Spørgsmål til sexologen: Et moralsk dilemma om utroskab

“Jeg er så utroligt fristet”

Kære Sara

Jeg ved ikke, om jeg har et spørgsmål som sådan. Jeg vil nok bare gerne høre et nyt perspektiv på min situation, for jeg er i syv sind.

Jeg er lykkeligt gift, men har nu fået et godt øje til en kollega. Han bor i den anden ende af landet, og vi ser kun hinanden to gange årligt.

Han er fraskilt og også tiltrukket af mig, men vi har holdt os til at flirte indtil nu. Men om et par uger er der konference igen, og jeg er så utroligt fristet til at være sammen med min kollega der.

Min mand og jeg har et stabilt og godt forhold, med det jeg tror er et ret almindeligt sexliv. Jeg har aldrig være min mand utro, det har ikke været aktuelt før, men nu brænder det simpelthen i mig.

Min mand og jeg har engang for lang tid siden talt om, at det er sørgeligt, når et enkelt sidespring koster et ægteskab, og at ingen er fejlfri. Vi talte dengang om, at hvis den ene kom til at være utro, så måtte man selv bære sin fadæse og ikke belemre den anden med det.

Sara svarer

Kære Nanna

Tak for dit brev, som netop beskriver det, du også selv kalder det: Et moralsk dilemma i et monogamt forhold.

Jeg forstår til fulde din dragning mod den nye mand. Men jeg synes ikke rigtigt, du kan bruge den gamle snak i dit ægteskab til at retfærdiggøre at gå i seng med ham.

Jeg har talt med flere par i mit samtalerum, som har haft en snak lignende den, du og din mand havde for længe siden: ‘Hvis det ikke kan være anderledes, så må det ikke komme imellem os’. 

At handle på baggrund af sådan en samtale er tit problematisk, fordi parterne ofte har forskellig idé om, hvad den egentlig dækker over.

Den ene part husker tit med tiden samtalens essens som, at ‘hvis man er sammen med andre, så skal man holde det hemmeligt’. Eller ligefrem at det er tolerabelt at være sammen med andre, så længe man er diskret.

Den anden part oplever typisk samtalen som en aftale om at forblive monogam, og at det med sidespringet og at holde kæft med det udelukkende blev nævnt som en hypotetisk mulighed. Og kun blev italesat for, at alt ikke skulle ramle, hvis den ene, Gud forbyde det, faldt i.

Kan du mon genkende dette fra din egen situation?

Desuden er der væsentlig forskel på at drikke sig fuld til en julefrokost og falde i og at have sex med en anden efter lang tids overvejelse. Det er vel ikke at ‘komme til’ at dumme sig, hvis man har tænkt over det i månedsvis og gør det med fuldt overlæg? 

Du spørger, om det vil skade din mand, at du giver los, hvis han aldrig finder ud af det. Formentlig ikke – men du kan ikke vide med sikkerhed, at han aldrig finder ud af det. Måske opdager eller fornemmer han det, måske ender du alligevel med at sige det, fordi du har sort samvittighed.

Kan du bære at holde på den hemmelighed? Har du en konstitution, der gør det muligt at have den oplevelse og lade den ligge på en parallel plads i dit liv, der på ingen måde berører dit ægteskab?

Oplevelser, der bevæger os, har en tendens til også at bevæge dem, vi omgiver os med. Og det lyder, som om der ville komme ret kraftig bevægelse ud af et seksuelt møde med din kollega.

Det kan så være, at du allerede er i bevægelse, og at gøre drøm til virkelighed ville punktere den opsparede energi, så at sige. Men man kan ikke vide det. Ligesom man ikke kan vide, hvor det bærer hen, hvis I går i seng sammen.

Det føles måske, som om én gang sex med ham er nok lige nu, hvor du står og aldrig har prøvet det. Men den overbevisning kan forandre sig. Måske bliver det starten på en længere affære, måske bliver din lyst til forelskelse. Man kan ikke vaccinere mod det, og der gives ingen garantier. Man kan kun træffe nogle valg og derpå tage konsekvenserne.

Jeg har følgende forslag: Spørg din mand, om han husker den samtale, og bed ham uddybe, hvordan han forstår indholdet. Tal med din mand om det, der rører sig i dig.

Fortæl ham, at du på ingen måde vil satse jeres forhold, men at der er dukket den her uventede tiltrækning op. Indrøm, at du var på nippet til at gå bag om ryggen på ham, men nu vælger at være ærlig i stedet.