Psykologen forklarer: Sådan hjælper du et andet menneske i sorg

Eksperten: Mai-Britt Guldin er psykolog og seniorforsker på Aarhus Universitet.

Sorg er unægteligt en del af livet. Om vi vil det eller ej, udsættes alle mennesker i løbet af deres levetid for den ene eller den anden form for sorg. Og både som sørgende og som pårørende til en sørgende kan tilværelsen føles kompliceret og smertefuld. 

Vi har taget en snak med psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin, som fortæller, hvordan du som pårørende bedst hjælper din veninde, dit familiemedlem, din kollega eller en helt fjerde i sorg. For det kan være svært at finde ud af, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre.

Hvornår går sorg over?

“De fleste oplever, at sorg aftager, men man skal ikke regne med, at den går helt væk. Der vil være tidspunkter og dage fremadrettet i livet, hvor man tænker på det, man har mistet, og sørger over det. Jeg kalder det, at vi gensørger vores tab resten af livet.

Men vi kan se, at sorg som regel ændrer sig. Generelt gennemgår de fleste et forløb, hvor de i starten reagerer voldsomt følelsesmæssigt. Den voldsomme reaktion aftager over tid, men følelserne og tankerne om det mistede går ikke væk. 

Hvordan er det for den sørgende, når vi forventer, at hun “kommer videre”?

“Det har har desværre stor betydning for både den sørgende og den måde, vi som omgivelser behandler sorg på. Vi ønsker jo, at hun eller han skal have det bedre, så vi kommer til at sige ting som: ‘Nu går det da bedre?’. 

Vi får sagt ting, der ikke er overensstemmende med, hvordan den sørgende har det, og det basker til ensomhedsfølelsen. De er jo blevet forladt eller har mistet noget.

I vores undersøgelser ser vi efter 10 år stadig tegn på, at sorgen påvirker livsførelse og mentalt helbred. Det stiller den sørgende i en svær situation, fordi forventningerne fra omgivelserne bliver skæve i forhold til det, den sørgende oplever. 

Sorg er en social proces, hvor man har brug for støtte, forståelse, at tale om det, og at andre bærer over med en. Hvis vi andre ikke er med på, at den sørgende har den rolle i en periode, så bliver det svært. For så skal den sørgende ikke kun være i sorg, men også kæmpe for plads.

Den sørgende kommer til at bruge meget energi på at forklare andre, hvordan det er at opleve sorg. Det er en hård position, fordi man er hårdt ramt og har behov for ekstra støtte og forståelse.”

Hvordan hjælper vi så bedst den sørgende?

“Løsningen ligger ikke kun hos de pårørende. Den sørgende må også selv overveje: Hvilken støtte har jeg brug for, og hvem vil jeg gerne have den af? Og så fortælle det. Det er jo forskelligt, hvor tæt på vi er, og alle i netværket skal ikke give samme støtte. 

Den sørgende skal selv tage stilling til, at hende her kan jeg tale med om alt, og hende her kan hive mig i biografen. Men der er brug for, at alle forstår, at sorgen er kommet for at blive. Den går ikke væk. 

Der vil være dage, hvor man gensørger eller føler: Mit liv blev ikke, som jeg ønskede mig. Når man for eksempel bliver stresset eller presset på arbejde, så går man lidt tilbage i sin sorgproces.