Ulla Uldahl (49) er gift og mor til Anne Sofie på 24 og Rasmus på 21 år. Hun er ergoterapeut og underviser i qi gong og mindfulness i bevægelse.
Ulla Uldahl var glad for sit arbejde. Rigtigt glad. Hun havde været der i 18 år, trivedes med at arbejde med sundhedsfremme inden for ældreområdet og havde et skønt netværk af kollegaer, der virkelig betød noget.
Men det psykiske arbejdsmiljø var blevet rigtigt dårligt, og Ulla og hendes kollegaer havde prøvet alt fra nye kommunikationsstrategier til inddragelse af en arbejdsmiljøkonsulent, men flere havde allerede forladt arbejdspladsen.
Alligevel var det et stort skridt, hun tog, da hun sidste år sagde op efter at have været sygemeldt en måned. Og uden at vide, hvad der nu skulle ske. Men til sidst kunne hun ikke gøre andet end at flytte sig.
Samtidig var Ullas mor alvorligt syg af kræft, og Ulla prøvede at forberede sig på at skulle miste hende.
Ville ikke være et offer
“Det var nogle virkeligt store og livsomvæltende ting, der skete i mit liv på det tidspunkt, og jeg var meget bevidst om, at jeg ikke ville være et offer. Jeg ville se min nye situation som en mulighed og ikke være nervøs for, hvad der nu skulle ske, men bevare troen på, at alt nok skulle blive godt, og at jeg kunne klare de udfordringer, jeg mødte.
Jeg er enormt glad for, at jeg kunne give slip. Det tager jeg ikke som nogen selvfølge, men jeg passede på mig selv, og jeg stoppede i tide,” forklarer Ulla.
Qi gong hjalp
Længe før Ulla sagde op, havde hun tilmeldt sig et instruktørkursus i qi gong, som er en slags mindfulness i bevægelse. Et kursus, som til hendes overraskelse gav hende et nyt perspektiv på det, hun havde oplevet på arbejdet og i forhold til sin mor.
Egentlig var tanken, at hun ville videreuddanne sig og styrke sig fagligt som ergoterapeut og i arbejdet med de ældre. Men qi gong viste sig at være en stor støtte for Ulla i alt det svære, hun stod i.
“På det tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til ikke at have en mor. Jeg ønskede jo bare, at hun blev rask. Men jeg kunne ikke kontrollere hendes sygdom. Jeg kunne ikke gøre hende rask, og jeg vidste ikke, hvor længe hun ville være her. Her hjalp qi gongen mig. Jeg fandt modet til at give slip og bare være sammen med hende.”
Qi gong bygger på den kinesiske filosofi taoisme og ideen om, at vi mennesker sammen med alt andet levende er en integreret del af universet, og at der gælder de samme love for os som for naturen. Det er naturligt, at vi skal give slip på noget, og det er naturligt, at nyt spirer frem.
Gå med god energi
For Ulla handler det om at skærpe sin opmærksomhed på det, der sker lige nu og her. At gå med den gode energi og være der, hvor der er rart at være. Og give sig selv lov til det.
“Det fleste af os starter ellers typisk med at have en plan. Men jeg har lært, at jeg ikke kan planlægge mig ud af alt og ikke kan tænke mig frem til, hvad den klogeste fremtidsplan er.
Hvis jeg som udgangspunkt har opmærksomhed på mine omgivelser, så er jeg i verden på en mere blød og eftergivende måde. Det kan virke enfoldigt og dovent, men det handler også om at have en ydmyghed.
I vores samfund handler det om at have kontrol over alting. Hvis S-toget er forsinket, falder det hele til jorden, for det var ikke med i planen. Mange af os får travlt med at finde løsninger, og hvis nogen er kede af det, prøver vi at få det til at gå væk, for vi vil for alt i verden undgå sorg og smerte. Jeg vil gerne undgå uforudsete forandringer, men det kan jeg ikke.”
Planer for far
Ulla elsker ellers selv at finde løsninger. Hun har lagt mange aktivitetsplaner for sin far, efter at moren er gået bort. Men hun prøver at styre sig. Og ser, at hendes far folder sig ud på en ret fantastisk måde.
“Han har brug for, at vi er der, men han har også brug for sin egen tid i det. Og han skal nok klare sig. Nogle gange handler det om at være i det, der er, for der er meget, vi ikke kan forcere, planlægge os ud af eller tænke os frem til.”
Vær åben over for det, der viser sig
Da Ulla var i begyndelsen af 20’erne, begyndte hun på tre forskellige uddannelser, mens hun tænkte: “Jeg er 21 år, og jeg ved ikke, hvad jeg vil være. Toget er kørt!”.
I dag gør hun meget ud af at sige til sine børn, at de skal prøve ikke at have for mange planer og i stedet være åbne over for det, der viser sig. Det kunne jo være, at caféjobbet eller de mennesker, de møder, åbner for noget andet.
Også som helt nyuddannet havde hun en periode som arbejdsløs. Det husker hun som forfærdeligt. Hun hvilede mere i sin arbejdsløshed denne gang og har ikke ladet sig stresse, og derfor har det været nemmere at være nysgerrig og åben.
“Da jeg sagde op, vidste jeg ikke, at jeg ville få en fratrædelsesordning. Jeg vidste ikke, hvilke nye mennesker jeg ville møde på min vej. Men jeg er blevet en del af nye fællesskaber, som jeg ikke havde kunnet tænke mig til.
Nu underviser jeg i qi gong og mindfulness i bevægelse i det hyggeligste, lille yogalokale på Østerbro i København, og så har jeg lige fået job som ergoterapeut inden for socialpsykiatrien. Et helt nyt fagområde for mig. Det havde jeg ikke kunnet planlægge på forhånd, og det er jeg enormt glad for.
Jeg fik prøvet tilværelsen som selvstændig af, og det var tydeligt, at det ikke er mig. Jeg kan godt lide at have kollegaer, men på en god arbejdsplads, og den havde jeg ikke fundet, hvis ikke jeg havde givet slip.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 11. april 2019.
