Psykologen: Sådan tackler du en livskrise

Anne Soelberg er autoriseret psykolog, som blandt andet beskæftiger sig med særligt sensitive mennesker i terapiforløb, foredrag og artikler.

Vi kan ikke komme udenom det: Livet byder på både op- og nedture, skarpe sving og hårde opbremsninger. Og det er helt naturligt, at vi, både fysisk og mentalt, reagerer, når tilværelsen tager en drastisk drejning.

Derfor skal du have psykolog Anne Soelbergs råd til, hvordan du kan blive bedre til at tackle livskriser. For vi skal øve os i at sætte ord på, hvad vi føler, og hvordan vi har det.

Flugt giver dig dårligt selvværd

“Først skal du vide, at en livskrise kan indeholde vækst, så du ender som en bedre udgave af dig selv, når du har krydset et helvedesfelt – det er det, jeg plejer at kalde det – og du har følt dig alene, sølle og utilstrækkelig.

Det er ikke et rart sted at være, men hvis du skøjter videre, sker der ikke vækst. I stedet underkender du den del af dig, som er blevet ramt, og det giver dig dårligt selvværd på sigt.

Lad andre se på dig med kærlige øjne

“Du har brug for andre mennesker. Det er ikke skamfuldt. Kriser kalder på nære relationer, for du har brug for andre til at fortælle dig det, du ikke selv kan se. Andre ser på dig med de kærlige øjne, du selv mangler.

Mange tøver med at vise følsomhed, fordi det i vores samfund kan blive opfattet som en svaghed, men i virkeligheden kan det, at du tør være i kontakt med din følsomhed og indrømme, at du er ked af det, tvivlrådig og bange, blive en styrke, hvor du bliver mere nænsom over for dig selv. Du får selvkærlighed ud af det.”

Kom ned i kroppen

“Vores vilje sidder i hovedet, og nogle har en stærk vilje til at flytte sig hurtigere væk fra smerten, end de egentlig magter følelsesmæssigt.

Det gælder om at komme ned i kroppen og mærke, hvilket tempo vi kan klare. Det lærer vi sammen med andre mennesker. Det sker ikke, hvis vi isolerer os, og sådan noget som skærme, hvad enten det er telefon, tv eller computer, gør os dårligere til det.

Find balancen over for dine børn

“En livskrise får dig måske til at spekulere på, hvordan du skal reagere i forhold til dine børn. Er det bedst at fremstå stærk, som den rolige klippe, de fortsat kan læne sig op ad? Eller må dine børn godt se, at du kan blive usikker og bragt ud af balance?

Her er det vigtigt at huske, at børn altid fornemmer, når der er noget galt, og får de ikke en forklaring, har de en tendens til at tro, at det er deres skyld, at mor ikke er, som hun plejer.

Børn skal have en forklaring, som passer til deres alder. Det er fint, hvis de får at vide, at mor har en krise, at hun får hjælp, og at hun bliver glad igen. Jeg råder altid til at finde en bog om det på biblioteket. Det behøver ikke at være så svært.”

Lær det følsomme sprog

“Cirka halvdelen af mine klienter aner ikke, hvordan de skal italesætte deres problemer. Jeg kan have veluddannede og dygtige mennesker, der ikke har et sprog for deres følelser. Det gør dem ensomme, for sproget er jo det, der forbinder os som mennesker.

For dem gælder det om at finde en professionel samtalepartner, der kan tage ansvaret for kommunikationen og fjerne deres skam over at føle sig utilstrækkelige. Hvis du ikke har lært som barn at sætte ord på dine følelser, er der ikke noget at sige til, at det er svært. Opsøg en psykolog eller terapeut, der kan hjælpe dig.”

Giv dine krise-erfaringer videre

“De fleste af os er dårlige til at være i lidelse. Når andre lider, forsøger vi straks at hjælpe dem videre, fordi vi ikke kan holde smerten ud, eller også trækker vi os væk. I stedet skal vi forsøge at vise omsorg uden at tage andres lidelse på os.

Det, at du har været igennem en livskrise, betyder, at du lettere kan møde andre mennesker med forståelse og empati i stedet for afstand. Din krise klæder dig på, og du er forpligtet til at give den erfaring videre. At du har lært at leve med en smerte uden at drukne i den.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 5. september 2019.