Charlotte er tatoveret på hele kroppen: “Tatoveringerne er pynt. For min skyld – ikke for andres”

Hvorfor ser du ud, som du gør?

“Jeg er et menneske, der larmer. Min mund er stor, mine briller er markante, og mine smykker fylder. Min stemme er dyb, og jeg har en mening og en holdning, som jeg udtrykker med den, selv om jeg ikke bryder mig specielt meget om at være midtpunkt, medmindre det er fagligt. Og så er der jo alle mine tatoveringer. 

Tatoveringer er min måde at udtrykke mig på. Lige fra det allerførste gotiske B, jeg fik som 18-årig, til min søns børnetegninger og kirsebærrene på min ryg. Jeg tænker på det som pynt, men det er min pynt, for min skyld og ingen andres. Det er den samme mand, som har tatoveret mig igennem alle årene. Jeg har en masse ideer, Frank virkeliggør dem – og er heldigvis langt mere kunstnerisk og realistisk end mig i forhold til, hvad der er muligt og tager sig bedst ud på mig. 

Vi lyder som et gammelt ægtepar, når vi har sessions, og han er for mig den eneste og allerbedste tatovør.”

Hvis du skal beskrive din stil, så er den?

“Jeg har en stor stjerne i nakken, en masse lyserøde hjerter, sløjfer på mine lår og en babuschka og et mexicansk sugarscull på mine arme. Alle motiver har stået på min lille liste i mindst to år, før jeg får dem lavet, for jeg vil være helt sikker først.

Cupcakes og mumitroldene blev ikke til noget. Fælles for mine tatoveringer er, at det er glade og ret feminine tatoveringer. Der er ingen bad ass-tattoos. Og så kan jeg godt lide farver. Men mit klædeskab indeholder stort set kun gråt og sort. Ser jeg noget i en butik, jeg kan lide, som ikke er mørkt, spørger jeg, om de har samme model bare sortere? Jeg er bevidst om at understrege det feminine for ikke at blive for butch. Mine negle er altid lakerede, håret sat, og jeg har smykker på. Det er nok et levn fra min tid som frisør, og så går jeg altid i nederdel eller kjoler. Det er bare mest praktisk, når man er en lille bitte smule tyk om maven og har stor mås og store lår.

Jeg har det fint med det og er meget accepterende over for min krop.”

Er du blevet modigere med alderen?

“Da jeg tog beslutningen om at blive tatoveret på fingrene, vidste jeg, at så var der ingen vej tilbage. Så er det synligt hele tiden. Så er det alvor – at jeg har valgt at være temmelig tatoveret. Det var lidt grænseoverskridende, men det gav også mening. Mit mod matcher.

Mit næste projekt er halsen, som jeg har besluttet at få helt dækket. Og så skal jeg have flamingoer med præstekraver på forsiden af begge mine skinneben. Enten optegnet i sort streg. Eller pink. Det er ikke besluttet endnu.”

Er der noget, du er blevet for gammel til?

“Som yngre havde jeg også masser af piercinger over det hele, men på et tidspunkt følte jeg, at jeg måtte tage valget mellem dem og flere tatoveringer. Jeg har heller ikke lyst til at blive tatoveret i ansigtet. Det kan ikke gøres om, og selv om jeg aldrig gør noget for at dække mine tatoveringer, så er det jo ikke engang en mulighed i ansigtet. Desværre er jeg også blevet meget mere følsom over for selve det at blive tatoveret. Det er både fysisk og mentalt ret intenst og dermed voldsomt for mig, og det sætter sine begrænsninger.”

Hvilken kompliment har fået dig til at smile allerbredest?

“Heldigvis får jeg en del, men dem, der betyder mest, går ikke direkte på mine tatoveringer, men på, at folk ikke forstår, at jeg er 44 år. Det er vel udtryk for, at jeg virker ungdommelig. Jeg tror, det er tatoveringerne, der forynger, fordi der nok ikke er så mange på min alder, der har så mange.”

Hvornår er din stil ikke så selvfølgelig?

“Som pædagog tænker jeg da over, at folk, der ikke kender mig, kan synes, at det er lidt grænseoverskridende at aflevere deres lille otte måneder gamle pus til mig. Af samme grund har jeg heller aldrig nedringet eller stramt tøj på på arbejde. Jeg kan se, at de flestes fordomme forsvinder, når de hører mig tale og ser mit glimt i øjet. Jeg er et lunt menneske.”

Hvem bliver du selv inspireret af?

“Designer Vivienne Westwood. Hun er så avantgarde på den møgfede måde, og kunne jeg gå i kjoler med ekstra puf på numsen og ærmerne, så gad jeg godt. Burlesque-dronningen Dita Von Teese er for mig også indbegrebet af skønhed. Ingen af de to er tatoverede, men typemæssigt kunne de godt være. Kat Von D fra tv-serien LA Ink er pisselækker og fuldstændigt plastret til, og så er hun dragende som menneske.

Amy Winehouse var superattraktiv på en skæv og skør måde. Hendes tatoveringer var så dårlige, men hun havde bare noget andet, som skinnede igennem alle fejlene.”