Lærke Winther
© Ditte Capion

Skuespiller Lærke Winther: “Gid, man kunne udvide 40’erne til at vare i 20 år!”

Hun er forelsket igen, og hun har fundet en ny måde at være sig selv på – 40’erne fungerer i den grad for Lærke Winther

17. november 2016 af Louise Thorsted

Lærke Winther har købt en ny parfume, en rigtig mormor-parfume – i ordet allerbogstaveligste forstand. Parfumen, Estee Lauders White Linen, dufter nemlig ikke blot godt, den har den helt særlige egenskab, at den sender skuespilleren lige lukt tilbage i sin mormors favn. Et sted, hun rigtigt godt gider at være, men som ikke længere findes. Mormor Sanna gik bort i maj måned i år.

“Jeg holdt hende i hånden, da hun døde. Det var en ret fantastisk oplevelse. Jeg har altid været bange for døden og især det der moment, når folk dør. Men at være der med min mormor i øjeblikket var som at få en gave. Vi var fire familiemedlemmer samlet om hende for at tage afsked og hjælpe hende videre. Vi holdt hendes hånd og sang, sagde til hende, at hun godt måtte give slip. Det var så stille og roligt og fredfyldt.”

Sanna blev 85 år, men var frisk til det sidste. Grinede dagen før hun døde. Hun er savnet, mormoren der havde en chefstilling på Rigstelefonen, men alligevel formåede også at være hende, barnebarnet Lærke kunne snakke med om alt muligt.

“Fra jeg var helt lille, sagde hun til mig: ‘Du skal vide, at livet er fuldt af ups and downs. Og ups and downs’. Det har lært mig at tage lidt lettere på meget og have tilgivelse omkring, når jeg skuffer mig selv eller presser mig selv for hårdt. Og at efter en nedtur kommer der en optur. Livet er en rutsjebane. Det har jeg lært af min mormor.”

Læs hele interviewet med Lærke Winther

I Magasinet Liv nummer 70 kan du læse hele interviewet med Lærke Winther, som i den grad elsker at være 40+, så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv.

Magasinet Liv nummer 70
© Magasinet Liv

Seneste

Måske er du interesseret i...