal genindskrives på universitetet på informationsvidenskab. Der er jo meget snak om ChatGpt. De fleste eksperter har en sund bekymring, og den deler jeg. Men der er også mange interessante muligheder. For eksempel vil AI gøre det nemmere for mig at finde de mennesker, der er interesserede i min musik, hvis jeg skal distribuere den uden et pladeselskab."

Min alder betyder ... 

“At der er kommet en anden eftertænksomhed, men også en vished om, at der er flere måder at gøre tingene på, og at der aldrig bare er én vej. Og så kan jeg selvfølgelig også godt mærke, at jeg ikke har uanede mængder af energi. Jeg har en fireårig søn – og en på 24 – og reservetanken er ikke helt den samme, som den var dengang.”

Det vigtigste, mine forældre har lært mig, er ... 

“Disciplin og det at blive ved med at være nysgerrig. Jeg har fire søskende, og vi er altid blevet inddraget og har haft følelsen af, at de vi havde at sige, var vigtigt uanset vores alder. Vi har altid diskuteret meget, og alle havde en mening, men det vigtige var ikke at blive enige, men at kunne tale sammen og prøve at forstå hinandens synspunkter."

Hvis jeg kunne ændre én ting i verden ...

“Ville jeg ændre flygtningepolitiken og arbejde på, at alle skal have nogle
rettigheder og et sted, de hører til. Herhjemme kunne man starte med at sørge for, at man får et statsborgerskab, så man ikke kan bo seks, otte eller 10 år i et flygtningecenter.

Jeg kom selv til Danmark som statsløs flygtning, så jeg kender det på egen krop. Usikkerheden om, hvad fremtiden vil bringe, gør det sværere at koncentere sig, at gå i skole, at danne relationer, at sove. Fremtiden kan ikke være lys, når man er fanget i en usikker nutid.

I dag sidder den usikkerhed stadig i mig, men jeg har været heldig at få nogle redskaber til at håndtere den, og så har jeg haft musikken. Den har været terapeutisk. Rappen har helt bogstaveligt givet mig en stemme. Tidligere brugte jeg den mest på det, der havde med mig selv at gøre, men nu vil jeg gerne bruge den til at gøre en lille forskel for andre. Blandt andet spiller jeg med Nødhjælpsorkesteret på forskellige asylcentre og forsøger at give dem noget glæde og håb. Hvis man har noget ekstra power, skal man dele den."

Jeg tror på ... 

“The human spirit. Den ånd og ukuelighed, menneskeheden har, skal nok gøre, at vi kan løse de mange udfordringer, vi står over for. Hvis vi kigger på det globalt, så er faktum, at lige meget hvor forfærdeligt det ser ud med krig og klimakrise, så bliver det rent faktisk bedre for flere og flere.”

Det vigtigste, jeg lærer mine drenge, er ... 

“Ikke at give op. At blive ved med at prøve – og at lege, for lærdommen ligger
også i legen, og børn er nysgerrige af natur. Nu er min store søn voksen, og det er der da lidt vemod forbundet med. Han er jo ikke afhængig af os, medmindre det er, fordi han skal have lidt på MobilePay. Men jeg synes, hans mor og jeg har klaret det okay. Han er en intelligent ung mand, der står fast på det, han tror på, og ikke er bange for at tage nye ideer til sig. Man kan nå langt ved at være et godt menneske.”

Det musiknummer, jeg aldrig bliver træt af ... 

“Er Microphone Fiend med Rakim. Det er en klassiker og et af de rapnumre, som virkelig ramte mig. Det handler om at være afhængig af mikrofonen, og det er et nummer, jeg altid optræder live med. Og nå ja, selvfølgelig alt med James Brown. Og jeg mener virkelig ALT med James Brown!”

Den rolle, der har lært mig mest ... 

“Er ikke en bestemt rolle, men alle mine teaterroller har vist mig, hvor vigtigt det er at være en holdspiller. Du har en masse blinde vinkler, og dem kan de andre hjælpe dig med at få øjnene op for. Så du lærer virkelig, at der ikke kun er én måde at skære den kartoffel i strimler på. Og ligegyldigt hvor vigtig du tror, du er, er du afhængig af andre for at kunne fortælle historien.”