70-årige Annette: “Speltmødre fandtes ikke, da jeg var 40 år”

Hvordan føles 70?

Jeg er selvstændig og har haft min egen strikkebutik i 35 år nu. Faktisk arbejder jeg mere i dag end tidligere, hvor jeg havde hjælp og holdt en ugentlig fridag. Min mand er jævnaldrende og pensionist på fjerde år, men jeg synes, det er hyggeligt at være her. Der er en anden frihed i det end tidligere, fordi jeg ved, at jeg bare kan lukke butikken, når jeg ikke gider mere. 

Egentlig havde jeg forestillet mig, at jeg ikke skulle arbejde mere, da jeg fik det første barnebarn for otte år siden, for så fik de sikkert brug for mig, men det var først, da nummer tre kom for halvandet år siden, at de ringede og spurgte, om mit tilbud om at træde til stod ved magt. Min søn og hans familie bor tæt på, vi fylder meget i hinandens liv og ses i hvert fald hver anden weekend, og så henter jeg de to yngste i børnehave og vuggestue en gang imellem".  

Og 40?

“Min søn var 19 år og flyttet hjemmefra, og min mand rejste meget med sit arbejde, så jeg havde meget tid for mig selv. Jeg er tidligere laborant, men syntes, det blev lidt kedeligt, og så foreslog min mand, at jeg jo kunne prøve noget andet. Jeg sagde: ‘Men jeg kan ikke andet end at strikke!’. ‘Så åbn en garnforretning’. Og så gjorde jeg det. Som 35-årig uden rigtigt at tænke mig om. 

Efter nogle gode år begyndte det at gå ned med interessen for strik. I løbet af det forår, hvor jeg fyldte 40, blev det helt yt. Jeg overvejede at lukke, men min eneste plan B var at gå tilbage til mit gamle job, og jeg havde det stadig alt for sjovt med butikken, så i stedet nytænkte jeg og fokuserede på gode designere som Marianne Isager og Hanne Falkenberg og begyndte at udvikle designs selv. Jeg kan godt blive lidt forskrækket, når jeg ser mig selv i spejlet. Jeg gør jo de samme ting, som da jeg var 40 år. Nogle af tingene måske bare en lille smule langsommere.” 

Synes du, livet er anderledes for 40-årige i dag?

“Min svigerdatter fylder 40 i september og er et helt andet sted, end jeg var, da jeg var 40, fordi hun skal have et familieliv med tre små børn og et arbejdsliv til at hænge sammen. På den anden side er mændene også mere på nu, end da jeg var yngre. Hun har en mand, der også henter børn og laver mad. Alligevel må det være hårdt at få et hjem og kvindeliv til at fungere i dag, når jeg fornemmer, hvor meget der forventes af en 40-årig. 

Speltmødre eksisterede ikke, da jeg var 40 år. Dengang lavede vi marmelade uden at gå særligt meget op i det eller fortælle alle om det. Unge mennesker håndvasker heller ikke i dag. Det har de ikke tid til. Det var noget, vi andre gjorde, når ungerne alligevel var i bad. Men vi havde så heller ikke så mange aktiviteter uden for hjemmet. Der var ingen fitnesscentre, og vi løb ikke. 

Det forventes også, at man deltager i mange flere kurser og events på arbejdspladsen i dag. Jeg afholder mig fra at give uopfordrede råd til de unge, men jeg kan godt finde på at sige: ‘Tag det nu med ro, det skal nok gå. Prioritér’. Når de unge har brug for mig, så prioriterer jeg det højt. Det er vigtigere, at de har deres job, end at jeg har mit. Men jeg blander mig ikke i, hvordan de lever deres liv.”

Hvad drømmer du om?

“Det sociale får jeg dækket i butikken. Og en weekendtur med min mand gør det samme som 14 dages ferie. Det, der kan bekymre mig en lille smule ved at være ældre, er, hvis jeg ikke forbliver mobil. Jeg har lige købt nye vandrestøvler og gået dem til, så de er klar til sommerens vandretur på Hærvejen og måske senere i England, som vi har gjort det i mange år. Jeg er et meget raskt menneske, men var ret syg for tre år siden. De to første dage gik jeg på arbejde, men den tredje måtte jeg ringe og bede min mand hente mig. Det viste sig, at jeg havde lungebetændelse. Da lægen tastede mit personnummer ind, sagde han, at skærmen var helt blank. Jeg har haft under 10 sygedage de seneste 35 år. Jeg tror, det holder mig sund og rask, at jeg er så glad for det, jeg laver.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 67.