Sådan er det at fylde 50, 60 og 70

bor sammen med sin kæreste og er mor til Aske på 24 og Bella Augusta på 16 år.
er PPR-konsulent i Aarhus Kommune og yogalærer.

Sådan var det at fylde 50

“For mig har det været meget komplekst. På den ene side følte jeg en stor taknemmelighed over at være nået hertil. Jeg blev meget syg med brystkræft i slutningen af 40’erne og følte derfor et ekstra stort behov for at fejre livet, da jeg rundede de 50.

På den anden side har det også været lidt et ‘point of no return’. Før oplevede jeg verden mere åben og tænkte om mange ting: Det kan jeg også nå engang. I dag har jeg mere blikket rettet mod nuet frem for mod det, der ligger foran mig.”

Sådan lever jeg mit nye årti

“Jeg vil gerne se mine børn vokse op og have det godt. Da mine børn var små, havde jeg meget fokus på min karriere. Jeg træder i dag gerne et par skridt til side for at følge og støtte mine børn i deres udvikling i de her vigtige år i deres liv.

Når det er sagt, så motiveres jeg stadig af, at jeg igennem min ageren i verden kan være med til at gøre en forskel. Jeg er nok bare blevet en smule mere ydmyg eller tilbagetrukket, hvor jeg har været mere fremme i skoene før. I dag tænker jeg mere: Det her kunne også være dejligt at bruge noget tid på, i modsætning til tidligere, hvor jeg var mere hektisk i forhold til at realisere mine drømme og ambitioner.

På en dårlig dag kan jeg da godt tænke: Var det bare det? Selv om jeg har børn, kærlighed og karriere, kan det godt påvirke mig, at der kommer en masse nye unge, der bare pisker derudad på arbejdsmarkedet. Omvendt ved jeg godt, at selv om der er døre, der lukker, når du fylder 50, så kan mange af dem godt sparkes op igen. Jeg har måske 20 år tilbage på arbejdsmarkedet og er slet ikke færdig med at udvikle og undersøge!

Selv om jeg er ret påpasselig med, hvad jeg byder min krop, også på grund af mit sygdomsforløb, har jeg skavanker, sikkert som de fleste andre over 50 år.

Jeg tager mig selv i at sige: ‘Jeg skal altså have min søvn’. Den sætning ville jeg tidligere have fundet ret kedelig. Jeg kan godt føle mig vemodig over det liv, som ikke er mere. Dengang, hvor jeg bare kunne løbe mig en tur og springe ud af sengen om morgenen. I dag kan jeg godt have ondt i kroppen, når jeg skal ud af sengen, og jeg har hedeture på grund af kunstig overgangsalder.

Skal jeg finde noget positivt ved, at jeg ikke får den samme opmærksomhed fra omgivelserne, som jeg gjorde tidligere, er det, at jeg i højere grad har vendt blikket indad mod mine værdier og er blevet bedre til at nyde det, der er. Jeg føler mig mere forankret i mig selv og knap så påvirkelig af omgivelsernes respons, og det er en meget rar følelse.”

Det kan min alder

“Den her alder kan virkelig noget. Jeg har store børn og tid til mig selv, men på en mere rolig måde, end da jeg var ung. Jeg føler mig også mere sikker på, hvad jeg vil bruge min energi på, og hvad jeg ikke vil bruge den på.

Min fantastiske farmor sagde engang til mig, at 50’erne var de bedste år i hendes liv. I dag kan jeg godt forstå hende.

Det er en tid, hvor du får meget igen fra dine omgivelser og dine store børn. De færreste omkring 50 år har ikke haft skuffelser eller en stor sorg at deale med. Livet er jo ikke sorgløst i den alder, men måske er vi blevet bedre til at sætte pris på det, der så er. Jeg begynder at miste folk, jeg kender, og den livsskrøbelighed har gjort mig endnu mere taknemmelig for det liv, jeg har.

Arbejdsmæssigt er mange af os et godt sted med erfaringer i bagagen og mange år endnu på arbejdsmarkedet, hvor vi kan udvikle os og gøre en forskel.

Der er en kedelig tendens til, at vi bliver dømt ude allerede efter de 50, som jeg har tænkt mig at opponere imod. Det er simpelthen for tidligt. Jeg har en kollega, der snart bliver 70, og hun er en af de mest kreative og dygtige kollegaer, jeg har haft, og er et stort idol for mig.”

Hvad skal du dyrke mere af?

“Jeg har fundet ud af, at jeg bliver næret af relationer og gerne vil have flere fordybende projekter i mit liv. Generelt har jeg fået lyst til at hæve overlæggeren og være lidt mere feinschmecker. Både i mit private liv og i mit arbejdsliv. Jeg vil så vidt muligt søge hen imod projekter, hvor jeg kan gøre en forskel – og få noget ud af min tid. Og så vil jeg fortsætte med at undervise i og selv dyrke yoga.”

Sådan var det at fylde 60

“Vi holdt en coronaforsinket havefest i et ekstra stort telt med omtanke og plads mellem bordene. Vi havde booket et band, som skulle få folk til at danse med deres egen partner, men vi vidste ikke, om stemningen var til det, men ellers måtte de jo bare vippe lidt med fødderne ved bordene. Det blev heldigvis en skøn fest med både dans, håndsprit og hensyn. Lidt mere afdæmpet end normalt, men virkeligt skøn.

Jeg kan godt lide at gøre mig umage og samle folk, og det var alle anstrengelserne værd, selv om jeg godt kunne mærke mandag aften, at det var 60, jeg fyldte.”

Sådan lever jeg mit nye årti

“Jeg har besluttet mig for at leve nu. Jeg vil ikke gå og glæde mig til noget, der skal ske om nogle år. Det er den store forskel på at være ung og ældre for mig. Vi ved ikke, om vi er her om nogle år. Den bevidsthed har jeg haft, siden min svigerfar døde meget pludseligt som 48-årig. Den tragedie førte til en beslutning om, at ting kan vente, men det kan familie og venner ikke. Det har min mand og jeg efterlevet ret godt.

Selvfølgelig kan jeg gå og glæde mig til noget, men jeg udskyder ikke ting, jeg gerne vil. Dengang både min svigerfar og svigermor levede, sagde de, at når de blev 60, ville de også til at rejse noget mere. Det nåede de så ikke sammen, fordi de skubbede det foran sig.

For os har den beslutning også betydet, at hvis nogen inviterer til noget, siger vi altid ja. Det er samværet med andre, der betyder noget – ikke om vi har lidt rod i hjørnerne, det er jo ligegyldigt. Det, vi ikke når den dag, kan vi nå i morgen. Vi fik børn tidligt, og derfor har vi også haft en del tid til os selv, mens vi var unge og friske. Det kan du jo ikke altid planlægge, vi har bare været så heldige at finde hinanden tidligt og har elsket at holde sammen.

Det kan min alder

“Lige nu er mit arbejde stadig en stor del af mit liv. Jeg prioriterer mine børnebørn højt, men jeg ser også frem til at få endnu mere tid med dem. Jeg ved godt, at den kontakt, jeg får opbygget til dem, mens de er små, er den kontakt, jeg skal nyde godt af, når de bliver teenagere. Det er svært at træde ind i unge menneskers liv, som du ikke har opbygget en tæt relation til, det ved jeg alt om.

Jeg er taknemmelig, hvis elever på efterskolen ser mig som andet end et mosefund og rent faktisk gider bruge tid sammen med mig, for du kan ikke som 60-årig forvente, at et ungt menneske nødvendigvis synes, at du er åh så skøn og dejlig, som du er.

Du skal lytte og gøre dig fortjent til deres selskab og tillid. Taknemmelighed og en vis form for ydmyghed betyder meget i mødet med andre mennesker, men især i mødet med de unge.

Jeg tror, jeg med alderen har lært at nyde hver ting til sin tid. Derfor er jeg ikke nervøs for den dag, hvor jeg stopper med at arbejde. Jeg har så meget andet, jeg kan fylde mit liv med. Mit arbejde har aldrig været min fulde identitet, og jeg går ikke i stykker, når jeg går på pension. At få børn er en livstidsdom af de gode, så jeg skal nok få tiden til at gå.

Da jeg fyldte 50, tænkte jeg, at nu var jeg nok lidt over halvvejs, hvor jeg i dag godt ved, at det er jeg. Og det har jeg det helt fint med.”

Hvad skal du dyrke noget mere?

“Jeg har mange fritidsinteresser, som jeg gerne vil bruge mere tid på, når jeg stopper med at arbejde. Jeg drømmer om at få tid til at dyrke mine egne interesser noget mere. Til at spille golf, sy, læse bøger, producere flere hjemmelavede lækkerier, spille bridge og også prøve nye ting af. På sigt vil jeg gerne dyrke yoga og måske være besøgsven, voksenven eller noget lignende, hvor jeg kan gøre en forskel.”

Sådan var det at fylde 70

“Selve det at fylde 70 har været lidt skræmmende for mig. 50 og 60 var ikke noget problem, men 70 var et anderledes vemodigt årti at komme ind i. Du er ret langt i dit liv, når du kommer hertil.

Jeg overvejede, om jeg bare skulle aflyse fejringen, men jeg har nogle ret tætte veninder, der godt kan huske min fødselsdag, selv om de ikke er på Facebook, så jeg besluttede mig for at fejre det, som jeg altid har gjort. Af hensyn til forsamlingsforbuddet blev det spredt over flere dage. Jeg havde mine veninder til frokost på selve dagen. I september blev jeg fejret af min kogekoneklub, som er navnet på en gammel vennegruppe, der har hjulpet hinanden med at lave mad til konfirmationer og andre store fester igennem årene.

Grundfamilien, som jeg kalder mine tre sønner og deres familier, inviterede jeg på weekendtur i Hvidbjerg Feriecenter. Det var så hyggeligt, at jeg fik startet en ny tradition og har bestilt en weekend til os alle igen i år.

Jeg er glad for, at jeg besluttede mig for at fejre det.”

Sådan lever jeg mit årti

“Følelsen af, at det var en tand mere voldsomt at runde et årti den her gang, tror jeg, skyldes, at jeg ikke føler mig som en 70-årig. Jeg kan ikke helt forstå, at jeg er nået hertil.

Og så alligevel. Der er mange i omgangskredsen, som begynder at skrante og blive syge. Jeg har en meget god veninde, som er flyttet på plejehjem, fordi hun er blevet for syg til at klare sig selv. Det sætter da nogle tanker i gang. Men på den anden side føler jeg mig også virkeligt heldig, fordi jeg er så sund og rask, som jeg er.

Fysisk er jeg i bedre form, end jeg har været på andre tidspunkter i mit liv. Jeg dyrker både golf og gymnastik. Golf spiller jeg med min mand, og det er en helt anden social sport, end jeg havde forestillet mig. Gymnastik er en gang om ugen, og ellers går jeg ture og holder mig fysisk i gang ved at passe mit barnebarn Viggo på tre år hver onsdag.”

Det kan min alder

“Det mest livsforandrende for mig har været, at jeg stoppede med at arbejde sidst i mine 60’ere. En af mine studerende spurgte mig ved min afskedsreception, hvor jeg nu skulle arbejde? Det blev jeg glad for.

Den dag, jeg hentede min computer og mine ting og kunne høre snakken på gangene, fik jeg et stik af savn. Nu var det ikke længere mig, som nogle kaldte ind til at løse en udfordring eller spørge til råds. Jeg har faktisk ikke været tilbage siden. Måske fordi det føles lidt hårdt ikke at være en del af det længere. Omvendt er jeg glad for, at jeg ikke har skullet undervise online det seneste år.

Heldigvis er det nemt at få et meningsfyldt frivilligt arbejde efter de 70, hvis jeg får lyst til det. Det kender jeg flere, der har. Men fornemmelsen af at have blanke sider i kalenderen er for det meste vildt skønt. Jeg er mor til tre drenge og har altid arbejdet på fuldtid, så følelsen af ikke hele tiden at skulle noget andet, mens jeg er midt i noget, er fantastisk.

Til at begynde med var jeg ret dårlig til at sætte mig ned med avisen og læse den færdig. Jeg syntes hele tiden, der var noget andet, jeg burde lave, og rastløsheden forfølger mig stadig indimellem, men det bliver mindre og mindre.

Jeg nyder, at jeg for en gangs skyld kan gå rundt i byen uden bagkant og tanker på, hvad jeg skal nå hjem at ordne. Tænk sig, at jeg kan sætte mig midt på dagen og læse i en bog! Det har jeg ikke haft tid til i mit liv før nu.

Jeg er også blevet en meget bedre børnepasser efter de 70. Nu har jeg tiden og overskuddet til at passe både dem, der bor i nærheden, og også dem, der bor længere væk.”