Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard (78). © Søren Mørch

Ritt Bjerregaard: “Jeg er ikke bange for at dø”

Ritt Bjerregaard tør! Tage magten fra mænd og bladet fra munden. Og kan hun inspirere andre kvinder, fortæller hun gerne om sit liv med magt og uhelbredelig kræft og om sit åbne ægteskab

30. april 2020 af Tea Sletved

Ritt Bjerregaard (78)

  • er gift med historiker Søren Mørch og har ikke børn.
  • har været i dansk politik som socialdemokrat i 40 år. Blandt andet som folketingsmedlem, som minister, som EU-kommissær og som overborgmester i Københavns Kommune. Skriver i dag for aviserne Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
  • er aktuel med tredje bind af sine erindringer, Udenfor, om tiden som EU-miljøkommissær. Første bind hedder Ritt, andet bind hedder Valgt.

Privatliv

“Det var et kæmpe chok, da jeg fik at vide, at jeg havde kræft, og jeg troede, at der ikke var lang tid til, at jeg skulle dø. Da jeg fik diagnosen, skulle jeg gøre op med mig selv, hvordan jeg ville håndtere det. Er sygdom privat? Skulle jeg skjule det og kæmpe mig igennem det selv? 

Men som politiker har jeg adgang til medierne, og måske kunne jeg berolige nogen ved at have stor åbenhed og ærlighed om, hvordan jeg greb det an.”

Arbejdsliv

“Til stor fortrydelse for mine veninder kalder jeg mig pensionist, for jeg har ikke fast arbejde. De synes, jeg skal kalde mig for freelancer, det lyder bedre, men jeg synes, pensionist er mere ærligt. 

I dag bruger jeg tid på at skrive mine erindringer. Jeg har gennem tiden samlet et meget omfattende arkiv, som de opbevarer på Rigsarkivet, og der tager jeg så ind og læser. Det hjælper mig til at komme i tanke om, hvordan det var, om der var et mønster i det, hvad jeg lærte af det, og om jeg ville mene det samme i dag? Det giver mig mange indsigter. 

Jeg opfatter mig selv som en af de kvinder i min tid, som er nået længst op i magthierarkierne. Dengang jeg trådte ind i politik, ville jeg gerne læse om andre kvinder i det magtrum. Hvilke modstande skulle de overvinde, hvilke beskidte tricks var de ude for? Men der var intet.

Derfor lovede jeg dengang mig selv at skrive om min tid som politiker, og derfor samlede jeg alle de arkivalier gennem årene. Nu håber jeg, at andre kvinder kan lære af det, modsige det, bruge det.”

Kærlighedsliv

“Søren og jeg har en meget stor tillid til hinanden, og jeg er rigtigt glad for, at vi har holdt sammen i så mange år. Det giver en dybde at have levet så stor en del af livet sammen. 

Jeg har valgt at være åben om mit åbne ægteskab. I min første bog fortæller jeg om, at vi bliver gift, men også, at vi aftaler, at vi har lov at forelske os i andre. Åbenheden har aldrig truet vores ægteskab, men selvfølgelig har vi været jaloux. Den jalousi har vi været villige til at leve med. 

Inden jeg skrev om vores åbne ægteskab, diskuterede jeg det med Søren. Han syntes, ligesom jeg, at det var klogt at skrive om, for det kunne være, at andre kunne lære af det. Jeg giver ikke detaljer, for det personlige i mit kærlighedsliv er mit. Jeg fortæller om det, andre kan lære noget af.”

Livsvidner

“Mit liv har haft mange forskellige afsnit, derfor har jeg rigtigt mange livsvidner. Der er selvfølgelig Søren og mine søskende, mine forældre er desværre døde, og så er der veninder, som jeg har haft i mange år.

Faktisk genså jeg for nylig min veninde fra mellemskolen, Heidi, som senere drog til USA. Vi har skrevet lidt sammen gennem tiden, men da TV 2 lavede en film om mig i forbindelse med min første erindringsbog, inviterede de hende herover.”

Ritt Bjerregaard fortæller om sit liv
© Søren Mørch “Mit liv har haft mange forskellige afsnit, derfor har jeg rigtigt mange livsvidner.”

Livræd

“Jeg tror ikke, jeg er særligt livræd. Jeg er ikke bange for at dø. Jeg er bange for, at jeg falder om, bliver genoplivet og kommer til at ligge hjælpeløs på et plejehjem. Så jeg er aktivt argumenterende for aktiv dødshjælp.

Jeg har prøvet at støtte lægen Svend Lings, som nu har fået en betinget dom. Jeg synes, han er en helt. Vi har brug for retten til at kunne sige: ‘Nu er der ikke mere i livet for mig, nu vil jeg ikke mere’.”

Livredder

“Naturen. I de mange år jeg havde min æbleplantage, gik jeg derud, når det gik rigtigt hårdt for sig i politik. Det lange perspektiv i rækkerne af æbletræer, vekslen i årstider og overvejelser over, om det ville blive et godt æbleår, gav en helt anden rodfæstet opfattelse af livet. 

Det samme gør musikken. Jeg er fra et hjem, hvor der ikke var så mange penge, men min far var meget glad for musik, og når der var penge nok, inviterede han familien i symfoniorkesteret. Jeg går stadig til koncerter med min søster. Det opfatter jeg som meditativt.”

Livskraft

“Jeg har altid været optaget af kvinders rolle i samfundet. Da jeg trådte ind i det politiske liv, var der meget få kvinder, og første gang jeg blev minister, var der kun to andre kvindelige ministre i regeringen. 

Jeg har tit ageret i meget mandsdominerede forsamlinger, og derfor har jeg altid været optaget af andre kvinder, der prøver at slå igennem. Her har jeg i høj grad fundet inspiration gennem litteraturen. Især hos en kvinde som Simone de Beauvoir og i hendes udsagn om, at man ikke fødes som kvinde, man bliver det. 

Jeg har altid haft i baghovedet, i hvor høj grad det er samfundet, der påvirker, hvordan vi er kvinder. Min gode veninde Hanne-Vibeke Holst har også været til stor inspiration.”

Livtag

“Jeg har gennem tiden skrevet bidrag til debatbøger og en æblebog, men jeg var to-tre år om at skrive mine første erindringer.

Jeg brugte lang tid på at fundere over, at jeg nok hellere måtte lade professionelle om at skrive for mig. Men så var jeg i Italien i 14 dage på et refugium, og så tænkte jeg: Nu må det briste eller bære. Der tog jeg virkelig livtag med det. Nu kan jeg slet ikke forestille mig ikke selv at skrive.”

Livvidde

“Jeg dyrker pilates en gang om ugen, hvis jeg kan passe det ind. Og så går jeg 10.000 skridt om dagen og cykler. Men jeg er bekymret for min balance. Det er noget af det, der ryger, når du har været syg. 

Vi har desværre måttet sælge vores æbleplantage. Vi har ikke længere kræfterne til at passe den. I stedet har vi købt et sommerhus, og her går jeg lange ture ved vandet og bader om sommeren. 

Jeg er meget optaget af, at min krop og mit immunforsvar fungerer så godt som muligt. Det er det eneste, jeg kan gøre ved den kræft, jeg aldrig slipper af med.”

Livsråd

“Det første er meget praktisk: Kvinder skal interessere sig for deres pension, som mænd gør det. Jeg kender til mange triste historier om par, som går fra hinanden, og hvor kvinderne er kommet i klemme. 

Det andet relaterer sig til venner: Når I er sammen med jeres veninder, så skal I bruge fem minutter på sygdom, fem minutter på familie og resten til alt det andet i jeres liv. Du skal bruge tiden på dine veninder! Du har kun venskaber, når du prioriterer dem. Hvis du aflyser den ene gang efter den anden, er de der pludselig ikke mere.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. december 2019.

Seneste

Måske er du interesseret i...