Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas i dit undertøj (og at din BH har den rigtige størrelse), og det har det newzealandske undertøjsmærke Lonely meget fokus på.
Lonely kæmper for, at alle kvinder – uanset størrelse og alder – skal føle sig godt tilpas og elske deres kroppe. Derfor har Lonely gentagne gange lavet kampagner, der skiller sig ud fra mængden, fordi de bruger almindelige kvinder i stedet for modeller i deres kampagner.
Omfavn din alder
Lonely kører løbende en kampagne, de kalder Lonely Girls, hvor forskellige kvinder viser det smukke undertøj frem. 56-årige Mercy Brewer er en af kvinderne i kampagnen, og selvom hun tidligere har arbejdet som model, er hun i dag en ganske almindelig kvinde midt i livet.
Lonely ønskede at have Mercy med i kampagnen, da mærket ikke ønsker, at kvinder skal frygte deres alder, men i stedet omfavne den – og det er ligepræcis hvad Mercy Brewer gør!
Du kan se en række af de smukke billeder herunder, og du kan se mere til Lonelys fine undertøj på deres hjemmeside lige her.