Kvinde på hug i køkkenhave
Da Stine Larsen købte hus i 2016, var haven den udslagsgivende faktor.© Kristine Mengel

Sådan skabte jeg min køkkenhave

Stine Larsen er selvforsynende med grøntsager fra juni til oktober og går op i biodiversiteten i sin overdådige have på et lille husmandssted på Fyn.

7. april 2022 af Nanna Louise Teckemeier

Hvad er historien bag din have?

“Vi flyttede til Fyn i 2016 efter at have boet i København i mange år. Vi havde egentlig en god lejlighed, men der manglede noget. Jeg savnede en have, hvor jeg kunne lave projekter og dyrke mine egne grøntsager. Så kom det her lille hus til salg, som ligger i Højme, seks kilometer fra Odenses centrum. Det er et husmandssted fra 1877, som var velpasset, men trængte til en gennemgribende reno­vering. 

Det var primært haven, som gjorde udslaget i forhold til, at vi købte netop det hus. Det var en have anlagt som en klassisk landbohave i lille skala med en stor køkkenhave på 200 kvadratmeter i den bagerste del, drivhus, store, gamle træer og områder med buske, et rigtigt fint staudebed mod vest langs med huset og et foran huset. Vi har ikke lavet så meget om i havens udformning, men min havefilosofi er anderledes end de tidligere ­ejeres. 

Haven i dag er mere vild og påvirket af biodiversitets-tænkning. Jeg har gjort græsplænen lidt mindre hele vejen rundt i kanten, sået vildeng-områder, og der er kommet et bunddække i det fine staudebed, som nok ikke ville have været der under den tidligere ejer.”

Hvad prioriterer du højest i din have?

“Jeg prioriterer meget højt, at haven kan spises. Jeg har selv mange barndomsminder, der knytter sig til glæden ved at gå rundt og plukke og spise uendelige mængder af frugter og bær. 

Køkkenhaven har jeg inddelt, så en tredjedel af den er til enårige afgrøder som kartofler og gulerødder og to tredjedele er til flerårige afgrøder som asparges, jordskokker og peberrod. I år vil jeg også eksperimentere med at så kvan, skorzonerrod og flerårig kål. 

Vi har plantet stikkelsbær, ribs, blåbær og stikkelsbærkiwi, som er en slyngplante, og tilføjet flere frugttræer, både nede i køkkenhaven og i græs­plænen. Med tiden kommer det til at for­­­­­binde nyttehaven og prydhaven. Vi er selvforsynede med grønt fra juni til oktober, men jeg vil gerne kunne høste endnu mere og have nok til at gemme til vinter. Den overflod, som naturen kan præstere, at man kan lægge en kartoffel i jorden og så grave 20 op, synes jeg, er ret fascinerende.”

Har du valgt noget fra?

“Graden af kontrol i min have er nok er ret lille, så det er jo en slags fravalg. Der er nogle områder og bede, som jeg beskytter, men ellers lader jeg langt hen ad vejen det stå, som kommer op. Jeg kan rigtigt godt lide at luge, men har en meget nænsom tilgang til det. 

Jeg går rundt og observerer i min have, og så fjerner jeg måske en græstot, fordi jeg ser, at der er en plante nedenunder, som er ved at blive kvalt. Det sker ud fra et demokratisk princip: Alle skal kunne være her. Sidste år gravede jeg et bed igennem for skvalderkål, og det er egentlig ikke, fordi jeg har noget specielt imod skvalderkål, men hvis det skal være over det hele, er der jo ikke plads til noget andet.”

Kvinde i sin have
Stine Larsen oplever noget nyt, hver gang hun går i haven.© Kristine Mengel

Hvor meget tid bruger du på din have?

“10-20 timer om ugen alt efter årstiden. Det er selvfølgelig meget tid, men mit tidsbegreb i haven er lidt anderledes, for det er jo god tid. Jeg ser det ikke som en sur pligt. Nogle gange bliver jeg da overvældet, og det kan være en udfordring, om man nu faktisk når at bruge alle de grøntsager, man dyrker, eller får opbevaret dem korrekt, så de ikke går til spilde – og hvad med ferien, hvor vi er væk i 14 dage, og drivhuset skal vandes? Så bliver naboerne involveret. På den måde er man jo lidt bundet af en have som vores.”

Hvad kan du bedst lide at lave i haven?

“Sådan lidt smålugeri, hvor man bare oplever sin have, er virkeligt dejligt. Så nyder jeg, når jeg i bogstaveligste forstand kan høste frugten af mit arbejde. Sidste år havde vi så mange blommer, så der spiste jeg 10-15 friske blommer om dagen lige fra træet. Jeg kan også godt lide at eksperimentere. Sidste år såede jeg pastinak og gulerødder af frø, jeg selv havde høstet, og så kan man gå og glæde sig til at se, hvad der kommer op.”

Hvad giver det dig at være haveejer?

“Helt konkret giver det mig en virkeligt god tilfredsstillelse, at jeg kan bespise min familie med frugt og grønt, der er frisk og økologisk. Lige så deprimeret jeg bliver af at gå rundt i Nettos grøntafdeling, lige så glad bliver jeg, når jeg går rundt i køkkenhaven og finder grønt til aftensmaden.

En anden ting er, at haven virkelig giver udslag på oplevelses­barometeret. Års­tiderne skifter, der sker hele tiden noget nyt. Så er det kejserkronerne, som er på vej op, så er det dagliljerne. Det er helt vildt fantastisk.” 

Har dine drømme og ambitioner ændret sig?

“Det er måske ikke en decideret ændring, for det er noget, der har optaget mig længe, men klima- og biodiversitets-dagsordenen fylder mere og mere. Jeg tænker meget over, hvordan jeg selv på mikroniveau i min egen lille have kan hjælpe fuglene, bierne, sommer­fuglene og de vilde planter. Hele filosofien om, at det ikke er mig, der ejer haven, men at den skal rumme mange former for liv.”

Har du et godt haveråd til andre?

“Du kan dyrke rigtigt meget, som ikke ­kræver nogen særlig indsats. Køb en squash, og sæt den i noget jord. Plant nogle stangbønner, eller køb en veludvokset tomatplante, og sæt den mod en sydvendt mur. Så kan du gå ud og opleve, hvor meget der kommer, og hvor meget bedre det smager.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i juni 2021.

Stine Larsen (41)

  • er gift med Kristian og mor til Eskild på 14, Sigurd på 12 og Folke på 8 år.
  • er kulturkonsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune.
  • har en have på 1.800 kvadratmeter, som hun dyrker med bio­diversitet i højsædet.

Du vil (garanteret) også kunne lide